I forbindelse med danmarkspremieren på "Never Say Never Again" (1983) sendte ugebladet ALT for damerne den kvindelige journalist Rudy Stigø til London for at interviewe den da 53-årige Sean Connery. Ifølge artiklens manchet havde hun "svært ved at holde øjnene fra hans lækre, brune arme med de halvt udviskede tatoveringer."
"James Bond - han er bare dejlig" blev trykt i ALT for damerne nr. 9/1984 og er gengivet herunder.
I anledning af Bond-filmseriens 60-årsjubilæum den 5. oktober 2022 blev Bond•O•Rama.dk's webmaster, Brian Iskov, interviewet af sin lokalavis, Bryggebladet. Artiklen, "Agent 007 fortæller historien om os selv", tager udgangspunkt i nogle af pointerne fra foredraget "Agent 007 til tiden" og kommer også rundt om barndommens opdagelse af James Bond på VHS og senere møder med Bond-kendisser som George Lazenby.
Artiklen fra Bryggebladet nr. 17/2002, der udkom 6. oktober 2022, er skrevet af journalist Philip Thinggaard. Teksten kan læses herunder i sin fulde længde.
Den første James Bond-biograffilm ”Dr. No” fylder 60. Det gør filmhelten dermed også. Agent 007 kan nok ikke lære os meget om livet, mener bryggebo, Bond-fan og filmekspert Brian Iskov. Til gengæld kan Bond kaste lys over de seneste 60 års samtidshistorie
Af Philip Thinggaard, Bryggebladet nr. 17/2022
Filmmanden Brian Iskov så sin første James Bond-film som 7-årig. Eller det troede han i hvert fald, indtil han for nylig kiggede dybt i familiearkivet. Der kunne han genskabe sin personlige 007-tidslinje.
– Min far låner et videobånd af en kollega i foråret 1984. Så jeg må nok sande, at det har været efter min 8-års fødselsdag, fortæller han.
– Det havde ellers været så perfekt, hvis jeg var 7, da jeg mødte Agent 007.
I januar 1996 besøgte Pierce Brosnan København i forbindelse med den danske gallapremiere på "GoldenEye" (EON 1995). Billed-Bladet fik en hel time med stjernen i den røde stol på Hotel D'Angleterre, og når man læser journalisternes nærgående spørgsmål, spekulerer man på, om Brosnan mon anede, hvad han gik ind til?
Den ene af udspørgerne var Casper Nielsen, som i dag bestyrer bond-bloggen.dk. Han mindes sit første møde med Brosnan således:
"Det var jo lidt af en gevinst at få i rusen dengang i 1996. Vi - journalist Tina Schneider og fotograf Martin Høien og undertegnede - havde Brosnan på tremandshånd i en time. Det var dagen efter gallapremieren i Imperial, og han gav mange korte interview til tv-stationerne. Han havde dog ikke regnet med, at det ville være så privat. “Håber, jeg altid vil bevare mit humør, hvad enten jeg sidder i en rød stol eller ej”, mener jeg, han svarede. Han var lidt nervøs i begyndelsen - og det var vi også. Jeg husker, han bed lidt af mig, fordi jeg borede i, at han havde smadret Bonds Aston Martin! Men alt gik nu fint. Vi viste ham, at Roger Moore havde siddet i samme stol, og da vor fotograf trak en Walther-legetøjspistol frem, lod han sig også fotografere med den. Den blev dog lige sikkerhedstjekket af hans agent.
Brosnan var virkelig åben - og sympatisk, men han havde trods alt meget på spil og forekom noget forfængelig. Jeg har været heldig at møde han et par gange siden ved "Mamma Mia"-premierer og interviewe ham. Der var han helt anderledes tilbagelænet man of the world. Det var i øvrigt Tinna Munk fra UIP [den danske distributør af "GoldenEye"], der stod for at sætte interviewet op. Og uanset hvor prof man prøver at være, så er det aldeles surrealistisk og svært at bevare fatningen overfor Mr. Bond himself …"
Tirsdag den 5. juli 2022 fremfører Sinne Eeg en række håndplukkede James Bond-sange ved en open air-koncert i Haveselskabets Have på Frederiksberg. Bond•O•Rama.dk har talt med sangerinden forud for showet "Shaken, Not Stirred".
Sinne Eeg • pr-foto: Stephen Freiheit
I Haveselskabets smukke omgivelser ved Frederiksberg Have kan man på tirsdag den 5. juli klokken 19.00 opleve en af Danmarks fremmeste jazzsangere, Sinne Eeg, fremføre en perlerække af klassiske temasange fra James Bond 007-filmene. Sinne Eeg akkompagneres af fem musikere og en gæstevokalist, Patrick Dorgan, til koncerten “Shaken, Not Stirred”, der indgår i eventrækken “Sommer i Haveselskabet”. Der vil også være særlig Bond-stemning i form af en sølvgrå Aston Martin DB6 og vodka martinier i baren.
Sinne Eeg har kun optrådt offentligt med Bond-musik én gang før, nemlig da hun i 2012 blev inviteret af jazzkvartetten Kiss Kiss Bang Bang til at være deres gæstesolist på Copenhagen Jazz Festival. “Det var megafedt at være med til, og jeg har gået og sunget sangene for mig selv lige siden,” fortæller Sinne Eeg til Bond•O•Rama.dk forud for “Shaken, Not Stirred”.
Da hun for et par år siden mødte den amerikanske jazzpianist Josh Nelson, besluttede hun sig for at tage Bond-sangene op igen. “Josh er kæmpe filmnørd, og han elsker filmmusik,” siger Sinne Eeg. Josh Nelson flyver hertil fra Amerika for at optræde til “Shaken, Not Stirred”, og det er også ham, der forud for showet har siddet og lyttet Bond-sangene af og skrevet dem på nodeform.
Selve arrangementerne bliver dog først lagt fast dagen inden koncerten, når Sinne Eeg & Co. går i øvelokalet. “Det bliver knap så orkestreret som originalversionerne,” siger sangeren om sin og bandets udlægning af musikken.
Den 24, januar 2003 bragte den danske udgave af gratisavisen MetroXpress et kort interview med Pierce Brosnan fra den svenske gallapremiere på "Die Another Day" (EON 2002).
Under rubrikken "Brosnan har savnet hed sex i Bond-film" kunne skuespilleren fortælle, at han allerede havde sagt ja til sin femte film i Bond-serien, "fordi arbejdet ikke er gjort færdigt endnu" (det fik han så ikke lov til, red.). Desuden tager Brosnan æren for ideen til sexscenen mellem 007 og Jinx (Halle Berry) og indrømmer, at han ofte har svært ved at finde hoved og hale på handlingen i Bond-filmene: "Hvordan skal publikum nogensinde hitte rede i det, hvis jeg ikke fatter en brik af, hvad der sker?"
"Jeg vil sandelig gerne spille skurk," udtalte Roger Moore, da ugebladet Se og Hør mødte ham under indspilningerne af "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, EON 1974) i Pinewood-studierne.
I interviewet, der blev trykt i Se og Hør den 16. august 1974 (nr. 33), indrømmer Roger Moore også, at han ikke er bleg for at give sine børn en endefuld: "Så de ved, jeg er et ganske almindeligt menneske"!
Mandag den 5. oktober fylder Vic Armstrong 74 år. Den legendariske engelske stuntmand startede sin Bond-karriere som 20-årig, da han var den første ninja, der gled ned ad rebet til Blofelds vulkanbase i "Agent 007 - du lever kun to gange" (EON 1967).
Siden dublerede han George Lazenby i "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (EON 1969), Roger Moore i "Lev og lad dø" (EON 1973) og Sean Connery i "Never Say Never Again" (Taliafilm 1983), før han avancerede til second unit-instruktør og stuntkoordinator på tre af Pierce Brosnans Bond-film: "Tomorrow Never Dies" (EON 1997), "The World is Not Enough" (EON 1999) og "Die Another Day" (EON 2002).
Bond•O•Rama.dk mødte senest Vic Armstrong i Schweiz i juni 2019, da han deltog i jubilæumsfesten for "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" på Piz Gloria. Vi fik os en snak om indspilningerne af dén film tilbage i 1969 og nogle af de andre eksotiske optagesteder, han har været så heldig at besøge under arbejdet med de følgende James Bond-film.
Vic Armstrong i Piz Gloria, juni 2019. Foto: Brian Iskov/Bond•O•Rama.dk
Har du en favorit blandt alle de optagesteder, du har været på Bond-filmene?
De er alle fantastiske, men det her sted [Piz Gloria og Schilthorn] er ikonisk. Jeg var her i tre måneder [for at lave "OHMSS" i 1969]. Second unit-optagelserne blev bare ved og ved og ved. Vintersneen faldt, og da den smeltede igen, var vi stadig i gang med at optage.
Jeg havde kun været i branchen i små fem år, da jeg blev ringet op og spurgt, om jeg ville komme hertil. Jeg var med i den anden gruppe af stuntmænd, der ankom til [optagelserne i Schweiz]. Vi kom for at lave angrebet på Schilthorn, hvor helikopterne flyver ind, og vi springer ud af dem med flammekastere, lander i sneen og løber op og angriber Blofeld. Bagefter lavede vi biljagten nede i Lauterbrunnen, og så blev jeg hos second unit-holdet og lavede resten. Det blev ved og ved. Jeg kan huske, at det var mørkt, den første aften jeg ankom, og de sendte os ned til Stäger [den lokale sportsbutik] for at få vores skiudstyr. "Vil du have noget imod at lære at stå på ski?" spurgte de. Fint nok; jeg får jo penge for det, ikke! Så de udstyrede os med al alpingrejet, og jeg gik tilbage til hotellet. Det var en vinternat med måneskin, og det var så utrolig smukt. Jeg kiggede over på Eiger ... Ah. Det var næsten lige så lyst som ved højlys dag. Helt fantastisk. Det har jeg aldrig glemt.