Kategori: JAMES BOND 007 – CASINO ROYALE (1967)

“James Bond 007 – Casino Royale”: Dansk reklamemateriale (1967)

Distributøren Columbia Film A/S udsendte komedien "James Bond 007 - Casino Royale" i danske biografer den 21. december 1967.  Til lejligheden fremstillede de denne flotte brochure. Bemærk, at både producenten Charles K. Feldman og forfatteren Ian Flemings navne er stavet forkert.

"Utrolige begivenheder fortalt i racertempo"

“James Bond 007 – Casino Royale”: Frederikshavns Avis’ filmanmeldelse (1969)

FILMANMELDELSE

 
Endnu en uforklarligt positiv anmeldelse af Columbias parodiske "James Bond 007 - Casino Royale" (1967), i dette tilfælde fra Frederikshavns Avis 14. januar 1969. Det var dengang, man kunne vente over et år på, at en filmkopi nåede helt ud i provinsens C-biografer:

“James Bond 007 – Casino Royale” (1967): Dansk repremiereplakat

PLAKAT

 
Columbia Pictures' farceudgave af "James Bond 007 - Casino Royale" fik dansk biografpremiere 21. december 1967.

Denne plakat stammer dog ikke fra Columbia-Fox' lancering af filmen, men en senere repremiere, hvor Nordisk Film havde overtaget distributionsrettighederne i Danmark.

Plakatdesignet indarbejder illustratoren Robert McGinnis' tatoverede kvindefigur fra den internationale kampagne, men lægger ellers vægt på de mange berømte skuespillernavne, der ses i "Casino Royale" i større og især mindre roller (f.eks. medvirker George Raft og William Holden ikke engang i sammenlagt et minut trods deres prominente placering på plakaten).

Fire stillfotografier er også blevet tilføjet, hvoraf det ene viser Peter Sellers, der strækker arm forklædt som Adolf Hitler.

For at føje spot til skade er Ian Fleming, hvis romanforlæg blev forvansket til uigenkendelighed, stavet forkert ("Ian Flemming") i plakatens credits. Det samme gælder to af instruktørerne, Val Guest ("Val Buest") og Joe McGrath ("Joe McBrath").

James Bond 007 - Casino Royale (dansk biografplakat 1967)

“James Bond 007 – Casino Royale”: Informations og Evas filmanmeldelser (1967-68)

Kritikeren Morten Piil fik lov at anmelde Columbias "James Bond 007 - Casino Royale" hele to gange ved danmarkspremieren i 1967. Her er begge hans anmeldelser af filmen fra hhv. dagbladet Information (23. december 1967) og det ugentlige dameblad Eva (30. januar 1968):


“James Bond 007 – Casino Royale”: Ekstra Bladets filmanmeldelse (1967)

Enkelte danske filmkritikere udtrykte deres overmåde begejstring for Columbia Pictures' parodiske gigantkomedie "James Bond 007 - Casino Royale", da filmen fik dansk biografpremiere i december 1967.

Mest entusiastisk blandt dagbladenes anmeldere var Bent Grasten, som signerede nedenstående jubelskrift i Ekstra Bladet 22. december 1967.

Bent Grastens uforbeholdne kærlighed til rodebutikken "James Bond 007 - Casino Royale" giver god mening, al den stund at han i samme årti skrev og instruerede flere åndsbeslægtede filmfarcer sammen med sin kone, Kirsten Stenbæk. F.eks. lader "Fantasterne" fra 1967 og "Den gale dansker" fra 1969 til at have været lige så excentriske og fragmenterede i deres "anything goes"-attitude som Columbias James Bond-film.


Læs mere

“James Bond 007 – Casino Royale”: Fyens Stiftstidendes filmanmeldelse (1967)

Komedien "James Bond 007 - Casino Royale", som var producenten Charles K. Feldmans ekstravagante (over)bud på en meget fri Ian Fleming-fortolkning, fik dansk biografpremiere 21. december 1967.

En uge senere sammenfattede Fyens Stiftstidendes anmelder Bent Aagaard flere af de gennemgående kritikpunkter under den rammende rubrik "Løbsk karrusel":

(Fyens Stiftstidende 27.12.1967)