Kategori: AGENT 007 I ILDEN (1965)

“Agent 007 i ilden”: SF Bladets filmanmeldelse (1965)

SF Bladets filmkritiker Børge Trolle gav "Agent 007 i ilden" (Thunderball, EON 1965) det glatte lag ved den danske biografpremiere i december 1965.

Den 21. december bragte Socialistisk Folkepartis organ denne stærkt politiserende anmeldelse eller snarere analyse, hvor Børge Trolle karakteriserer "super-he-manden" James Bond 007 som et idol for "alle de småborgerlige Pinneberg'er og Larsen'er". Pinneberg er hovedpersonen i den tyske forfatter Hans Falladas roman "Lille mand hvad nu?" (1932), mens Larsen er den stakkels flipproletar i Kjeld Abells teaterstykke "Melodien der blev væk" (1935), kendt for refrænet "Det sku' være så godt, og så' det faktisk skidt".

Den i anmeldelsen omtalte franske film "Lykken" (Le bonheur, 1965) er et prisbelønnet trekantsdrama af Agnés Varda.

“Agent 007 i ilden”: Ny Tids filmanmeldelse (1965)

Signaturen "nis" anmeldte den aktuelle James Bond-film "Agent 007 i ilden" (Thunderball) i Ny Tid Aalborg den 21. december 1965.

Anmelderen fandt blandt andet Sean Connery som Agent 007 "kønsløs og syntetisk" og konkluderede:

"Hans eventyr blandt hajer af forskellig slags fængsler ikke rigtigt, og filmen siver ud som boblerne fra en af dens utallige iltbeholdere. – Det er en noget "vandet" omgang."

“Agent 007 i ilden”: Fyens Stiftstidendes filmanmeldelse (1965)

Ved danmarkspremieren på EON Productions fjerde James Bond 007-film, "Agent 007 i ilden" (Thunderball), skrev Fyens Stiftstidendes filmkritiker med signaturen C. Ph. denne anmeldelse, der udviser en for datidens kritikere sjælden forståelse for Bond-filmenes virkemidler og stil:

(Fyens Stiftstidende 21.12.1965)

“Agent 007 i ilden”: Morgenavisen Jyllands-Postens filmanmeldelse (1965)

EON Productions' fjerde James Bond 007-film, "Agent 007 i ilden" (Thunderball), fik verdenspremiere i Danmark 17. december 1965.

I Morgenavisen Jyllands-Postens anmeldelse, dateret 20. december, bemærkede Ib Monty, at dampen var ved at gå af James Bond-filmene: "Det vil formentlig være en god idé at stoppe serien nu, mens den stadig har en vis effekt".

Anmeldelsen er i øvrigt illustreret med et stillbillede fra den anden film i serien, "Agent 007 jages" (From Russia with Love, 1963).