Tag: Agent 007 i ilden

“Agent 007 i ilden”: SF Bladets filmanmeldelse (1965)

SF Bladets filmkritiker Børge Trolle gav "Agent 007 i ilden" (Thunderball, EON 1965) det glatte lag ved den danske biografpremiere i december 1965.

Den 21. december bragte Socialistisk Folkepartis organ denne stærkt politiserende anmeldelse eller snarere analyse, hvor Børge Trolle karakteriserer "super-he-manden" James Bond 007 som et idol for "alle de småborgerlige Pinneberg'er og Larsen'er". Pinneberg er hovedpersonen i den tyske forfatter Hans Falladas roman "Lille mand hvad nu?" (1932), mens Larsen er den stakkels flipproletar i Kjeld Abells teaterstykke "Melodien der blev væk" (1935), kendt for refrænet "Det sku' være så godt, og så' det faktisk skidt".

Den i anmeldelsen omtalte franske film "Lykken" (Le bonheur, 1965) er et prisbelønnet trekantsdrama af Agnés Varda.

“Agent 007 i ilden”: Ny Tids filmanmeldelse (1965)

Signaturen "nis" anmeldte den aktuelle James Bond-film "Agent 007 i ilden" (Thunderball) i Ny Tid Aalborg den 21. december 1965.

Anmelderen fandt blandt andet Sean Connery som Agent 007 "kønsløs og syntetisk" og konkluderede:

"Hans eventyr blandt hajer af forskellig slags fængsler ikke rigtigt, og filmen siver ud som boblerne fra en af dens utallige iltbeholdere. – Det er en noget "vandet" omgang."

“Agent 007 i ilden”: Første salgsvideoudgave (1989)

I 1989 begyndte Metronome Video på licens fra Warner Home Video at genudgive hele James Bond 007-filmserien (undtagen Columbias "Casino Royale" fra 1967) på VHS. Det var første gang, at Bond-filmene blev gjort tilgængelige som salgskassetter på det danske marked.

Samtlige udgivelser i denne serie havde specialdesignede omslag med rastergrafik på en metallisk grå baggrund. Udtrykket skulle formentlig lede tankerne hen på geværløbet fra filmseriens ikoniske introsekvens.

Den fjerde video i rækken var "Agent 007 i ilden" (Thunderball, 1965):

TB_gunbarrel-dk-vhs-LOGO

Tak til Jan Mouritzen.

“Agent 007 i ilden”: “Hvordan gør han det dog?” (B.T. 1965)

"Hvordan gør han det dog?" lød den undrende rubrik om James Bond 007 i B.T. 25. maj 1965.

I denne foromtale af EONs fjerde James Bond-film, "Agent 007 i ilden" (Thunderball, 1965), gør en unavngiven skribent sig lystig over den hemmelige agents højst uprofessionelle fremfærd, der stik imod alle rimelige odds bringer ham sikkert igennem ethvert nyt eventyr:

"Nogen større narrehat end Agent 007 James Bond findes vist ikke. Nogen større ekspert i at slippe godt fra sine dumheder findes vist til gengæld heller ikke."

Thunderball foromtale - B.T. 25.05.1965
(klik på billedet for at forstørre)