Kategori: THE WORLD IS NOT ENOUGH (1999)

“The World is Not Enough”: Dansk premiereplakat (1999)

PLAKAT

 
Den 19. James Bond-film fra EON Productions, "The World is Not Enough", fik dansk biografpremiere 10. december 1999.

Filmens danske distributør, United International Pictures, sendte denne plakat ud til biograferne. Motivet er identisk med den internationale one-sheet med design af Brian Bysouth og fotos af Nigel Parry, Keith Hamshere og Jay Maidment.

● Se den danske teaserplakat til "The World is Not Enough"

Tak til movieposter.dk.

“The World is Not Enough”: Bag om filmen (DK4 1999)

VIDEO

 
Op til biografpremieren på "The World is Not Enough" i december 1999 sendte kabel-tv-kanalen DK4 denne special om filmen.

Michael Sandager interviewer Ulrich Thomsen og instruktøren Michael Apted i programmet, der også indeholder B-roll-optagelser fra filmsettet og reportageklip fra den danske gallapremiere i Imperial-biografen i København.

(Videoen er kopieret fra en VHS-optagelse, hvorfor billedkvaliteten ikke er optimal.)

Se flere videoer på Bond•=•Ramas Vimeo-side

“The World is Not Enough”: Bo Green Jensens filmanmeldelse (Weekendavisen 1999)

Bo Green Jensen anmeldte EON Productions' 19. James Bond-film, "The World is Not Enough", i Weekendavisen 10. december 1999:

"Raske drenge vil more sig storartet, men man må afgjort anstrenge sig og komme filmen i møde, hvis man er blevet en anelse ældre og mener, at verden er mere end nok."

TWINE WA anm 101299

“The World is Not Enough”: Scopes reportage fra gallapremieren (1999)

REPORTAGE

 
Søndag 5. december 1999 holdt United International Pictures gallapremiere på James Bond 007-filmen "The World is Not Enough" i Imperial-biografen i København. Æresgæst ved arrangementet var skuespilleren Ulrich Thomsen, der medvirkede i filmen som Davidov, og den engelske instruktør Michael Apted.

Filmmagasinet Scope.dk dækkede begivenheden, der også bød på musikalsk optræden af Michael Carøe. Nedenstående reportage fra premieren har ikke været tilgængelig på Scope.dk siden 2001.

"The World is Not Enough"-miniplakat i A2-format signeret af Ulrich Thomsen 05.12.1999

En glamourøs Bond-aften

Scope trak i det store skrud og var med til gallapremieren på det nyeste kapitel om mesterspionen og kvindebedåreren James Bond - "The World Is Not Enough"

Af Puk Bang Jensen

Håret var højt og smokingen presset i anledning af Bond-cirkusets indtog i København. Imperial lagde rammer til et storstilet arrangement, der bød på sprudlende champagne, festklædte celebriteter og rytmisk musik. Michael Carøe og band stod for en let opvarmning med en samling af gamle Bond-slagere, og Elisabeth Wille havde fornøjelsen at introducere aftenens hovedpersoner. Pierce Brosnan var stjernen på lærredet, mens Ulrich Thomsen så absolut tog sig af den tjans på hjemmebanen i Imperial. Desuden var filmens engelske instruktør Michael Apted også mødt op for at kaste internationalt glans over begivenheden.

Favorit-Bond
Det var Bonds store aften, men med antallet af fremmødte deltagere fra de to Robinson-ekspeditioner kunne man godt få et fejlagtigt indtryk af at være med til et gensynsparty for tidligere øboere. Midt i vrimlen af tv-stjerner var det dog muligt at spotte nogle af Ulrich Thomsens kolleger fra den danske filmverden, og Scope satte sig for at lave en lille uvildig undersøgelse på et fuldstændigt usikkert grundlag: Hvem er den bedste skuespiller til at udføre 007's farefulde, men også behagelige gerninger?

Læs mere