Måned: september 2020

“Manden med den gyldne pistol”: Første danske salgs-VHS (1989)

I 1989 begyndte Metronome Video på licens fra Warner Home Video at genudgive hele James Bond 007-filmserien (undtagen Columbias "Casino Royale" fra 1967) på VHS. Det var første gang, at Bond-filmene blev gjort tilgængelige som salgskassetter på det danske marked.

Samtlige udgivelser i denne serie havde specialdesignede omslag med rastergrafik på en metallisk grå baggrund. Udtrykket skulle formentlig lede tankerne hen på geværløbet fra filmseriens ikoniske introsekvens.

Den niende video i rækken var "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, EON 1974):

Tak til Jan Mouritzen.

“Spionen der elskede mig”: Land og Folks filmanmeldelse (1977)

Den 10. Bond-film fra Eon Productions, "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me), fik dansk biografpremiere 12. august 1977. En uge senere anmeldte Mikael Sne filmen i dagbladet Land og Folk, men brugte halvdelen af spaltepladsen på at hylde en tidligere film i serien, den da 14 år gamle "Agent 007 jages" (From Russia With Love, 1963). Den biografaktuelle  "Spionen der elskede mig" gik han let hen over:

"Det er for lidt at få ud af 78 millioner kroner."