Måned: november 2018

“Manden med den gyldne pistol”: Bilstunt i Vi Unge (1974)

Ungdomsbladet Vi Unge varmede i deres decembernummer 1974 op til den premiereaktuelle James Bond 007-film "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, EON 1974). Artiklen, hvis forfatter er ukrediteret, satte fokus på filmens nu legendariske, "EDB-styrede" bilstunt, hvor stuntkøreren Loren K. "Bumps" Willert foretager et Astro Spiral-hop over en flod i Thailand ved at få en AMC Hornet Hatchback til at rotere 360 grader omkring sin egen længdeakse i løbet af springet.

Det fremgår i øvrigt af teksten, at stuntet tidligere har været opført i Danmark, og at den næste Bond-film, "Moon Raker", står til premiere i julen 1976.

TMWTGG_bilstunt_ViUnge12-74_A

TMWTGG_bilstunt_ViUnge12-74_B

Tak til Niels Paridon.

“Tomorrow Never Dies”: Filmårbogen 1998

FILMANMELDELSE

 
Jakob Stegelmann var ikke just begejstret for den 18. James Bond-film, "Tomorrow Never Dies" (1997), da han anmeldte filmen i "Filmårbogen 1998" fra forlaget Carlsen:

"Manuskriptet er forfærdeligt, postuleret, rodet - og først og fremmest politisk korrekt og kunstigt aktuel. Ja, der tales ligefrem om, at man har forsøgt at gøre James Bond realistisk. Sørgeligt, men sandt."

TND Filmaarbogen 98
Teksten er gengivet med venlig tilladelse af Jakob Stegelmann.

Bond•O•Rama podcast 002: “Casino Royale in Concert” (2018)

PODCAST

 

Fra 6. til 10. november 2018 bliver Martin Campbells Bond-film "Casino Royale" fra 2006 vist fem gange på stort lærred i danske koncerthuse (Aalborg, Odense, Aarhus, Vejle og København). Odense Symfoniorkester følger med for at spille David Arnolds filmmusik live til billederne.

I vores podcast 002 besøger Bond•O•Rama.dk de danske orkesterprøver i Odense Koncerthus og taler med den engelske gæstedirigent David Firman om Bond-musikken og kunsten at få et stort orkester til at spille "live to picture".

Alle musikeksempler er optaget live i Carl Nielsen Salen i Odense Koncerthus. Musik af David Arnold fra "Casino Royale". Produktion og fotos af Brian Iskov/James Bond•O•Rama.dk.

● RSS-feed til din podcastafspiller: http://feeds.soundcloud.com/users/soundcloud:users:349778069/sounds.rss

Køb billetter til "Casino Royale in Concert":
Aalborg Kongres og Kultur Center
ODEON Odense
Musikhuset Aarhus
Vejle Musikteater
Operaen København

Læs mere