Måned: april 2023

“Mord på film: James Bond” (2016)

Mandag 29. januar 2016 kl. 23.00 begyndte anden sæson af DR3's faktaserie ”Mord på film” med denne temaudsendelse om James Bond 007. Programserien faktatjekkede urealistiske optrin fra kendte film og tv-serier, som en slags dansk variant af Discovery Channel-serien ”Mythbusters”.

”Mord på film: James Bond” genskabte tre udvalgte stuntsekvenser fra hhv. ”Skyfall” (2012), ”Moonraker” (1979) og ”Spioner dør ved daggry” (The Living Daylights, 1987) for at undersøge, om logikken og fysikken bag de tre scener holder vand i virkeligheden.

Programværter: Sigurd Kongshøj Larsen og Stefan ”Snake” Knudsen.

● Læs også artiklen "Bag om: Mord på film" med programmets redaktør Maria Hee Simonsen

● Se flere sjældne James Bond-videoer på Bond•O•Rama.dk's Vimeo-side

“Octopussy” (1983): Danske forbindelser

● Danmark er grafisk repræsenteret i James Bond 007-filmen "Octopussy" (EON 1983) på det europakort, der fylder væggen i det sovjetiske forsvarsministerium. Ved hjælp af en animation, der fylder kortets lande ud med rød farve, viser den gale general Orlov (Steven Berkoff), hvordan han vil lade kommunismen sprede sig over hele kontinentet, inklusive vores lille skandinaviske kongerige.
Tidskode (Blu-ray): 00:18:03-00:18:17

Octopussy Berkoff 2

Octopussy Berkoff 4

● Det tyske diesellokomotiv, som i filmens klimaks trækker togstammen Octopussy International Circus Train mod den amerikanske militærbase i Berlin, er faktisk dansk. Det såkaldte DSB Litra S 740 blev bygget på A/S Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedje i Aarhus i 1928 på bestilling af De Danske Statsbaner. S-maskinen kørte på de sjællandske nærbaner, indtil DSB udfasede diesellokomotiverne i 1960'erne. S 740 havde derefter nogle år som udflugstog, inden det i 1976 overgik til DSB's jernbanemuseum.

Englænderen Mike Bradley købte det udrangerede tenderlokomotiv i Gedser i 1979 og bragte det til Wansford nær Peterborough, hvor S 740 blev renoveret til brug på veteranbanen Nene Valley Railway. Her fik S 740 sin stjernerolle i "Octopussy", idet alle filmens togscener blev optaget på denne banestrækning i England. Toget bærer i filmen tysk bemaling og nummeret 62 015. Kort efter indspilningerne blev S 740 taget ud af brug. I 1990'erne tilbagekøbte Nordsjællandsk Veterantog maskinen til Danmark med henblik på reparation. Ifølge foreningens hjemmeside befinder S 740 sig nu i Rungsted.

Bonusinfo: I 2017 præsenterede Tikøb Støberi et DSB-damplokomotiv Litra S som modeltog.
Tidskoder (Blu-ray): 01:34:24; 01:35:40

Octopussy DSB 1 (Wansford Station)

Octopussy DSB 2A (Orton Mere)

Læs mere