Tag: Agent 007 mission drab

“Agent 007 mission: drab”: Foromtale og biografannonce i Politiken (1963)

James Bond 007-filmserien fra EON Productions fylder 60 år i dag, onsdag den 5. oktober 2022.

For 60 år siden måtte danskerne dog pænt vente seks måneder, før de endelig fik lov at se den første biograffilm i rækken, "Agent 007 mission: drab" (1962). På selve dagen for filmens danske biografpremiere, den 5. april 1963, bragte dagbladet Politiken nedenstående kortfattede foromtale. Det fremgår, at Ian Flemings bogserie om Agent 007 allerede var kendt i Danmark, omend forfatteren måtte finde sig i at få sit navn fordansket til Jan Fleming. Den unavngivne skribent bemærker også, at den danske oversættelse af filmtitlen "Dr. No" ikke just var særlig mundret.

Bagerst i avisen havde filmens københavnske premierebiograf, Nørreport Bio, indrykket en større etspaltet annonce, der lokkede med en bevæbnet James Bond i smoking og en bikiniklædt Honey Ryder. Tegningerne var taget fra Mitchell Hooks' engelske plakatdesign.

Tillykke med 60-årsjubilæet!

● Læs de danske dagblades filmanmeldelser af "Agent 007 mission: drab"

DR NO_Politiken notits 05041963
DR NO dansk biografrepertoire 05041963

“Agent 007 mission: drab” (1962): Danske forbindelser

CinemaxX Københavns James Bond-kavalkade i 4K-kvalitet åbenbarede mange flere danske indslag i serien end dem, vi i forvejen kendte. Fremover vil James Bond•O•Rama.dk forsøge at samle dem alle under titlen "Danske forbindelser". Hvis vi har overset nogle, hører vi gerne fra jer. Og husk: Ingen dansk detalje er for perifer, når det drejer sig om Bond!

● Da James Bond (Sean Connery) i "Agent 007 mission: drab" får overrakt en telegramblanket og en bilnøgle af receptionisten (Malou Pantera) på sit jamaicanske hotel, ses Dannebrog tydeligt på væggen bag Bond som flag nummer to fra venstre.
Tidskode (Blu-ray): 00:41:22

Marguerite LeWars, som spillede den skurkagtige pressefotograf fra Daily Gleaner, blev året før filmens indspilning kåret til Miss Cherry Heering ved en skønhedskonkurrence på Jamaica. Hendes titel var navngivet efter en dansk kirsebærlikør, som fabrikanten Peter F. Heering havde stor succes med at afsætte på verdensplan. Cherry Heering blev i mange år fremstillet på Christianshavn.


Tak til flagspotter Rikart Købke.

“Agent 007 mission: drab”: Første salgsvideoudgave (1989)

VHS-OMSLAG

 
I 1989 begyndte Metronome Video på licens fra Warner Home Video at genudgive hele James Bond 007-filmserien (undtagen Columbias "Casino Royale" fra 1967) på VHS. Det var første gang, at Bond-filmene blev gjort tilgængelige som salgskassetter på det danske marked.

Samtlige udgivelser i denne serie havde specialdesignede omslag med rastergrafik på en metallisk grå baggrund. Udtrykket skulle formentlig lede tankerne hen på geværløbet fra filmseriens ikoniske introsekvens.

Den første video i rækken, "Agent 007 mission: drab" (Dr. No) fra 1962 , udmærker sig mest ved sit skrækkelige artwork, der ligner noget fra en afrikansk eller indisk vægplakat:

Tak til Jan Mouritzen.

Se hele den grå serie i "James Bond Videoklubben"

“James Bond Ultimate Edition”: Total Films dvd-anmeldelse (2006)

Subjektive gennemgange af alle James Bond-filmene er muligvis en af de mest populære/fladtrådte discipliner inden for 007-journalistik og fandiskurs.

Et af de mere veloplagte danske eksempler er Noe Habermanns anmeldelse i dansk Total Film nr. 5/2006 af James Bond Ultimate Edition-kufferten fra SF Film.

Attachékuffertens 40 dvd'er dækker de første 20 film i EON Productions' serie, fra "Agent 007 mission: drab" (Dr. No, 1962) til "Die Another Day" (2002). Noe Habermann gennemgår dem alle kort, men metodisk, i den fem sider lange artikel, hvor han også husker at anmelde to af de uafhængige Bond-produktioner, som ikke er inkluderet i boksen: Columbias "James Bond 007 - Casino Royale" fra 1967 og Taliafilms "Never Say Never Again" fra 1983.

Klik på siderne for at forstørre dem:

Læs mere