I forbindelse med danmarkspremieren på "Moonraker" (1979), den 11. James Bond-film fra EON Productions, fik København besøg af amerikaneren Richard Kiel, der vandt publikums yndest i sin rolle som Jaws, skurkens håndlanger i både "Moonraker" og den foregående Bond-film, "Spionen der elskede mig" (EON 1977).
Politiken bragte den 7. august 1979 denne notits om Richard Kiels pr-visit i Danmark. Dagen forinden havde avisens fotograf Lars Hansen foreviget den 220 cm høje skuespiller i færd med at løfte den syvårige dreng Jacob i én finger.
Dagbladet Politikens filmkritiker Kim Skotte tog lunkent imod "Tomorrow Never Dies", da EON Productions' 18. James Bond-film havde dansk biografpremiere den 19. december 1997.
"007s Juleshow" kaldte Skotte sin trestjernede anmeldelse, hvor han bandt filmens julepremiere sammen med højtidens hang til trygge ritualer:
"Selv på det beskedne hyggeplan er det altså lovlig småt med overraskelserne. Hvor udfordringen før var at finde en balance mellem nye påhit og tradition, er 007 med Tomorrow Never Dies definitivt på traditionens side. James Bond får simpelthen for meget forærende af fortiden til at turde byde på andet end minimale justeringer."
Forfatteren Anders Bodelsen var mildest talt træt af James Bond, da han den 12. august 1977 anmeldte den biografaktuelle "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me, EON 1977) for dagbladet Politiken. "Nu ville det snart ikke gøre spor om han helt forsvandt," skrev han om Agent 007 i Roger Moores gestaltning, der i Bodelsens øjne mindede om "en turne-udgave" af Sean Connerys Bond.
Dog kunne Anders Bodelsen fremhæve filmens indledende skihop og Curd Jürgens som "skæg skurk i professor Nemo-stil". Avisen præsterede i øvrigt at skrive navnet på filmens instruktør, Lewis Gilbert, forkert (John Gilbert var en amerikansk stumfilmstjerne).
James Bond 007-filmserien fra EON Productions fylder 60 år i dag, onsdag den 5. oktober 2022.
For 60 år siden måtte danskerne dog pænt vente seks måneder, før de endelig fik lov at se den første biograffilm i rækken, "Agent 007 mission: drab" (1962). På selve dagen for filmens danske biografpremiere, den 5. april 1963, bragte dagbladet Politiken nedenstående kortfattede foromtale. Det fremgår, at Ian Flemings bogserie om Agent 007 allerede var kendt i Danmark, omend forfatteren måtte finde sig i at få sit navn fordansket til Jan Fleming. Den unavngivne skribent bemærker også, at den danske oversættelse af filmtitlen "Dr. No" ikke just var særlig mundret.
Bagerst i avisen havde filmens københavnske premierebiograf, Nørreport Bio, indrykket en større etspaltet annonce, der lokkede med en bevæbnet James Bond i smoking og en bikiniklædt Honey Ryder. Tegningerne var taget fra Mitchell Hooks' engelske plakatdesign.
Torsdag 25. oktober 2012 markerede Politiken FILM danmarkspremieren på "Skyfall", og dermed 50-års jubilæet for EON Productions' James Bond-filmserie, med adskillige siders 007-stof.
Politikens faste tegner, den filmkyndige Thomas Thorhauge, leverede nedenstående illustration til forsiden af tillægget. Samtlige af EONs Bond-skuespillere optræder i karikeret form på Thorhauges tegning (men er George Lazenbys ører for små?).
Thomas Thorhauge tegnede og forfattede også en James Bond-særudgave af sin filmtegneserie "Ekstramateriale". "007 replikker til biografkøen" er genoptrykt herunder med ophavsmandens venlige tilladelse.
Medieinteressen var stor, da EON Productions i 1977 lancerede deres tiende James Bond 007-film, "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me).
Politiken sendte forfatter og filmkritiker Anders Bodelsen til London for at overvære filmens kongelige gallapremiere i Odeon Leicester Square på den ikoniske dato 7.7.77. Bodelsen kvitterede med denne reportage, trykt en uge senere den 14. juli 1977, hvori han ikke lægger skjul på sin personlige lede ved hele Bond-fænomenet.
Anders Bodelsen noterer sig, at hans skrivende kollega - filmens manuskriptforfatter Christopher Wood - øjensynlig blev underbetalt for sin indsats, og at instruktøren Lewis Gilbert til pressemødet næste morgen udtaler, at "det måske kunne være sjovt at lave en Bond-film med færre effekter og mere 'character'," hvortil producenten Albert R. Broccoli "ryster umærkeligt på hovedet". Gilberts næste film blev "Moonraker" ...
I januar 1977 fik Politikens filmkritiker Herbert Steinthal (1913-1986) chancen for at besøge '007 Stage' under optagelserne til "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me), EON Productions' tiende James Bond-film.
Artiklen, der blev trykt i Politikens søndagsudgave 16. januar 1977, beskriver Herbert Steinthals visit til Pinewood-studierne uden for London. 007 Stage var på det tidspunkt kun en måned gammel, indviet med pomp og pragt den 5. december 1976. James Bond-filmseriens producer, Albert R. Broccoli, lod den gigantiske studiehal opføre, da der ikke fandtes noget filmatelier i verden, der var stort nok til at rumme scenografen Ken Adams dekoration af supertankeren Liparus' indre (med plads til tre atomubåde i 5/8 målestok).
Herbert Steinthal overværede også filmens stjerne, Roger Moore, give tv-interviews til verdenspressen. Roger Moore udtaler blandt andet i artiklen:
"Jeg glæder mig til at komme til København igen til sommer, når Tivoli har åbnet. Så vil jeg have min kone og børnene med." – Roger Moore
Note: Kvinden på det ledsagende foto er naturligvis ikke Barbara Bach, som billedteksten angiver, men engelske Caroline Munro, der spillede Naomi i "Spionen der elskede mig".
