Tag: Skyfall

“Skyfall” (2012): Nicolas Barbanos genanmeldelse (2021)

FILMANMELDELSE

I anledning af biografpremieren på "No Time to Die" genanmelder gæsteskribent Nicolas Barbano de fire foregående Bond-film med Daniel Craig: "Casino Royale" (2006), "Quantum of Solace" (2008), "Skyfall" (2012) og "SPECTRE" (2015). Eksklusivt for Bond•O•Rama.dk.

Skyfall (2012)
Af Nicolas Barbano

OBS: De fem anmeldelser i denne serie er skrevet for læsere af James Bond-O-Rama, altså for fans, der allerede kender filmene. Derfor nævnes ikke alle de navne og handlingsdetaljer, man ellers typisk ville inkludere i en anmeldelse, og derfor indeholder teksterne information, der for almindelige læsere kunne være spoilers.

I ”Skyfall” har M (igen spillet af Judi Dench) mistet en harddisk med navnene på alle MI6s undercover-agenter, hvoraf flere derfor bliver afsløret og dræbt. Vi ser hende stå med et fåret udtryk for enden af en meget lang række ligkister. I stedet for at lade sin bedste agent, Bond, skaffe listen tilbage, får hun ham skudt.
Da en tidligere agent, Silva - som hun lige så kynisk svigtede ved at lade ham blive tortureret og vansiret og dermed gjorde ham til sin dødsfjende - arresteres og bringes ind, lige efter at have forklaret sin evne til at hacke ethvert computersystem, placerer hun ham i en celle med en computerstyret lås. Forudsigeligt for enhver bryder Silva ud og søger at dræbe M. Tilkalder hun hæren eller gemmer sig et sikkert sted? Nej, hun lader sig beskytte af en olding og den nu vingeskudte agent, der har god grund til at hade hende. Som har fejlet alle egnethedstests og ikke længere kan ramme plet. Og som dumsmart efterlader et spor, der fører skurken og dennes hær til deres opholdssted, vel vidende at han fx kunne hacke en missilbase og på sekunder fjerne stedet fra Jordens overflade.
Da M under det resulterende angreb løber ud i den mørke nat, lader hun den gamle mand svinge en stor lygte rundt i alle retninger, så de kan ses på lang afstand og straks bliver opdaget af skurken. To gange. Derefter dør hun - uden at have generhvervet den stjålne harddisk, så alle hendes resterende hemmelige agenter stadig er i fare. Ikke underligt, at myndighederne forsøgte at få hende fyret. Og jeg skal heller ikke helt udelukke, at M’s død med Silva som værktøj var del af Bonds plan.
50-årsjubilæumsfilmen ”Skyfall” hører blandt de flottest fotograferede Bond-film, men er trods sin ophøjede status (Oscar-belønnet instruktør, oh! ah!) også en af de dummeste. Den imponerede mig ved premieren, men allerede ved andet gennemsyn kunne de flotte billeder ikke længere skjule manuskriptets svagheder. Jeg kan sluge en del troværdighedsbrister, når jeg ser en b-film, der er produceret på tre uger, men væsentlig færre, når jeg ved, at filmskaberne har haft år til at tænke sig om og penge nok til at hyre en rigtig forfatter frem for et team af kliche-genvridende Hollywood hacks.

Læs mere

“Skyfall”: Thomas Thorhauges tegninger til Politiken (2012)

Torsdag 25. oktober 2012 markerede Politiken FILM danmarkspremieren på "Skyfall", og dermed 50-års jubilæet for EON Productions' James Bond-filmserie, med adskillige siders 007-stof.

Politikens faste tegner, den filmkyndige Thomas Thorhauge, leverede nedenstående illustration til forsiden af tillægget. Samtlige af EONs Bond-skuespillere optræder i karikeret form på Thorhauges tegning (men er George Lazenbys ører for små?).

Thomas Thorhauge Politiken FILM Bond-forside 251012
© Thomas Thorhauge 2012

Thomas Thorhauge tegnede og forfattede også en James Bond-særudgave af sin filmtegneserie "Ekstramateriale". "007 replikker til biografkøen" er genoptrykt herunder med ophavsmandens venlige tilladelse.

Thomas Thorhauge "Ekstramateriale" nr. 31 om James Bond
© Thomas Thorhauge 2012

Læs mere

“Jagten på 007”: Bag om Tivolis James Bond-koncert (2017)

ARRANGEMENT

På fredag, den 7. juli 2017, giver Tivoli Copenhagen Phil James Bond 007-koncert i Tivolis Koncertsal. James Bond•O•Rama.dk overværede de første prøver og talte med dirigenten, Adrian Prabava.

Selvfølgelig er der også James Bond 007-arrangementer i København på den ikoniske dato 07.07.17. Fredag danner Tivolis Koncertsal rammen om "Jagten på 007", der er en del af Tivolis årlige musik­festival SommerKlassisk.

Den indonesisk fødte, tysk uddannede Adrian Prabava dirigerer det filharmoniske symfoniorkester Tivoli Copenhagen Phil (tidligere kendt som Tivolis Symfoniorkester) i to sæt udelukkende med musik fra James Bond 007-filmene. Programmet er sammensat af European FilmPhilharmonic Institute.

Da James Bond•O•Rama.dk overværer de indledende prøver i koncertsalen tirsdag 4. juli, mangler endnu Tivoli Ensemblet, der skal lægge rytmisk bund under orkestret og (måske!) fyre op under guitaren i "James Bond Theme", og vokalisten Pernille Rosendahl, der medvirker på fire numre ved koncerten. Rosendahl har som bekendt James Bond-erfaring fra Swan Lee-singlen "Tomorrow Never Dies", der i 1997 var med i opløbet om at blive titelsang i filmen af samme navn.

Til prøven løber dirigenten og symfoniorkesteret hele programmet igennem for første gang. Undervejs afbryder Prabava flere af gennemspilningerne for at præcisere enkelte betoninger og finslibe kanterne. En passage fra Michael Kamens "Licence to Kill"-partitur må gentages udelukkende med strygersektionen og derefter med strygere plus træblæsere, før den lyder, som dirigenten ønsker. Det er som at høre de velkendte 007-soundtracks blive remixet og dekonstrueret for ørerne af én.

Orkestrets perkussionist kommer på overarbejde i Thomas Newmans frenetiske actioncues fra "Skyfall", som Adrian Prabava efter prøven betegner som programmets "mest udfordrende". Ikke alene skal "Skyfall"-suiten overdubbes med samplede effekter og times nøjagtigt til lydeffekterne fra de scener, som samtidig vises på lærredet. Moderne filmkompositioner er også generelt mere komplekse end 60'ernes filmmusik, siger Adrian Prabava.

"Man kan høre, hvor meget filmmusik har udviklet sig gennem de sidste ti år. At skrive orkesterkompositioner til film er blevet mere specialiseret med flere muligheder for sampling og brugen af orkestret. Der er kommet en ny genre af filmmusik, og den æstetik kan man også høre i "Skyfall"."

Kontrasten mellem Thomas Newmans hektiske 2010'er-musik og John Barrys luksuriøse, pop- og jazzinspirerede tresserlyd bliver trukket ekstra skarpt op, når de spilles klos op ad hinanden som her. Adrian Prabava fornemmer dog, at de melodiøse filmkompositioner kan være på vej tilbage:

"Nu om stunder, når jeg lytter til moderne popmusik, har mange af sangene ikke den kompositoriske dybde, vi havde i 1960'ernes popmusik. Jeg taler om harmonier, om rytme. Ofte bliver det reduceret til en simpel rytme og en bas med masser af repetition og mindre melodi. Det er vor tids musik. Og det afspejler sig i filmmusikken. Det er efterhånden sjældent, at man kan nynne musikken fra filmen på vej hjem fra biografen. Men jeg tror, der er ved at opstå en modreaktion med musicalfilm som "La La Land" og længslen efter ... melodiens befrielse, en tilbagevenden til en mere fyldig måde at komponere på."

Dirigent Adrian Prabava - pr-foto © Ulrike von Loeper

Læs mere

Eksklusivt dobbeltinterview: Caroline Munro og Martine Beswick – del 1 (2016)

Den 1. september 2016 havde Bond•O•Rama fornøjelsen af at sidde til bords med de to legendariske Bond-piger Caroline Munro og Martine Beswick. Dette er første halvdel af samtalen.

Caroline Munro (f. 1949) pyntede i baggrunden af “James Bond 007 - Casino Royale” (1967) som ukrediteret “Guard Girl”. Siden havde hun en lille, men mindeværdig skurkerolle som den letpåklædte helikopterpilot Naomi i “Spionen der elskede mig” (The Spy Who Loved Me, 1977).

tswlm-framegrab-4
Caroline Munro med Roger Moore i "Spionen der elskede mig" (1977) • framegrab

Martine Beswick (f. 1941) gjorde sin opsigtsvækkende filmdebut som Zora, en af de kæmpende sigøjnerkvinder i “Agent 007 jages” (From Russia with Love, 1963). Filmens instruktør, Terence Young, inviterede Beswick tilbage til “Agent 007 i ilden” (Thunderball, 1965), hvor hun spillede Nassau-agenten Paula Caplan.

Martine Beswick med Sean Connery i "Agent 007 i ilden" (1965) • framegrab

75-årige Beswick har ladet sig pensionere som skuespiller, mens 67-årige Munro højst ses i små cameoroller fra tid til anden. Til gengæld er de to smukke og charmerende kvinder meget efterspurgte som æresgæster ved horror-, science fiction- og James Bond-messer rundt omkring i verden. Beswick og Munro rejser og optræder helst sammen, og Bond•O•Ramas udsendte mærkede tydeligt kemien gnistre mellem de to lystigt pludrende slyngveninder, der ofte fuldførte hinandens sætninger på Rip, Rap & Rup-maner.

Morsomt var det også at overvære kontrasten mellem kvindernes personligheder. Da Caroline Munro erfarede, at undertegnede endnu ikke havde spist frokost, selvom klokken var tre om eftermiddagen, blev hun straks grebet af moderlig omsorg og tilbød at dele sin kande te med mig. Over for den mere fandenivoldske og bramfri “storesøster” Martine Beswick fremstod Munro som den sødmefyldte uskyld. Begge var varme, skægge og imødekommende.

Bond•O•Ramas møde med Caroline Munro og Martine Beswick fandt sted på designhotellet The Thief i Oslo, hvor George Lazenby holdt hof ved en pressekonference tidligere samme dag. Første del af interviewet (i let redigeret form) handler primært om James Bond 007-relaterede emner. Anden del, med fokus på Beswick og Munros filmroller uden for Bond-serien, følger snarest.

En stor tak til Morten Steingrimsen og “James Bond til Oslo” for at muliggøre interviewet.

Eksklusivt interview: Caroline Munro og Caroline Beswick - 2. del
Bond•O•Rama møder George Lazenby: "James Bond til Oslo"
Eksklusivt interview: George Lazenby om sin filmkarriere - 1. del
Eksklusivt interview: George Lazenby om sin filmkarriere - 2. del

Caroline Munro, Brian Iskov og Martine Beswick i Oslo 01.09.2016 - © Brian Iskov
Caroline Munro, Brian Iskov og Martine Beswick i Oslo 01.09.2016 - © Brian Iskov

Læs mere