Tag: tv

Dagens sang: “From Russia With Love” (DR 2019)

VIDEO

 
I denne optagelse fra DR Byens Studie 2 i 2017 fremfører DR Vokalensemblet titelsangen fra James Bond-filmen "From Russia With Love" (Agent 007 jages, EON 1963) med Hans-Henrik Selchau Raaholt som solist. Koret akkompagneres af en trio bestående af Søren Rastogi på klaver, Anders Banke på træblæsere og Janne Fredens på cello.

DR Vokalensemblets version af "From Russia with Love", komponeret af Lionel Bart, blev vist første gang på DRK i programrækken "Dagens sang" den 26. januar 2019.

● Se flere sjældne videoer på Bond•O•Ramas Vimeo-side

“Skyfall”: Bond•O•Rama i TV 2 Vejret (2012)

VIDEO

 
I anledning af den danske biografpremiere på "Skyfall" (EON 2012) blev Bond•O•Rama inviteret med i TV 2 Danmarks vejrudsigt fredag den 26. oktober 2012. Værten Ellen Nybo interviewer Brian Iskov om vejret i Bond-filmene, der synes at være blevet mere realistisk – læs: vådt – i Daniel Craigs periode.

Indslaget, der starter 01:40 inde i klippet, blev optaget i Imperial-biografens foyer (i meget skarpt projektørlys, hvilket forklarer det stive blik).

NB: Beklager dårlig billedkvalitet.

Se flere James Bond-videoer på Bond•O•Rama.dk's Vimeo-side

“SPECTRE”: Bond•O•Rama i Go’ morgen Danmark (TV 2, 2015)

VIDEO

 
Den 24. juli 2017 annoncerede EON Productions, at deres 25. James Bond-film vil få amerikansk premiere 8. november 2017.

Som man kunne forvente, udløste den kortfattede nyhed den sædvanlige syndflod af gisninger og løgnehistorier i den internationale presse, der endnu en gang smed al kildekritik til side i jagten på det næste scoop. Også i Danmark valgte flere medier lemmingeagtigt at videregive de seneste opdigtede nyheder fra The Daily Mail.

Indtil EON Productions officielt melder ud, hvorvidt Daniel Craig vender tilbage som James Bond eller ej, vælger Bond•O•Rama.dk at holde hovedet koldt – som vi også forsøgte efter bedste evne, da mediehypen sidst bølgede omkring Daniel Craig og hans eventuelle fremtid i franchisen.

I dette indslag, som TV 2's Go' morgen Danmark sendte direkte den 27. oktober 2015 i forbindelse med biografpremieren på "SPECTRE", drøfter Brian Iskov fra Bond•O•Rama.dk og filmanmelder Ann Lind Andersen rygterne om Daniel Craigs mulige afløser i rollen.

Videoen indeholder også klip fra Ann Lind Andersens junketinterviews med Daniel Craig, Christoph Waltz (Ernst Stavro Blofeld) og Ralph Fiennes ('M') fra "SPECTRE".

Se flere James Bond-videoer på Bond•O•Rama.dk's Vimeo-side