Kategori: GOLDENEYE (1995)

“GoldenEye”: Informations filmanmeldelse (1996)

Dagbladet Informations chefkritiker Morten Piil anmeldte "GoldenEye" ved filmens danske biografpremiere den 26. januar 1996. Som ung journalist i 1960'erne skrev Piil positivt om seriens tidligste film, mens han blev mindre venligt indstillet over for filmserien i Roger Moore-æraen. 1990'ernes første James Bond-film faldt dog i hans smag, selv om han i anmeldelsen kalder Pierce Brosnan for "en omvandrende habitreklame fra Regent".

Morten Piils eneste anden væsentlige anke mod "GoldenEye" er den "sporadiske soul searching, der pludselig vil psykologisere stakkels Bond på helt urimelig seriøs manér". Gad vide, hvad han ville have syntes om Daniel Craigs James Bond.

Artiklen er gengivet med venlig tilladelse fra Anne Koblen og Information.

“GoldenEye”: Reportage fra gallapremieren (SuperPuls, TV 2 1996)

Den 24. januar 1996 bragte TV 2-programmet SuperPuls en reportage fra den danske gallapremiere på "GoldenEye", som blev holdt i Imperial Bio den 11. januar.

Programværterne Tina Bilsbo og Henrik Balling interviewer aftenens æresgæst, Pierce Brosnan (James Bond 007), den danske racerkører Thorkild Thyrring samt nyhedsværterne Jens Gaardbo og Søren Kaster.

Indslaget indeholder også klip fra filmens officielle EPK, hvor Pierce Brosnan, sanger Tina Turner og komponist Eric Serra udtaler sig.

(Videoen er kopieret fra en VHS-optagelse, hvorfor billedkvaliteten ikke er optimal.)

Reportage fra gallapremieren på "GoldenEye" (Søndagsdunk, TV 2)
Reportage fra gallapremieren på "GoldenEye" (Tv Avisen, DR)

● Se flere videoer på James Bond•O•Ramas Vimeo-side

“GoldenEye”: Interview med Pierce Brosnan (Ude og Hjemme 1994)

Den 8. juni 1994 blev den 41-årige irske skuespiller Pierce Brosnan annonceret som Timothy Daltons efterfølger i rollen som James Bond 007. Kort efter bragte ugebladet Ude og Hjemme dette interview med Brosnan i nr. 25 (22. juni 1994):

"Agent 007 er en hård og kold person. Sådan vil jeg også spille ham, men jeg tror nok, at jeg vil forsøge at tilføre rollen lidt mere humor og lidt mindre mandschauvinisme end mine forgængere."

Læs mere

“GoldenEye”: Tv-interview med Izabella Scorupco (“I biffen” 1996)

Op til danmarkspremieren på "GoldenEye" i januar 1996 interviewede Bo Larsen fra det syndikerede filmprogram "I biffen" den polsk-svenske skuespiller Izabella Scorupco, der havde rollen som Natalya Simonova i filmen.

I interviewet leverer Izabella Scorupco sit bud på en definition af 1990'ernes moderne James Bond-piger. Hun fortæller også, hvad hun legede med og drømte om som barn, og berører samfundets manglende ligestilling mellem kønnene (som stadig er et højaktuelt emne i dag, små tyve år senere).

Videokilden er en redigeret VHS-optagelse fra TV Fynboen. Bortset fra en kort indledning på svensk foregår interviewet på engelsk med danske undertekster.

Se flere videoer på James Bond•O•Ramas Vimeo-side