Måned: september 2022

Simon Spies’ svenske Bond-villa (Se og Hør 1976)

Til filmen "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, EON 1969) overvejede scenografen Syd Cain først at anvende den danske rejsekonge Simon Spies' nyopførte sommerhus Villa Fjolle som Blofelds tilholdssted. Et amerikansk magasin havde bragt billeder af Spies' hus, der lå på den svenske skærgårdsø Torø, og som var resultatet af en arkitekturkonkurrence, den danske rigmand havde igangsat i 1967. Stefan Berglunds modernistiske, ufo-runde bygning af plastic, beton og fiberglas, med indlagte elektroniske raffinementer, leder da også tanken hen på alperestauranten Piz Gloria i Schweiz, som filmholdet endte med at benytte som deres location.

Ifølge denne fotoreportage fra Se og Hør nr. 38/1976 (17. september) havde Simon Spies nægtet at leje sit 75.000 kvadratmeter store villa ud til EON Productions. Spies kørte ellers i samme periode i en Aston Martin DBS, ganske som George Lazenbys James Bond i "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste".

Spies SH 38-76 (17 sep)
Spies SH 38-76 (17 sep) B

Læs mere

“Agent 007 – du lever kun to gange”: Dansk premiereplakat (1967)

BIOGRAFPLAKAT

 
Den danske afdeling af distributøren United Artists sendte denne plakat med metallisk staffagefarve ud til biograferne op til premieren på "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice, EON 1967) i december 1967. Ved senere repremierer af filmen skiftede United Artists metaleffekten ud med blå staffagefarve.

Plakatkunstner: Frank McCarthy.

• Se den danske repremiereplakat til "Agent 007 - du lever kun to gange"

“James Bond Festival”: Annonce for lejevideoer (1983)

I 1983 indrykkede Metronome Video denne sort-hvide annonce i danske ugeblade for at gøre opmærksom på, at syv af EONs James Bond 007-film var tilgængelige som lejekassetter på det hjemlige VHS-marked.

Bemærk, at filmene ikke blev udgivet i kronologisk rækkefølge, idet VHS-serien på dette tidspunkt inkluderede Sean Connerys første tre Bond-film og Roger Moores to første og (på det tidspunkt) to seneste.

● Se lejevideoomslagene i stort format og andre VHS-annoncer for James Bond 007

Bond-festival annonce leje-vhs

Tak til Isak Thorsen.