Tag: Agent 007 – du lever kun to gange

“Agent 007 – du lever kun to gange”: Dansk premiereplakat (1967)

BIOGRAFPLAKAT

 
Den danske afdeling af distributøren United Artists sendte denne plakat med metallisk staffagefarve ud til biograferne op til premieren på "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice, EON 1967) i december 1967. Ved senere repremierer af filmen skiftede United Artists metaleffekten ud med blå staffagefarve.

Plakatkunstner: Frank McCarthy.

• Se den danske repremiereplakat til "Agent 007 - du lever kun to gange"

“Agent 007 – du lever kun to gange” (1967): Danske forbindelser

● Den danske møbeldesigner Bodil Kjær (f. 1932) var repræsenteret allerede i "Agent 007 jages" (From Russia With Love, EON 1963), hvor Blofeld sad ved Kjærs ikoniske arbejdsbord Office Desk med kassetteformet plade i palisandertræ og stel i matforkromet aluminium.

I "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice, EON 1967) dukker Bodil Kjærs design op igen, endda flere gange. Hele tre eksemplarer af hendes Office Desk ses i filmens indledningssekvens, hvor de tre stormagter USA, Sovjetunionen og Storbritannien holder topmøde.
Tidskode (Blu-ray): 03:56-05:02

Læs mere

“Agent 007 – du lever kun to gange”: Første danske salgs-VHS (1989)

I 1989 begyndte Metronome Video på licens fra Warner Home Video at genudgive hele James Bond 007-filmserien (undtagen Columbias "Casino Royale" fra 1967) på VHS. Det var første gang, at Bond-filmene blev gjort tilgængelige som salgskassetter på det danske marked.

Samtlige udgivelser i denne serie havde specialdesignede omslag med rastergrafik på en metallisk grå baggrund. Udtrykket skulle formentlig lede tankerne hen på geværløbet fra filmseriens ikoniske introsekvens.

Den femte video i rækken var "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice, 1967):

Tak til Jan Mouritzen.

“Agent 007 – du lever kun to gange”: Dansk leje-VHS (1986)

Herunder ses omslaget til den første danske lejevideokassette af "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice, EON 1967).

Filmen blev udsendt på VHS af Metronome Video A/S i 1986, og bagsideteksten er som sædvanlig noget forfærdeligt sludder: Den foregående film i serien var ikke "Agent 007 jages" (From Russia with Love, 1963), men "Agent 007 i ilden" (Thunderball, 1965), og Ernest Stavre lægger ikke stemme til Blofeld - det er figurens to fornavne, som oven i købet er stavet forkert (han hedder rettelig Ernst Stavro Blofeld).

Forsidemotivet er baseret på Frank McCarthys illustration til filmens internationale plakatkampagne.

YOLT DK VHS-omslag 1986

Tak til Hans-Jørn Reimer.

“Agent 007 – du lever kun to gange”: Dansk souvenirprogram (1967)

SAMLEROBJEKT

 
Dette 16 siders filmprogram var tilgængeligt i danske biografer ved premieren på "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice) i september 1967.

PS: Hvis nogen ejer en intakt kopi af souvenirprogrammet uden huller til ringbind, modtager James Bond•O•Rama.dk meget gerne en indskannet udgave af dette.

YOLT filmprogram A

Læs mere

“James Bond Ultimate Edition”: Total Films dvd-anmeldelse (2006)

Subjektive gennemgange af alle James Bond-filmene er muligvis en af de mest populære/fladtrådte discipliner inden for 007-journalistik og fandiskurs.

Et af de mere veloplagte danske eksempler er Noe Habermanns anmeldelse i dansk Total Film nr. 5/2006 af James Bond Ultimate Edition-kufferten fra SF Film.

Attachékuffertens 40 dvd'er dækker de første 20 film i EON Productions' serie, fra "Agent 007 mission: drab" (Dr. No, 1962) til "Die Another Day" (2002). Noe Habermann gennemgår dem alle kort, men metodisk, i den fem sider lange artikel, hvor han også husker at anmelde to af de uafhængige Bond-produktioner, som ikke er inkluderet i boksen: Columbias "James Bond 007 - Casino Royale" fra 1967 og Taliafilms "Never Say Never Again" fra 1983.

Klik på siderne for at forstørre dem:

Læs mere