“Bond in Motion”: Interview med SFX-veteran Chris Corbould (2014)

AF BRIAN ISKOV

Dette interview med special effects-supervisor og James Bond-veteran Chris Corbould fandt sted på pressedagen for udstillingen "Bond in Motion" på London Film Museum den 18. marts 2014.

Mere "Bond in Motion": Reportage fra pressedagen på London Film Museum

Chris Corbould, dit første job på en Bond-film var som special effect-assistent på "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me) i 1976. Hvor mange af EONs Bond-film har du arbejdet på siden?
Jeg har været med på 13 i alt [14 inklusiv "SPECTRE" fra 2015, red.]. Den eneste, jeg ikke arbejdede på, var ”Octopussy” (1983).

Du er med andre ord et centralt medlem af Bond-familien.
Ja. Broccolierne er en fantastisk familie at arbejde for. Jeg har haft mange gode år med dem. Forhåbentlig mange flere fremover.

Chris Corbould med Jaguar XKR fra 'Die Another Day' (Foto: Chris Jackson/Getty Images for London Film Museum)
Chris Corbould med Jaguar XKR fra 'Die Another Day' (Foto: Chris Jackson/Getty Images for London Film Museum)

Får du nogensinde lov til selv at køre nogle af de biler, man ser i filmene?
Ja, absolut. De her [Jaguar XKR og Aston Martin Vanquish fra ”Die Another Day” (2002)] er ret interessante, fordi min afdeling måtte ombygge begge biler. Vi havde faktisk fire Jaguarer og fire Astoner, der skulle modificeres. De fandtes ikke med firehjulstræk. Men da hele biljagten, kampsekvensen, udspillede sig på is, besluttede vi os for at konvertere dem til firehjulstræk. Desuden installerede vi våben og et oppusteligt flydesystem i begge biler. Hvis de gik igennem isen, ville flydesystemet automatisk blive udløst, så føreren og bilen ikke sank til bunds.

Og du udløste alle effekterne i realtid fra den her fjernstyringsboks?
Ja, vi håndterede alle de tekniske effekter. Boksen styrer missilerne, der kommer ud; geværerne, der roterer og skyder ... Vi tænkte, at stuntkøreren havde rigeligt at se til med at køre bilen, så det var bedst, hvis vi tog os af resten.

SFX-fjernstyringskonsol til Vanquish and Jaguar (Die Another Day, 2002)
SFX-fjernstyringskonsol til Vanquish og Jaguar (Die Another Day, 2002)

Jeg antager, at du ikke stod for den usynlige bil. Det må have været en anden afdeling.
Nej, nej, den overlod vi til nogle andre. Jeg er ikke nogen stor tilhænger af den [usynlighe Aston Martin "Vanish"], men sådan var det nu engang. Jeg synes, vi gik lidt for vidt med dén.

Hvilken af Bond-bilerne synes du så bedst om?
Jeg kunne godt lide Vanquish; jeg synes, det var en dejlig bil. Faktisk kunne jeg godt lide den fra ”Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987), som var en rigtig vægtig ... Hed den Vantage?

Aston Martin Volante? Den med skiene?
Ja. Den var min favorit, fordi det var mig, der gjorde bilen klar, da vi skulle optage scenen i Østrig. Vi tog den ud på den frosne sø og kørte rundt på isen. Det var rigtig skægt.

Aston Martin V8 Volante fra "The Living Daylights" (1987). Foto: London Film Museum
Aston Martin V8 Volante fra "The Living Daylights" (1987). Foto: London Film Museum

Arbejdede du på Lotus Esprit'en, da du var med på ”Spionen der elskede mig”?
Det gjorde jeg desværre ikke. Under produktionen af den film befandt jeg mig hovedsagelig i England, og de optog undervandsscenerne med bilen ud for Bahamaøerne [i Caribien].

Passer det, at I ikke kunne få Aston Martin DBS'en i ”Casino Royale” (2006) til at rulle rundt, fordi dens vejgreb var alt for godt?
Det var ikke dét, der var problemet. DBS'ens balancepunkt var så godt, at stuntholdet flere gange forsøgte at få bilen til at vælte, men uden held. Til sidst måtte vi installere en lille kvælstofkanon i den. Når føreren drejede rattet, aktiverede vi kvælstofkanonen, som fik bilen til at tippe over. Så snart den tippede, gik det fint. Problemet var at få den til at gøre det. Men det lykkedes i sidste ende. Det er virkelig førsteklasses biler, ikke? Sådan en Aston Martin er designet til ikke at kunne væltes. Vi måtte hjælpe den lidt på vej.

Det forlyder, at den britiske motorunion kritiserede ”GoldenEye” (1995), fordi de ikke mente, at Bond burde køre rundt i en tysk BMW.
Jamen altså, betyder det noget? Man kan ikke beholde den samme bil i hver eneste film. En overgang havde vi Lotus, så fik vi BMW, og nu hvor vi har fået Aston'en tilbage, elsker alle den igen. Jeg synes da, det er sjovere at ryste posen lidt en gang imellem. Man må forny sig nu og da. Ellers ville det blive kedeligt.

Aston Martin DB5 fra "GoldenEye" (1995). Foto: London Film Museum
Aston Martin DB5 fra "GoldenEye" (1995). Foto: London Film Museum

Hvad gør i dine øjne Aston Martin til et så ikonisk bilmærke?
En Aston er indbegrebet af en britisk bil, ligesom Bond er indbegrebet af Storbritannien. Det er en elegant bil; den har stil, og den indbyder til, at man kører hurtigt. Og så er der de tekniske dimser, vi udstyrer den med. Man forventer ikke at se gadgets komme ud af en så stilig bil. Jeg tror, at den kontrast hjælper.

En del af dit job synes at være at give bilerne ekstra personlighed ud over dén, de leveres med fra fabrikkens side.
Jep, personlighed. Det er bestemt, hvad vi stræber efter. Vi skal virkelig lægge hjernerne i blød efterhånden for at finde på noget, man ikke har set før. Jeg mener, se bare hvor mange af bilerne på udstillingen, der har missiler indbygget! Vi må kæmpe for at hitte på noget anderledes.

Engelsk originalversion af Chris Corbould-interviewet (Read the interview in English here)

Tekst © Brian Iskov for James Bond•O•Rama.dk.
Tak til Chris Corbould og London Film Museum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.