Den 24, januar 2003 bragte den danske udgave af gratisavisen MetroXpress et kort interview med Pierce Brosnan fra den svenske gallapremiere på "Die Another Day" (EON 2002).
Under rubrikken "Brosnan har savnet hed sex i Bond-film" kunne skuespilleren fortælle, at han allerede havde sagt ja til sin femte film i Bond-serien, "fordi arbejdet ikke er gjort færdigt endnu" (det fik han så ikke lov til, red.). Desuden tager Brosnan æren for ideen til sexscenen mellem 007 og Jinx (Halle Berry) og indrømmer, at han ofte har svært ved at finde hoved og hale på handlingen i Bond-filmene: "Hvordan skal publikum nogensinde hitte rede i det, hvis jeg ikke fatter en brik af, hvad der sker?"