Tag: Venedig

Pierce Brosnan 70 år (2023): Interviews fra Venedig 2012

På tirsdag, den 16. maj 2023, fylder Pierce Brosnan 70 år.

Allerede da han i 2012 nærmede sig sin 60-årsdag, fortalte han, at det ikke bare var endnu et tal i rækken, men et skarpt hjørne, som manede til eftertanke:

"Jeg strøg ind over 50-års grænsen i flyvende stil. 51 og 52 gik også fint. Omkring de 53 begyndte jeg at mærke en smule turbulens. I kroppen, i sindet, i min indstilling til livet. Jeg blev bevidst om, at uret tikker. Jeg er mere opmærksom på at være til stede i nuet med mine børn og mere lidenskabelig omkring at være i live. Og så føler jeg mig lidt mindre nervøs over at spille skuespil – om end nerverne aldrig helt forsvinder."

Pierce Brosnans udsagn faldt ved en pressejunket på Venedig Filmfestival, hvor Bond•O•Rama.dk var heldig at møde den da 59-årige 007-stjerne på tremandshånd. Brosnan var i byen for at lancere Susanne Biers danske dramakomedie "Den skaldede frisør", en film, han havde nydt at være med i. Jeg deltog som freelancejournalist både i en lille dansk interviewgruppe og i et større pressemøde for de udsendte europæiske journalister. De fulde udskrifter af begge seancer har ikke tidligere været publiceret, men kan nu læses nedenfor i anledning af Brosnans 70-årsdag.

Jeg har desuden udtalt mig til citat i Morgenavisen Jyllands-Posten, der bringer et helsides fødselsdagsportræt af Pierce Brosnan tirsdag 16. maj 2023.

● Læs mit publicerede interview med Pierce Brosnan om "Den skaldede frisør" (2012)

En lille anekdote: Til dags dato kan det stadig ærgre, at jeg forpassede mit livs photo opportunity ved mødet med Pierce Brosnan. Inden interviewet, der foregik i et rummeligt, hvidt telt, stod jeg og ventede iført et cremefarvet jakkesæt ved siden af en lædersofa i nøjagtig samme nuance. Brosnan, der fremstod afslappet og elskværdig og ligesom mig lod til at have god tid, iagttog sammenfaldet og bemærkede muntert, at jeg var klædt på til lejligheden. Det ville have været et fantastisk billede, hvis jeg havde grebet chancen til at forevige øjeblikket. I stedet må I nøjes med dette grynede snapshot af den yngre Pierce, der i 1995 ankommer til gallapremieren på "GoldenEye" i Odeon Leicester Square i London, hvor jeg stod bag afspærringen sammen med en hob af jublende fans og strakte hals efter kendisserne.

Pierce Brosnan til gallapremieren på "GoldenEye" i Odeon Leicester Square, London 21.11.1995 - foto © Brian Iskov/Bond•O•Rama.dk

DEN SKALDEDE FRISØR (Love is All You Need)

Danish junket, Venice Film Festival 2012 - 17 mins

Q: Your character in "Love is All You Need" says that he hates our bloody country. What was your impression of Denmark?
Pierce Brosnan: Mine was that I enjoyed your country. Copenhagen I really adored, I had the most fantastic time. Loved the country, loved the artists that I met. I started my career as a painter, as an artist so I was fascinated by the work that was going on there. Susanne's films had intrigued me enormously. The Dogma of it all, when those films came on the stage years ago, that was quite fascinating. There was a challenge in my mind to start with, of how I was gonna fit into this whole scenario. But Susanne just said, don't worry about that. And we *were* fine.

Læs mere