Pressemeddelelse: “James Bond gør det igen! No Time to Die slår alle rekorder” (2021)

OPDATERING: Den 11. oktober kunne SF Studios offentliggøre, at "No Time to Die" havde rundet 500.000 solgte biografbilletter i Danmark på kun elleve dage.

I går, mandag den 4. oktober 2021, udsendte SF Studios, som distribuerer "No Time to Die" i Danmark, den følgende pressemeddelelse om premiereweekendens billetsalg i de danske biografer.

Som sædvanlig undlader distributøren at nævne, at Danmarks Statistik kun har registreret antal solgte biografbilletter siden 1976. Kæmpesucceser som "Agent 007 contra Goldfinger" (Goldfinger, 1964) og "Agent 007 i ilden" (Thunderball, 1965) kan derfor have akkumuleret lige så mange, hvis ikke flere, billetter i danske biografer, end "No Time to Die" hidtil har præsteret. Flere medier har allerede ukritisk gengivet pressemeddelelsens informationer som sandhed. Men "den største Bond film nogensinde" lyder jo også flot.

Under alle omstændigheder står det til troende, at Danmark er det land, hvor Bond-filmene sælger bedst i forhold til antallet af indbyggere. Tillykke med det flotte resultat!

Pressemeddelelse
Mandag den 4. oktober 2021

JAMES BOND GØR DET IGEN!
NO TIME TO DIE SLÅR ALLE REKORDER

Det danske publikum slog i løbet af weekenden fast, at de stadig er blandt verdens største Bond fans! Med næsten 230.000 solgte billetter siden premieren i torsdags skyder James Bond alle konkurrenter i sænk, og NO TIME TO DIE er nu den største Bond film nogensinde med en åbning på knapt 270.000 solgte billetter! Målt på omsætning lægger Bond 25. NO TIME TO DIE sig i spidsen som den største åbning i Danmark nogensinde!

NO TIME TO DIE har kun haft premiere i få dage og skriver nu allerede filmhistorie. Flere steder åbnede biograferne op for deres første visninger allerede natten mellem torsdag og fredag – torsdag den 30. september kl. 00.07 – og siden har 228.601 løst billet til Bond 25. NO TIME TO DIE. Samlet set har NO TIME TO DIE allerede solgt imponerende 267.038 billetter. Alene lørdag solgte NO TIME TO DIE imponerende 68.436 billetter!

Åbningen markerede samtidig den største åbning nogensinde for en Bond film. SKYFALL solgte 214.117 i åbningsweekenden, mens SPECTRE solgte 256.928 billetter. Med de overbevisende tal markerer Danmark sig samtidig som Skandinaviens største Bond land.

Head of Theatrical Distribution Frederik Malling Juul siger: ”Vi kan slet ikke få hænderne ned, og det overgår vores vildeste forventninger. Anmeldelser og publikums reaktioner har været helt i top, og når vi så får den største BOND åbning nogensinde, er glæden total. Ventetiden var lang, men det gør os så ekstra glade på filmens vegne, på biografernes vegne og på publikums vegne, at vi nåede hertil. Bond er tilbage og biograferne er tilbage, og Danmark viser igen, at vi er verdens største Bond territorie, baseret på antal indbyggere!”

NO TIME TO DIE havde premiere i danske biografer i et rekordstort antal biografer over hele landet torsdag den 29. september. Det er Daniel Craig, der for 5. og sidste gang indtager rollen som James Bond, og denne gang har vi igen en dansker på rollelisten – David Dencik i rollen som den russiske videnskabsmand Valdo Obruchev.

DISTRIBUTED THROUGH UNITED ARTISTS RELEASING. © 2021 DANJAQ, LLC AND METRO-GOLDWYN-MAYER STUDIOS INC. NO TIME TO DIE, AND RELATED JAMES BOND INDICIA © 1962-2021 DANJAQ, LLC AND METRO-GOLDWYN-MAYER STUDIOS INC. NO TIME TO DIE, AND RELATED JAMES BOND TRADEMARKS ARE TRADEMARKS OF DANJAQ, LLC. ALL RIGHTS RESERVED.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.