“No Time to Die”: Danske salgsvideoudgaver (2022)

I dag, fredag 7. januar 2022, udgiver SF Studios "No Time to Die" på salgsvideomarkedet i Danmark. Den 25. Bond-film fra EON Productions kan købes på dvd, Blu-ray, 4K Ultra HD og VOD (Video On Demand).

Ingen af de fysiske formater, som SF Studios udgiver "No Time to Die" på i Norden, indeholder dog det ekstramateriale, som ellers er inkluderet på udgivelsen i næsten alle andre territorier. SF Studios' danske afdeling oplyser, at selskabet producerer deres fysiske medier til det nordiske marked ud fra det materiale, de modtager fra MGM, og at de ikke har fået leveret ekstramaterialet til "No Time to Die".

Vælger man i stedet at anskaffe sig filmen i den engelske, tyske eller italienske udgivelse, får man disse fire minidokumentarer med i købet:
"Anatomy of a Scene: Matera" (11:32)
"Keeping It Real: The Action of No Time to Die" (6:15)
"A Global Journey" (7:50)
"Designing Bond" (11:04)

De udenlandske 4K Ultra HD-udgaver indeholder desuden den 46 minutter lange dokumentar "Being James Bond", som kortvarigt kunne streames gratis på iTunes i efteråret 2021.

Endelig indeholder de skandinaviske Blu-ray-udgivelser af "No Time to Die" kun filmens lydspor i Dolby 5.1, hvor de udenlandske udgaver er forsynet med Dolby Atmos og/eller Dolby TrueHD 7.1. Denne mangel skyldes også ifølge SF Studios, at de ikke har modtaget 7.1-lydfilerne fra MGM. (Atmos-lydsporet er dog inkluderet på den nordiske 4K-skive).

Se oversigten over bonusmaterialet i andre territorier (eksternt link til dvdcompare.net)

Dansk dvd:


Dansk Blu-ray:

Dansk 4K Ultra HD + Blu-ray:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.