Detektiv-Serien nr. 6: “Doktor No” (1963)
TEGNESERIE
Detektiv-Serien nr. 6: "Doktor No"
Forfatter: ukendt (på forsiden: Ian Fleming)
Tegner: Norman J. Nodel
Forlag: International Productions
Redaktør: Ove Bruhn
Format: 36 sider
Udgivelsesdato: 1963
Oprindelig udgave: "Illustrated Classics" nr. 158A/1962 (Gilberton Company Inc., UK)
Historien "Doktor No" i antologihæftet "Detektiv-Serien" nr. 6 var den første James Bond 007-tegneserie, der nogensinde blev udgivet i Danmark.
"Doktor No" var en tegneseriebearbejdelse af handlingen i EON Productions' spillefilm "Agent 007 mission: drab" (Dr. No). Serieversionen blev oprindelig produceret til det britiske hæfte "Illustrated Classics" nr. 158A. I USA optrykte DC Comics historien i deres antologihæfte "Showcase" nr. 43.
Datoen for den danske udgivelse har jeg ikke kunnet bekræfte, men det virker sandsynligt, at forlæggeren i Danmark, International Productions, timede udgivelsen til filmens danske biografpremiere 5. april 1963.
“GoldenEye”: Tv-interview med Pierce Brosnan (DR1 1996)
"Navnet er ... James Bond" (DR1 25.01.1996)
I dette sjældent sete tv-program fra 1996 møder journalisten Elisabeth Wille en bemærkelsesværdigt åben Pierce Brosnan på Hotel d'Angleterre i København. Skuespilleren besøgte den danske hovedstad i anledning af premieren på "GoldenEye".
På dette tidlige tidspunkt i sin Bond-karriere har Pierce Brosnan stadig så få parader oppe, at Wille kan overtale ham til at sige den berømte replik for rullende kamera: "The name is Bond ... James Bond" (heraf programtitlen).
Programmet varer 14 ½ minut og er på engelsk med danske undertekster. Denne version er en digitaliseret VHS-optagelse af den oprindelige transmission 25. januar 1996.
● Se mere på James Bond•O•Ramas Vimeo-side
“GoldenEye”: Chips fra Estrella (1995)
MERCHANDISE
"You know the quality. You know the taste."
Med denne lidt kejtede omskrivning af slaglinjen til filmen "GoldenEye" (1995) lancerede firmaet Estrella A/S disse GOLDENEYE CHIPS i den danske detailhandel i 1996:
Emballagen pralede endda af, at de storbølgede kartoffelchips var "Anbefalet af James Bond 007". En påstand, man godt kan tillade sig at betvivle efter at have læst varedeklarationen (fire smagsforstærkere plus kødaroma!?):
“Bond in Motion”: Interview med SFX-veteran Chris Corbould (2014)
AF BRIAN ISKOV
Dette interview med special effects-supervisor og James Bond-veteran Chris Corbould fandt sted på pressedagen for udstillingen "Bond in Motion" på London Film Museum den 18. marts 2014.
● Mere "Bond in Motion": Reportage fra pressedagen på London Film Museum
Chris Corbould, dit første job på en Bond-film var som special effect-assistent på "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me) i 1976. Hvor mange af EONs Bond-film har du arbejdet på siden?
Jeg har været med på 13 i alt [14 inklusiv "SPECTRE" fra 2015, red.]. Den eneste, jeg ikke arbejdede på, var ”Octopussy” (1983).
Du er med andre ord et centralt medlem af Bond-familien.
Ja. Broccolierne er en fantastisk familie at arbejde for. Jeg har haft mange gode år med dem. Forhåbentlig mange flere fremover.
Får du nogensinde lov til selv at køre nogle af de biler, man ser i filmene?
Ja, absolut. De her [Jaguar XKR og Aston Martin Vanquish fra ”Die Another Day” (2002)] er ret interessante, fordi min afdeling måtte ombygge begge biler. Vi havde faktisk fire Jaguarer og fire Astoner, der skulle modificeres. De fandtes ikke med firehjulstræk. Men da hele biljagten, kampsekvensen, udspillede sig på is, besluttede vi os for at konvertere dem til firehjulstræk. Desuden installerede vi våben og et oppusteligt flydesystem i begge biler. Hvis de gik igennem isen, ville flydesystemet automatisk blive udløst, så føreren og bilen ikke sank til bunds.
Og du udløste alle effekterne i realtid fra den her fjernstyringsboks?
Ja, vi håndterede alle de tekniske effekter. Boksen styrer missilerne, der kommer ud; geværerne, der roterer og skyder ... Vi tænkte, at stuntkøreren havde rigeligt at se til med at køre bilen, så det var bedst, hvis vi tog os af resten.

Jeg antager, at du ikke stod for den usynlige bil. Det må have været en anden afdeling.
Nej, nej, den overlod vi til nogle andre. Jeg er ikke nogen stor tilhænger af den [usynlighe Aston Martin "Vanish"], men sådan var det nu engang. Jeg synes, vi gik lidt for vidt med dén.
Hvilken af Bond-bilerne synes du så bedst om?
Jeg kunne godt lide Vanquish; jeg synes, det var en dejlig bil. Faktisk kunne jeg godt lide den fra ”Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987), som var en rigtig vægtig ... Hed den Vantage?
Aston Martin Volante? Den med skiene?
Ja. Den var min favorit, fordi det var mig, der gjorde bilen klar, da vi skulle optage scenen i Østrig. Vi tog den ud på den frosne sø og kørte rundt på isen. Det var rigtig skægt.
Arbejdede du på Lotus Esprit'en, da du var med på ”Spionen der elskede mig”?
Det gjorde jeg desværre ikke. Under produktionen af den film befandt jeg mig hovedsagelig i England, og de optog undervandsscenerne med bilen ud for Bahamaøerne [i Caribien].
Passer det, at I ikke kunne få Aston Martin DBS'en i ”Casino Royale” (2006) til at rulle rundt, fordi dens vejgreb var alt for godt?
Det var ikke dét, der var problemet. DBS'ens balancepunkt var så godt, at stuntholdet flere gange forsøgte at få bilen til at vælte, men uden held. Til sidst måtte vi installere en lille kvælstofkanon i den. Når føreren drejede rattet, aktiverede vi kvælstofkanonen, som fik bilen til at tippe over. Så snart den tippede, gik det fint. Problemet var at få den til at gøre det. Men det lykkedes i sidste ende. Det er virkelig førsteklasses biler, ikke? Sådan en Aston Martin er designet til ikke at kunne væltes. Vi måtte hjælpe den lidt på vej.
Det forlyder, at den britiske motorunion kritiserede ”GoldenEye” (1995), fordi de ikke mente, at Bond burde køre rundt i en tysk BMW.
Jamen altså, betyder det noget? Man kan ikke beholde den samme bil i hver eneste film. En overgang havde vi Lotus, så fik vi BMW, og nu hvor vi har fået Aston'en tilbage, elsker alle den igen. Jeg synes da, det er sjovere at ryste posen lidt en gang imellem. Man må forny sig nu og da. Ellers ville det blive kedeligt.
Hvad gør i dine øjne Aston Martin til et så ikonisk bilmærke?
En Aston er indbegrebet af en britisk bil, ligesom Bond er indbegrebet af Storbritannien. Det er en elegant bil; den har stil, og den indbyder til, at man kører hurtigt. Og så er der de tekniske dimser, vi udstyrer den med. Man forventer ikke at se gadgets komme ud af en så stilig bil. Jeg tror, at den kontrast hjælper.
En del af dit job synes at være at give bilerne ekstra personlighed ud over dén, de leveres med fra fabrikkens side.
Jep, personlighed. Det er bestemt, hvad vi stræber efter. Vi skal virkelig lægge hjernerne i blød efterhånden for at finde på noget, man ikke har set før. Jeg mener, se bare hvor mange af bilerne på udstillingen, der har missiler indbygget! Vi må kæmpe for at hitte på noget anderledes.
● Engelsk originalversion af Chris Corbould-interviewet (Read the interview in English here)
Tekst © Brian Iskov for James Bond•O•Rama.dk.
Tak til Chris Corbould og London Film Museum.
“Bond in Motion”: Pressedag på London Film Museum (2014)
Fredag den 21. marts 2014 slog London Film Museum dørene op til udstillingen "Bond in Motion". Verdens største, officielle samling af originale 007-transportmidler skulle kun have haft åbent indtil julen 2014. Men på grund af den enorme publikumsinteresse er "Bond in Motion" blevet forlænget flere gange. Udstillingen fortsætter nu på ubestemt tid.
Mere end 150 effekter fra James Bond-filmserien kan opleves på nært hold i London Film Museums rummelige lokaler. Ud over bilerne tæller "Bond in Motion" et udvalg af de motorcykler, flyvemaskiner og både, som Sean Connery og hans efterfølgere har benyttet i rollen som agent 007.
"Bond in Motion" kan også fremvise diverse mindre rekvisitter, hvoraf nogle er gengangere fra "Designing 007"-udstillingen på Barbican i 2012, mens andre aldrig har været udstillet før. For eksempel kan man nærlæse James Bonds evalueringspapirer fra "Skyfall". Museets beskedne øvre mezzanin er forbeholdt originale storyboardtegninger og skitser, hvoraf de ældste daterer helt tilbage til "Agent 007 jages" (From Russia with Love, 1963).
Fra og med onsdag den 18. november 2015 udvides "Bond in Motion" med afsnittet "The Cars of SPECTRE". Denne afdeling (som er inkluderet i billetprisen) vil indeholde James Bonds Aston Martin DB10, Hinx' Jaguar C-X75 og Franz Oberhausers Rolls Royce Wraith foruden en række rekvisitter fra "SPECTRE".
Endelig indeholder "Bond in Motion" flere eksotiske kuriosa såsom Bonds begravelsesleje fra "Du lever kun to gange" (You Only Live Twice, 1967) og den cellokasse, der fragter James Bond og Kara Milovy over den østrigske grænse i "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987). Og så vil det muligvis berolige fans af Bonds legendariske Aston Martin DB5, at den model, som gennemhulles af Silvas bøller i "Skyfall" (2012), er en ufatteligt detaljeret miniature i skala 1:3, fremstillet ved hjælp af en 3D-printer.
Jeg havde den store fornøjelse at deltage i udstillingens pressedag tirsdag 18. marts 2014, hvor jeg fik skudt nogle snapshots og sludret med et par garvede Bond-medarbejdere i form af stuntinstruktøren Vic Armstrong og special effects-eksperten Chris Corbould. Tilsammen har de to herrer arbejdet på 16 Bond-film.
● Bond in Motion: Eksklusivt interview med stuntinstruktør Vic Armstrong
● Bond in Motion: Eksklusivt interview med FX-supervisor Chris Corbould
● Bond in Motion: Eksklusivt interview med stuntkører Ben Collins
Pressedagen blev til sidst invaderet af en privat reception for EON Productions, der er produktionsselskabet bag 24 af de nu 26 Bond-film. Sjældent har denne 007-nørd været mere starstruck, end da jeg pludselig stod omringet af Naomie Harris (Miss Moneypenny), Maryam d'Abo (Kara Milovy), producenterne Barbara Broccoli og Michael G. Wilson, scenograferne Peter Lamont og Dennis Gassner samt, ikke mindst, designgeniet sir Ken Adam i egen tudsegamle person.
Smagsprøver fra "Bond in Motion":
Interview med Debbie McWilliams: Om at caste Bond-serien (2012)
Debbie (Deborah) McWilliams er et af de helt centrale, men meget lidt synlige medlemmer af EON Productions' faste Bond-familie. Den erfarne britiske caster har rollebesat samtlige af EONs James Bond-film siden "Agent 007 strengt fortroligt" (1981) - med den amerikansk baserede "Licence to Kill" (1989) som eneste undtagelse.
Alligevel findes der kun meget få solointerviews med Debbie McWilliams på tryk eller på nettet. Bond-casteren glimrede også ved sit fravær i bogen "Agent 007 - de danske forbindelser" (Byens Forlag 2012), selv om Mads Mikkelsen, Ulrich Thomsen, Cecilie Thomsen og Jesper Christensen alle kan takke Debbie McWilliams for deres roller i Bond-serien.
Det er mig derfor en glæde at præsentere dette interview med Debbie McWilliams, som jeg lavede i oktober 2012. Her giver casteren sit personlige bud på, hvorfor James Bond-franchisen bliver ved med at være populær. Debbie McWilliams fortæller også om sine valg af danske skuespillere til Bond-serien.
James Bond•O•Rama: Hvad er hemmeligheden? Hvorfor tror du, at James Bond har bevaret sin status som kulturelt ikon så længe?
Debbie McWilliams: Bond er blevet en del af blodomløbet. Alle børn ved, hvem James Bond er, lige fra de kan gå og tale, og holder de deres fingre ligesom en pistol, når de hører hans navn, selv om de ikke har set en eneste af filmene. Bond er et nedarvet fænomen, som ustandselig bliver citeret og henvist til. Min generation er vokset op med ham, og yngre generationer tager ham for givet. Han er desuden en svært klassificérbar helt, som har været fremstillet af skuespillere med forskellige accenter og hårfarver. Og så er han en problemfyldt helt. Selv om vi udmærket ved, at Bond ender med at vinde, kan vi godt lide at se ham kæmpe og blive sat under pres. Endelig sætter filmene en høj standard. De ser altid godt ud, hvad enten manuskriptet er godt eller ej. Og selv om filmserien fra tid til anden har vaklet, tror jeg, at "Skyfall" atter vil placere den øverst på ranglisten.
Du begyndte som Bond-caster på "Agent 007 strengt fortroligt" (For Your Eyes Only, 1981) og har nu været en del af EON Productions' Bond-familie i mere end 30 år. Det betyder, at du er et af de medlemmer af Bond-holdet, der har været med i længst tid, sammen med produceren Michael G.Wilson og produktionsdesigner Peter Lamont!
Debbie McWilliams: Ja, jeg er en del af møblementet, som man siger. Producerne, Barbara og Michael, udviser stor loyalitet over for de folk, som arbejder for dem, og de har vedligeholdt Bond-seriens familiære stemning. Det stammer alt sammen fra Cubby [Albert R. Broccoli, medproducer på EONs Bond-serie 1962-1974 og chefproducer 1977-1989; far til nuværende medproducer Barbara Broccoli og stedfar til Michael G. Wilson, red.]. Han var fantastisk, varm, altid til stede på optagelserne, ikke gemt væk i sit elfenbenstårn. Han holdt fester, lavede sjov, kokkererede for skuespillerne og holdet, og Barbara er meget på samme måde. De tager sig af folk. Det er sådan, de mener, folk bør behandles, og det resulterer i, at folk yder et godt stykke arbejde.