Tag: Dr. No

“Agent 007 operation mord” (Grafisk forlag 1963)

ROMAN

 
DR NO Grafisk forlag 1963

Agent 007 operation mord (1963)

Jan Fleming

Dansk førsteudgave
Original:
Dr. No (Jonathan Cape 1958)
Forlag: Grafisk forlag
Oversætter: Bengt Janus
Omslag: 
William (Petersen)

Ian Flemings sjette James Bond-roman var den syvende, der blev udgivet på dansk. Omslaget er det første, der bærer Sean Connerys kontrafej. Det indsatte fotografi er et stillbillede fra EON Productions' filmatisering fra 1962, der fik biografpremiere i 1963 under den danske titel "Agent 007 mission: drab".

Bemærk omslagets fordanskning af Ian Flemings navn til "Jan Fleming".

Senere udgaver:
● Agent 007 operation mord ("G-bog" nr. 55, Grafisk forlag 1965)
● Operation mord ("G-bog" nr. 55, Grafisk forlag 1967)
● Dr. No (Aschehoug 1984)
● Dr. No (Aschehoug 2006)
● Dr. No (Rosenkilde & Bahnhof 2014)

Detektiv-Serien nr. 6: “Doktor No” (1963)

TEGNESERIE


Detektivserien nr 6 - DR NO

Detektiv-Serien nr. 6: "Doktor No"
Forfatter: ukendt (på forsiden: Ian Fleming)
Tegner: Norman J. Nodel
Forlag: International Productions
Redaktør: Ove Bruhn
Format: 36 sider
Udgivelsesdato: 1963
Oprindelig udgave: "Illustrated Classics" nr. 158A/1962 (Gilberton Company Inc., UK)

Historien "Doktor No" i antologihæftet "Detektiv-Serien" nr. 6 var den første James Bond 007-tegneserie, der nogensinde blev udgivet i Danmark.

"Doktor No" var en tegneseriebearbejdelse af handlingen i EON Productions' spillefilm "Agent 007 mission: drab" (Dr. No). Serieversionen blev oprindelig produceret til det britiske hæfte "Illustrated Classics" nr. 158A. I USA optrykte DC Comics historien i deres antologihæfte "Showcase" nr. 43. 

Datoen for den danske udgivelse har jeg ikke kunnet bekræfte, men det virker sandsynligt, at forlæggeren i Danmark, International Productions, timede udgivelsen til filmens danske biografpremiere 5. april 1963.  

Læs mere

“Agent 007 mission: drab”: Politikens anmeldelse (1963)

Ikke alle danske anmeldere forstod at værdsætte James Bond efter fortjeneste, da hans første filmeventyr, "Agent 007 mission: drab" (Dr. No), ramte de danske biograflærreder den 5. april 1963.

Særlig afvisende var Politikens anmelder, som vrissent konstaterede, at filmens handling "ender i det rene tøjeri", og at der bør være "lidt mere gods" i fremtidige Ian Fleming-filmatiseringer, hvis de skal gøre sig håb om at opnå nogen succes.

Desuden fremturer også denne kritiker med at røbe filmens slutning, iblandet en knivspids forargelse over, at Bond i Sean Connerys skikkelse fejrer sin triumf "med uterlighed over for et kært pigebarn i bikini".

Anmeldelsens rubrik var dog veloplagt nok: "Bang på Jamaica".

DR NO anm Pol 1962 Bang på Jamaica

“Agent 007 mission: drab”: B.T.’s anmeldelse (1963)

Formiddagsbladet B.T.'s anmelder, Bris (E. Christian R. Bernhardtsen), var venligt stemt over for James Bonds første biografeventyr ved danmarkspremieren i 1963 - også selv om filmens danske titel syntes ham lige lovlig lang.

I sin anmeldelse af "Agent 007 mission: drab" (Dr. No), trykt i B.T. 6. april 1963, går Bris så meget med på spøgen, at han sluttelig tillader sig at dagdrømme: "Var man dog ansat i det hemmelige".

DR NO B.T. 060463