Tag: Agent 007 contra Goldfinger

“James Bond Ultimate Edition”: Total Films dvd-anmeldelse (2006)

Subjektive gennemgange af alle James Bond-filmene er muligvis en af de mest populære/fladtrådte discipliner inden for 007-journalistik og fandiskurs.

Et af de mere veloplagte danske eksempler er Noe Habermanns anmeldelse i dansk Total Film nr. 5/2006 af James Bond Ultimate Edition-kufferten fra SF Film.

Attachékuffertens 40 dvd'er dækker de første 20 film i EON Productions' serie, fra "Agent 007 mission: drab" (Dr. No, 1962) til "Die Another Day" (2002). Noe Habermann gennemgår dem alle kort, men metodisk, i den fem sider lange artikel, hvor han også husker at anmelde to af de uafhængige Bond-produktioner, som ikke er inkluderet i boksen: Columbias "James Bond 007 - Casino Royale" fra 1967 og Taliafilms "Never Say Never Again" fra 1983.

Klik på siderne for at forstørre dem:

Læs mere

“Agent 007 contra Goldfinger”: Dansk biografplakat (1964)

PLAKAT

 
I december 1964 lancerede United Artists den tredje James Bond 007-film fra EON Productions, "Agent 007 contra Goldfinger", på det danske biografmarked.

Filmen blev i Danmark solgt med dette simple plakatmotiv, bearbejdet af en unavngiven designer efter eksisterende billedmateriale.

Renato Fratinis illustration af Sean Connery som James Bond er genbrugt fra plakaten til "Agent 007 jages" (From Russia with Love, 1963). Billedet forneden af den forgyldte Jill Masterson (Shirley Eaton) er et beskåret fotografi fra Everett Collection (Eatons venstre arm er klippet bort på den danske plakat).

Se det oprindelige fotografi af Shirley Eaton (via New York Daily News)

Dansk biografplakat til "Agent 007 contra Goldfinger" (1964)

Læs mere

“Oktoberdage”: Eksklusivt interview med Norman Wanstall (2017)

Vidste du, at Norman Wanstall, den oscarvindende lyddesigner på "Agent 007 contra Goldfinger”, har været klipper på en dansk krigsfilm?

James Bond•O•Rama har talt med Wanstall om "Oktoberdage" (1970), der også bød på Jane Seymours filmdebut – tre år før hun spillede Solitaire i James Bond-filmen "Lev og lad dø".

19-årige Jane Seymour i "Oktoberdage" (The Only Way, 1970) - screengrab

”Oktoberdage” (The Only Way, 1970) skildrer de danske jøders masseflugt til Sverige, som fandt sted natten mellem 1. og 2. oktober 1943.

En kun 19-årig, filmdebuterende Jane Seymour spiller ballerinaen Lillian Stein, datter af violinhandleren Leo Stein (Ebbe Rode) og dennes hustru, Ruth Stein (Helle Virkner). Familien må flygte fra deres lejlighed på Østerbro i København, da den tyske besættelsesmagt indleder en razzia mod de danske jøder. Heldigvis har Stein en handlekraftig nabo, hr. Petersen (Ove Sprogøe), som formidler kontakt til modstandsbevægelsen og får familien Stein fragtet ud af København og til Gilleleje, hvor de brave fiskere (bl.a. Kjeld Jacobsen) smugler flygtningene over Øresund i deres kuttere.

Blandt andre kendte danske skuespillere i mindre roller ses Bjørn Watt-Boolsen, Benny Hansen, Claus Ryskjær og Jens Okking i dennes (eftersynkroniserede) filmdebut.

Filmens instruktør, Bent Christensen, skrev også manuskriptet til ”Oktoberdage” sammen med forfatteren Leif Panduro. De havde tidligere arbejdet sammen på den oscarnominerede ”Harry og kammertjeneren” fra 1961.

Med undtagelse af Jane Seymour og Martin Potter som hendes kæreste er rollelisten i "Oktoberdage" besat med lutter danske skuespillere, der fremsiger deres replikker på engelsk. Producenten, Mogens Skot-Hansen fra Laterna Film, ønskede nemlig at sælge "Oktoberdage" til udlandet, hvor historien om den danske modstandsbevægelses bedrift i 1943 er velkendt. Til det formål allierede han sig med det amerikanskejede produktionsselskab Hemisphere Productions, der var indregistreret i Panama (hvorfor ”Oktoberdage” officielt var en dansk-panamansk ko-produktion). Desværre blev ”Oktoberdage” ikke en tilnærmelsesvis så stor succes som ”Harry og kammertjeneren” hverken i Danmark eller på det internationale marked, hvor den gik under titlen ”The Only Way”.

Engelske Norman Wanstall, der var lyddesigner på fire James Bond-film mellem 1962 og 1967, blev hentet til København for at klippe ”Oktoberdage”. I dag er han 81 år og for længst pensioneret fra filmbranchen. James Bond•O•Rama har været så heldig at få et eksklusivt mailinterview med Wanstall, hvor han fortæller om sit lille bidrag til dansk filmhistorie.

Bonusinfo: To andre danske film har siden genfortalt historien om jødernes flugt i 1943: ”En dag i oktober” (Kenneth Madsen, 1991) og ”Fuglene over sundet” (Nicolo Donato, 2016).

Læs mere

Hjemme hos Q, del 1: Interview med Desmond Llewelyn af Nicolas Barbano (1997)

Juni 1997 besøgte den danske James Bond 007-ekspert Nicolas Barbano skuespilleren Desmond Llewelyn ('Q') i dennes hjem i England. Følgende er første halvdel af deres lange samtale om Llewelyns filmkarriere, opvækst, krigsoplevelser og selvfølgelig glansrollen som 'Q' i EON Productions' Bond-filmserie.

"Never let them see you bleed. And always have an escape plan!"

Sådan tager Q afsked med 007 i den 19. Bond-film fra EON Productions, "The World Is Not Enough" (1999). Og den ualmindeligt fine replik blev desværre også Qs afsked med serien som helhed, for den 19. december 1999 kørte to biler frontalt sammen, og dermed døde Desmond Llewellyn, den walisiske skuespiller, vi alle har lært at elske i rollen som Bond-seriens venerable major Boothroyd alias Q.

Desmond Llewelyn 27.06.1997 - foto © hansen-hansen.com
Desmond Llewelyn 27.06.1997 - foto © hansen-hansen.com

Læs mere

“Agent 007 contra Goldfinger”: Informations filmanmeldelse (1964)

Erik Ulrichsen var en af 1960'ernes skrappeste danske filmkritikere. Han havde heller ikke meget til overs for "Agent 007 contra Goldfinger" (1964), endsige de fagfæller, som faldt på halen af beundring over Agent 007s filmiske eventyr.  28.12.1964 anmeldte Ulrichsen EON Productions' tredje James Bond-film i dagbladet Information med disse ord:

GOLDFINGER anmeldelse Information 28.12.64