“Mordbogen” (Lademann 1967) – om Ian Fleming og James Bond 007

FAGBOG

 
I 1969 udgav Lademanns forlag "Mordbogen" i serien Unions Kriminalbibliotek.

Den 192 sider tykke bog var ifølge smudsbindets tekst "det første værk i verden, der i populær form skildrer kriminal- og detektivhistorien i tekst og flere hundrede billeder fra Edgar Allan Poe's "forfædre" i det attende århundrede til vore dages mest yndede kriminal- og agentroman-forfattere".

Blandt sidstnævnte var naturligvis Ian Fleming og hans James Bond-figur, som "Mordbogen" viede to opslag til. Siderne (160-163) er gengivet nedenfor.

007-kendere vil hæfte sig ved, at forfatterne af "Mordbogen", Tage la Cour og Harald Mogensen, forveksler den rødhårede tyske skuespiller Karin Dor med den schweiziske blondine Ursula Andress i billedteksten på side 162. Ian Fleming fik heller ikke tildelt kommandørkorset af Dannebrog, som teksten påstår, men Kong Christian X's Frihedsmedalje.

"Mordbogen" udkom i engelsk oversættelse i 1971 under titlen "The murder book: An illustrated history of the detective story" på forlaget George Allen & Unwin.

mordbogen forside

Læs mere

Ken Adam (1921-2016): “Bigger than Life”

I går, torsdag 10. marts 2016, døde filmscenografen Sir Ken Adam i London, 95 år gammel.

Ken Adam var manden bag det stilskabende, futuristiske production design på syv af James Bond 007-filmene fra EON Productions:

"Agent 007 mission: drab" (Dr. No, 1962),  "Agent 007 contra Goldfinger" (Goldfinger, 1964), "Agent 007 i ilden" (Thunderball, 1965), "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice, 1967), "Diamanter varer evigt" (Diamonds are Forever, 1971), "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me, 1977) og "Moonraker" (1979).

Barbara Broccoli og Sir Ken Adam på London Film Museum 18. marts 2014. Foto: Chris Jackson/Getty Images for London Film Museum
Barbara Broccoli og Sir Ken Adam på London Film Museum 18. marts 2014. Foto: Chris Jackson/Getty Images for London Film Museum

Ken Adam blev født Klaus Hugo Adam i Berlin 5. februar 1921 og emigrerede til England med sin jødiske familie i april 1934. Under anden verdenskrig kæmpede Klaus Adam mod sit fædreland, da han blev officer i det britiske luftvåben Royal Air Force (i øvrigt som deres eneste pilot med tysk pas). Efter krigen debuterede Ken Adam som tegner i filmbranchen i 1947.

Ken Adam var aktiv som art director og/eller scenograf indtil 2000. Han blev adlet af den engelske dronning i 2003 som den første filmarkitekt nogensinde. Desværre modtog Ken Adam ikke sine to oscarpriser for sit banebrydende og fantasifulde 007-design, men for to historiske dramaer ("Barry Lyndon" i 1976 og "Den gale kong George" i 1995). Han blev dog nomineret for sit arbejde på "Spionen der elskede mig" (1977).

Inden sin død donerede Sir Ken Adam sit arkiv til det tyske filmmuseum i Berlin, Deutsche Kinemathek. Den omfattende samling består af 5600 effekter (skitser, tegninger, fotos, videoer m.m.), som filmmuseet fortsat arbejder på at katalogisere med henblik på digital offentliggørelse senere i 2016.

Info om Ken Adam Archiv fra Deutsche Kinemathek

Deutsche Kinemathek, maj 2015. Foto: Brian Iskov
Deutsche Kinemathek, maj 2015. Foto: Brian Iskov

Deutsche Kinemathek fremviste udvalgte dele af Ken Adam-samlingen i udstillingen "Bigger Than Life: Ken Adam's Film Design", som løb fra december 2014 til maj 2015. Ud over et væld af skitser og effekter fra Ken Adams værksted kunne man bl.a. se følgende på udstillingen:

Læs mere

“The World is Not Enough”: Ulrich Thomsen i TV 2 Nyhederne (1999)

Ultimo januar 1999 bragte TV 2 Nyhederne dette interview med skuespilleren Ulrich Thomsen, som netop havde fået sin første internationale filmrolle i "The World is Not Enough".

Bond-seriens caster, Debbie McWilliams, havde set Ulrich Thomsen i Thomas Vinterbergs "Festen" og gav ham efterfølgende rollen som Sasha Davidov, russisk håndlanger, i den 19. James Bond-film fra EON Productions.

I indslaget om "The World is Not Enough" fortæller 35-årige Ulrich Thomsen, at han drømmer om at gøre karriere uden for Danmarks grænser:

"Det kunne være sjovt, hvis man kunne få lidt at lave i udlandet, i nogle europæiske sammenhænge. Eller i amerikanske. Lad os bare dække hele verden, når vi nu er i gang!"

Efter "The World is Not Enough" har Ulrich Thomsen spillet over for bl.a. Johnny Depp ("Mortdecai"), Nicolas Cage ("Season of the Witch"), John Cusack ("Max") og Naomi Watts ("The International"), haft en bærende rolle i fire sæsoner af HBO-serien "Banshee" samt medvirket i adskillige europæiske film. Godt gået, Ulrich!

Interview med Debbie McWilliams: Om at caste Bond-serien
Se flere videoer på James Bond•O•Ramas Vimeo-side

James Bond Agent 007 nr. 1: “Højt spil i Monte Carlo” (1965)

TEGNESERIE

 

Forfatter: Anthony Hearn (ukrediteret) efter Ian Flemings roman "Casino Royale" (1953)
Tegner: John McLusky (ukrediteret)
Forlag: A/S Interpresse
Redaktør: Karin Jespersen
Omslag: Jordi Penalva
Format: 52 sider
Udgivelsesdato: 1965
Oprindelig udgave (Storbritannien): Daily Express 07.07.1958-13.12.1958
Dansk genoptryk: 007 James Bond nr. 56 under titlen "Casino Royale"

Dette var første nummer af det danske "James Bond Agent 007"-tegneseriehæfte, som forlaget Interpresse udgav i samarbejde med Normic Press i Norge og Serie Service (Semic) i Sverige. 

Fra 1965 til 1983 udkom 66 numre af hæftet, plus et specialnummer med genoptryk af "Moonraker"-tegneserien. Samtlige numre undtagen nr. 65 indeholdt avisstriber fra det engelske dagblad The Daily Express, redigeret og ombrudt til 17x24 cm magasinformat. Fyldmaterialet bestod primært af spanskproducerede gyser- og detektivserier (fra tegnestuer som Barton Art).

Udgivelsesrækken blev nulstillet i 1983, hvorefter yderligere syv numre udkom under titlen "James Bond". Disse hæfter indeholdt udelukkende nyt materiale produceret på vegne af Semic i Sverige. Det danske blad gik ind med nr. 7 i oktober 1984.

Indhold:
"Højt spil i Monte Carlo" (40 sider - avisstriber ombrudt til 17x26 cm magasinformat)
James Bonds fjender: Le Chiffre (1 side)
”Roy Allen: Kokainsmuglerne” (7 sider)
Sort-hvidt billede af Sean Connery (1 side)
Bagside: farvebillede af Sean Connery og Shirley Eaton (fejlagtigt kaldt Tina Mallet i billedteksten) i "Agent 007 contra Goldfinger" (1 side)

Forsidescan: Tom Andersen

Bag om “Mord på film: James Bond” (DR3 2016)

Mandag 29. januar 2016 kl. 23.00 begynder anden sæson af DR3's faktaserie ”Mord på film” med en temaudsendelse om James Bond 007.

Programserien faktatjekker urealistiske optrin fra kendte film og tv-serier, som en slags dansk variant af Discovery Channel-serien ”Mythbusters”.

”Mord på film: James Bond” genskaber tre udvalgte stuntsekvenser fra hhv. ”Skyfall” (2012), ”Moonraker” (1979) og ”Spioner dør ved daggry” (The Living Daylights, 1987) for at undersøge, om logikken og fysikken bag de tre scener holder vand i virkeligheden.

mord paa film 1
Sigurd Kongshøj og Stefan "Snake" Knudsen i "Mord på film: James Bond" (DR 2016). Framegrab

Redaktør på DR Videnskab Maria Hee Simonsen fortæller til James BondORama.dk:

”Vores tilrettelægger, Jonas Damstrup Fried, lagde sig hurtigt fast på, at James Bond skulle være et af emnerne i den nye sæson. Dels fordi der er mange film at tage af, og dels fordi stuntsene har udviklet sig gennem årene, fra det vildt skøre – som tsunami-surfing (i ”Die Another Day”, 2002, red.) – til noget knap så urealistisk.”

Redaktionen kiggede også på Ian Flemings bøger, hvor James Bond som bekendt tager godt for sig af martinierne. ”Vi overvejede at teste, hvad vores vært dur til efter at have drukket 42 genstande. Men vi havde faktisk for mange ideer at vælge imellem,” siger Maria Hee Simonsen.

De tre scener, som kom med i det endelige program, blev:

Læs mere

“Martin Grace: Den anonyme helt” (Ugens Rapport, 1985)

ARTIKEL

 
Stuntmanden Martin Grace (1942-2010) var stand-in for Roger Moore i fem James Bond-film. Han arrangerede desuden actionsekvenserne i "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill) fra 1985.

Samme år blev Martin Grace portrætteret i Ugens Rapport nr. 49. I artiklen fortæller han også om dengang, han dublerede Richard Kiel  som Jaws i "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me, 1977):

Martin Grace - Ugens Rapport 49-85 A (2)

Martin Grace - Ugens Rapport 49-85 B.jpeg (2)