“James Bond 007 – Casino Royale”: Aktuelts filmanmeldelse (1967)

21. december 1967, kun tre måneder efter EON Productions' "Agent 007 – du lever kun to gange", fik rivalen "James Bond 007 – Casino Royale" dansk biografpremiere.

Columbias film var produceret af Charles K. Feldman, der i 1960 havde sikret sig filmrettighederne til Ian Flemings første Bond-roman. Da Feldman ikke kunne lokke Sean Connery over på sin produktion, valgte han at overkompensere ved at udstyre adskillige skuespillere med kodenavnet 007. I spidsen for den stjernespækkede rolleliste sås David Niven som den pensionerede Sir James Bond.

Hele fem krediterede instruktører arbejdede på "James Bond 007 – Casino Royale", der i nogen grad delte den danske anmelderstand. Dagbladet Aktuelts "Vagn" følte sig bedre underholdt end de fleste kritikere af Columbias kaotiske (over)bud på en Bond-parodi. Måske fordi han aldrig havde set en "rigtig" James Bond-film?

“Spioner dør ved daggry”: Portræt af Timothy Dalton (Ude og Hjemme 1986)

ARTIKEL

 
Under overskriften "Flot som en græsk gud" bragte ugebladet Ude og Hjemme i nr. 43/1986 følgende portrætartikel af Timothy Dalton. Den walisiske skuespiller var netop blevet udnævnt til EON Productions' næste James Bond 007 i filmen "Spionen dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987).


Læs mere

“Agent 007 mission: drab”: Dansk biografplakat (1963)

PLAKAT

 
"Agent 007 mission: drab" (Dr. No) havde dansk biografpremiere 5. april 1963. Filmen, der var den første i EON Productions' James Bond 007-serie, blev distribueret i Danmark af United Artists.

Den danske biografplakat er trykt i formatet 83 x 62 cm. Motivet er bearbejdet fra filmens britiske plakat og sandsynligvis aftegnet af en ukrediteret medarbejder hos United Artists.

Forfatteren Ian Flemings navn er på plakaten blevet fordansket til Jan Fleming i overensstemmelse med stavemåden på datidens danske udgivelser af James Bond 007-romanerne. Bemærk også, at såvel instruktørens navn, Terence Young, som EON Productions er stavet forkert.

Tegningen af de fire Bond-piger er baseret på kunstneren Mitchell Hooks' illustration til filmens britiske plakat.

“Agent 007 i ilden”: B.T. møder filmselskabets pressedame (1965)

I oktober 1965, knap to måneder før danmarkspremieren på "Agent 007 i ilden" (Thunderball), var publicitydamen Uta Herzog på pr-visit i København for at fortælle pressen om EON Productions' kommende, fjerde James Bond-film.

Keith Keller fra B.T. mødte Uta Herzog og kvitterede med denne pudsige artikel, trykt 29. oktober 1965:

“Spionen der elskede mig”: Politiken besøger 007 Stage (1977)

REPORTAGE

 
I januar 1977 fik Politikens filmkritiker Herbert Steinthal (1913-1986) chancen for at besøge '007 Stage' under optagelserne til "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me), EON Productions' tiende James Bond-film.

Artiklen, der blev trykt i Politikens søndagsudgave 16. januar 1977, beskriver Herbert Steinthals visit til Pinewood-studierne uden for London. 007 Stage var på det tidspunkt kun en måned gammel, indviet med pomp og pragt den 5. december 1976. James Bond-filmseriens producer, Albert R. Broccoli, lod den gigantiske studiehal opføre, da der ikke fandtes noget filmatelier i verden, der var stort nok til at rumme scenografen Ken Adams dekoration af supertankeren Liparus' indre (med plads til tre atomubåde i 5/8 målestok).

Herbert Steinthal overværede også filmens stjerne, Roger Moore, give tv-interviews til verdenspressen. Roger Moore udtaler blandt andet i artiklen:

"Jeg glæder mig til at komme til København igen til sommer, når Tivoli har åbnet. Så vil jeg have min kone og børnene med."
Roger Moore

Note: Kvinden på det ledsagende foto er naturligvis ikke Barbara Bach, som billedteksten angiver, men engelske Caroline Munro, der spillede Naomi i "Spionen der elskede mig".

(klik for at forstørre)

Læs mere