Måned: december 2015

“Døden må vente” (Grafisk forlag 1961)

ROMAN

 Døden må vente (Goldfinger, Grafisk forlag 1961)

Døden må vente (1961)

Jan Fleming

Dansk førsteudgave
Original:
Goldfinger (Jonathan Cape 1959)
Forlag: Grafisk forlag
Oversætter: Grete Juel Jørgensen
Omslag: 
William Petersen

Ian Flemings syvende James Bond-roman var den femte, der blev udgivet på dansk.

Bemærk omslagets fordanskning af Ian Flemings navn til "Jan Fleming".

Senere udgaver:
● Agent 007 contra Goldfinger ("G-bog" nr. 56, Grafisk forlag 1965)
● Agent 007 contra Goldfinger ("G-bog" nr. 56, Grafisk forlag 1967)
● Goldfinger (Forlaget Forum 2002 - ny oversættelse)
● Goldfinger (Rosenkilde & Bahnhof 2014)

“Agent 007 i Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste”: Nina van Pallandts julesang (1969)

Kun én af de hidtidige 27 James Bond-filmatiseringer foregår omkring juletid.

Kun denne ene James Bond-film indeholder en nykomponeret julesang af John Barry med tekst af Hal David.

Og kun denne Bond-sang blev oprindelig indsunget af en dansk vokalist.

OHMSS Christmas Angels framegrab
Juleaften i Piz Gloria. Framegrab fra "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, 1969)

Julesangen "Do You Know How Christmas Trees are Grown?" indgår som kildemusik i filmen "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service) fra 1969. Originalversionen i John Barrys arrangement synges af den danske sangerinde og skuespiller Nina van Pallandt og et børnekor. Phil Ramone var producer på indspilningen, der foregik i Londons CTS Studios.

Hal David, der også skrev teksterne til Tom Jones' "Thunderball" (1965) og Shirley Basseys "Diamonds are Forever" (1971), fortæller til Jon Burlingame i bogen "The Music of James Bond" (Oxford University Press 2012), at han leverede et færdigt juledigt til John Barry, som derefter satte musik til:

"Jeg tror, det var den eneste gang sammen med John, at jeg skrev teksten først".

I klippet nedenfor fremfører Nina van Pallandt "Do You Know How Christmas Trees are Grown?" som playback i det engelske tv-program "Morecambe and Wise Christmas Show" (BBC 25.12.1969):


Læs mere

“Slå først, Frede!” (1965): Christian Monggaard om Erik Ballings Bond-parodi

"Slå først, Frede!" (1965). Foto: Per Grubbe
Morten Grunwald og Ove Sprogøe i Nordisk Films 007-parodi "Slå først, Frede!" (1965). Tre år før billedpornografiens frigivelse i Danmark turde danske film allerede være mere vovede end sine britiske sidestykker. Foto: Per Grubbe

På denne dato for 50 år siden, 21. december 1965, havde de danske biografer premiere på filmen "Slå først, Frede!". Instruktøren Erik Ballings spionkomedie, produceret for Nordisk Film, var et tidligt indslag i den bølge af parodier, som særligt i årene 1965 til 1967 søgte at lukrere på den voldsomt succesrige James Bond 007-serie fra engelske EON Productions.

"Slå først, Frede!" markerede samtidig det første samspil mellem konstellationen Ove Sprogøe, Morten Grunwald og Poul Bundgaard - senere kendt som Olsen-Banden.

I bogen "Balling - hans liv og film" (Informations forlag 2011) gik Informations filmredaktør, Christian Monggaard, i dybden med "Slå først, Frede!" og dens efterfølger, "Slap af, Frede!" fra 1966. Christian Monggaard har venligst stillet sit manuskript til rådighed for James Bond•O•Rama. Herunder bringer vi et kondensat af bogens kapitel 12, der omhandler Erik Ballings første forsøg ud i superagentgenren.

NOTE: Bengt Janus Nielsen (1921-1988), som skrev manuskriptet til "Slå først, Frede!" sammen med Erik Balling og Henning Bahs, oversatte i 1960'erne flere af de danske førsteudgaver af Ian Flemings James Bond 007-romaner.

"Slå først, Frede!" (1965). Tegning: Bent Barfod
Biografplakaten til "Slå først, Frede!" (1965) var udført af Bent Barfod, som også animerede filmens titelsekvens.

Uddrag fra "Balling - hans liv og film", kapitel 12:

Fra Frede til Martha: Olsen-banden spøger i horisonten

Af Christian Monggaard

»Kære Erik Balling,« skrev forfatteren Anders Bodelsen i en anmeldelse formet som et åbent brev til instruktøren i Information den 22. december 1965, dagen efter premieren på Ballings nye film, spionkomedien "Slå først, Frede!".

»Jeg forstår ikke et muk af det hele. Nu har De i årevis næsten udelukkende beskæftiget dem med at sænke standarden på Nordisk Film, hovedsageligt ved hjælp af film, De selv instruerede, og som blev værre og værre, skønt der rigtig nok på cirka hver tredje spole var et eller andet, der erindrede om, at De engang blev betragtet som en lovende ung lystspilinstruktør.«

Anders Bodelsen nævnte Erik Ballings forrige film, "Landmandsliv" (også 1965, red.), som et eksempel på, hvor galt det var fat, og at instruktøren tilsyneladende betragtede det danske biografpublikum som idioter. Men så kom "Slå først, Frede!".

»Sig mig, er der to, der hedder Erik Balling, og som begge to instruerer film på Nordisk? Eller lider De faktisk – i lidt højere grad end vi andre – af personlighedsspaltning? Skulle det være Deres ’anden ungdom’? De må i hvert fald være klar over, at bordet fanger. Nu kan De simpelthen ikke gå tilbage til "Landmandsliv" igen – og alle de andre, som man slet ikke tør begynde at tænke på. "Slå først, Frede!" er – og det må De godt citere i annoncen – den sjoveste danske film i mange år. Den er professionel. Den er intelligent. Den tramper ikke rundt i sine pointer, som Deres film har det med at gøre. Er det manuskriptet? Jamen, det har De jo selv skrevet – sammen med Bengt Janus og Henning Bahs. De herrer må dele min hyldest indbyrdes, men hovedsagen er for mig, at instruktionen og klipningen kombinerer fart og ro på den måde, stoffet kræver: Intet sjuskeri, men heller ingen unødig dvælen.«

"Slå først, Frede!" (1965). Foto: Per Grubbe
Morten Grunwald og Ove Sprogøe i klassisk Bond-positur. Foto: Per Grubbe

Ideen med at lave en parodi på den i 1960’erne så populære spionfilm var ikke ny eller original, anførte Anders Bodelsen også. Men anmelderen havde en idé om, at Erik Balling havde lavet den sjoveste af dem, blandt andet fordi han lod Morten Grunwald spille fynsk rejsende i spøg og skæmt, og fordi han lod Ove Sprogøe spille Fredes kompetente læremester.

»Alvorligt talt, Balling, De kan jo, når De vil. Vil de nu ikke nok love, at De er med til at føre den vigtige danske underholdningsfilm ud af det forstenede og trannede stadium, den har være i så længe, De selv har befundet Dem i branchen, og holder linjen og humøret og kvaliteten oppe?«

Når man læser Anders Bodelsens brev til Erik Balling/anmeldelse af "Slå først, Frede!" – den mest overstrømmende positive af dem alle – skulle man tro, at instruktøren havde været væk fra dansk film i lang tid og nu endelig vendte tilbage. Og det gjorde han jo på en måde også, hvis man ser tilbage på de film, blandt andet tre periodefilm, han lavede i årene inden "Slå først, Frede!", og som var alt andet end moderne, ja, de var knap nok samtidige. Man skal tilbage til slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne for at finde film, nemlig de tre om Poeten og Lillemor, hvor Balling for alvor forholdt sig til den tid, han levede i. Og der er ingen tvivl om – selv om Balling og Bahs ikke vidste det endnu – at Frede-filmene blev forløberne for makkerparrets hovedværk, Olsen-banden.

Ideen til Frede-figuren og -filmene var ret gammel, fortæller Erik Balling til Ib Lindberg (i bogen "Samtaler med Erik Balling", 1974, red.), og var inspireret af den amerikanskfødte skuespiller Eddie Constantines franske detektiv- og agentfilm fra 1950’erne og 1960’erne. En af dem hed "Slå først, Eddie" (Me faire ça... à moi!, 1960), og Balling fik den tanke, at det kunne være sjovt at lave en film, der hed "Slå først, Frede!" og handlede om en dansker. I 1962 kom så også den første James Bond-film, "Agent 007 mission: drab" (Dr. No), og snart rasede Bond-feberen, hvilket resulterede i både efterligninger og parodier, blandt andet Flint- og Matt Helm-filmene med henholdsvis James Coburn og Dean Martin i hovedrollerne og altså "Slå først, Frede!", der faktisk var en af de første parodier.

"Slå først, Frede!" (1965). Foto: Per Grubbe
Morten Grunwald var blandt de første til at parodiere Sean Connerys entré fra "Agent 007 contra Goldfinger" (1964). Foto: Per Grubbe

Læs mere

“The World is Not Enough”: Junketinterview med Desmond Llewelyn (1999)

Den 18. november 1999 deltog den danske James Bond-ekspert Nicolas Barbano i en pressejunket i London for "The World is Not Enough", EON Productions' 19. Bond-film.

Nicolas Barbano interviewede blandt andre filmens stjerne, Pierce Brosnan, EON-produceren Barbara Broccoli og den da 85-årige Desmond Llewelyn, der i "The World is Not Enough" spillede våbenmesteren 'Q' for sidste gang. En måned efter interviewet, den 19. december 1999, omkom Desmond Llewelyn efter at have været involveret i en bilulykke i England.

På datoen for Desmond Llewelyns bortgang i 1999 offentliggør James Bond•O•Rama.dk for første gang den komplette udskrift af Nicolas Barbanos rundbordsinterview med den walisiske skuespiller.

Pierce Brosnan & Desmond Llewelyn, "The World is Not Enough" (1989). © EON/Danjaq
Pierce Brosnan & Desmond Llewelyn, "The World is Not Enough" (1989). © EON/Danjaq

Interview med Desmond Llewelyn

Nicolas Barbano, London 18.11.1999

Var dette den bedste Bond-film nogensinde?

Jeg vil ikke sige den bedste nogensinde, men jeg synes, det er en af de bedste, og det er den bedste, Pierce har lavet. "Agent 007 jages" (From Russia With Love) og "Agent 007 contra Goldfinger" (Goldfinger) er ligesom klassikerne, men den her nærmer sig det niveau. Det er den bedste Bond-film, jeg har set i lang tid. Pierce er glimrende, og jeg synes virkelig, han har overtaget rollen. Han har noget, ingen af de andre har haft, og i starten af denne film ser han for første gang virkelig farlig ud. Han er vidunderlig i scenerne med pigerne, og har nogle herlige, henkastede replikker. Jeg synes stort set, han har det hele.

Hvordan med din nye partner?

Jeg er meget smigret over, at John Cleese spiller min assistent. Det var vældig skægt. Og jeg tror, at hvis jeg bliver skånet, får vi masser af sjov i den næste film, for han er lettere kluntet, du ved, og Q er ligesom den strikse latinmester. Det skal vi nok få en masse sjov ud af.

Det virker, som om Qs irritation over Bond nu går ud over hans nye assistent?

Ja, det er muligt. Vi får se, hvordan han reagerer i fremtiden.

Kunne du kommentere det udstyr, Bond benytter i den nye film?

Der er ikke så meget, men det hele står nævnt i min bog. Det er vist første gang, der er en liste over alt udstyret i filmene. I den nye film er der røntgenbriller, et sækkepibe-våben, en BMW, en selvoppustelig jakke og et Omega-ur. Jeg spurgte en Omega-tekniker, om det er muligt at have en laser i et armbåndsur. Han svarede, at i dag er de holdt op med at erklære noget for umuligt. Jeg sagde til ham, at om et par år kan man vel have en mobiltelelefon, der styrer en bil, ligesom Ericsson-telefonen i "Tomorrow Never Dies", og han svarede: "Vi kan levere den i morgen!" "Med en stungun?", spurgte jeg. "Naturligvis!" Teknologien udvikler sig så hurtigt, at det ikke længere handler om, hvad vi kan opfinde, men hvad forbrugerne har råd til. En flypilot fortalte mig, at det er absolut muligt at flyve til Australien på et par timer, men ingen ville have råd til det. Jeg ved ikke, hvordan det kan lade sig gøre, men man har regnet det ud på papiret. Måske flyver de bare lidt op i luften og venter på, at jorden drejer rundt!

Er du personligt interesseret i teknologi?'

Nej! Ikke på mindste måde. Teknologi går lige hen over hovedet på mig. Forleden, da jeg var til verdenspremieren i Amerika, prøvede jeg at ringe til England, og jeg trykkede på alle de rigtige knapper, men jeg kunne ikke komme igennem. Jeg fik bare en båndet besked.

Der er en scene i filmen, hvor du og Brosnan diskuteter Qs mulige fratræden?

Det er der kun, fordi ... Uanset hvor meget jeg ønsker det, kan jeg ikke fortsætte i al evighed. Og som jeg altid siger: Jeg er med i Bond-filmene, så længe producenterne ønsker mig, og Vorherre ikke gør det! Men jeg synes, det er klogt at have én til at overtage, der har optrådt i filmene sammen med mig, fremfor blot: "Nå, stakkels gamle Q er død; her er en ny!" Jeg har bedt om en assistent de to sidste film, og endelig fik jeg en.

Hvordan med din rørende monolog til Bond?

Den må jeg takke manuskriptforfatterne for.

Læs mere

“Licence to Kill”: Dansk tv-reklame (1989)

Denne 15-sekunders tv-reklame blev vist på TV 2 Danmark i juli 1989 som et led i biograflanceringen af James Bond-filmen "Licence to Kill".

Reklamens speak var indtalt af Kim Schumacher, velnok datidens mest kendte dj, radiovært og filmoversætter. Det var også Kim Schumacher, der leverede de danske undertekster til biografversionerne af "Licence to Kill" og den foregående Bond-film, "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights) fra 1987.

> Besøg James Bond•O•Rama på Vimeo

“SPECTRE”: Pressemeddelelse – Danmark er verdens største James Bond-land! (2015)

SF Film Danmark, den danske distributør af James Bond-filmen "SPECTRE", udsendte i dag (mandag den 14. december 2015) følgende pressemeddelelse:

Pressemeddelelse

Danmark er verdens største James Bond land!

Nu er det officielt – Danmark er verdens største James Bond land målt pr. indbygger med en omsætning på 91.179.110 kr. på den seneste James Bond film ”SPECTRE”. På en 2. plads ligger Storbritannien og herefter følger Norge og Schweiz. Længere nede på listen ligger Tyskland, USA, Frankrig, Italien og Spanien. ”SPECTRE” har til dato solgt 855.286 billetter. 

Danskerne er vilde med ”SPECTRE”, og filmen har siden Danmarkspremieren fredag den 30. oktober slået flere imponerende rekorder. ”SPECTRE” var således den hurtigst sælgende film nogensinde i danske biografer med en åbning på flere end 256.000 solgte billetter og er også - målt på indtjeningen - den største Bond film nogensinde. ”SPECTRE” har således overgået både ”Casino Royale” og ”Skyfall”.

spectre annonce stor (2)

Læs mere

“Agent 007” (Moonraker) (Grafisk forlag 1960)

ROMAN

 
Moonraker (Grafisk forlag 1960) forside

Agent 007 (1960)

Jan Fleming

Dansk førsteudgave
Original:
Moonraker (Jonathan Cape 1955)
Forlag: Grafisk forlag
Oversætter: Grete Juel Jørgensen
Omslag: 
William Petersen

Ian Flemings tredje James Bond-roman var den fjerde, der blev udgivet på dansk. For at fuldende forvirringen bar omslaget blot titlen "Agent 007".

Bemærk omslagets fordanskning af Ian Flemings navn til "Jan Fleming". På de tidlige udgaver fra Grafisk forlag er forsiden desuden betrukket med en film, der har vist sig at gå i opløsning med alderen. Derfor fremstår den sorte farve som falmet i billedeksemplet ovenfor.

Senere udgaver:
● 
James Bond og Tordenkilen ("Lommeromanen" nr. 410, Skrifola 1966)
● Moonraker (Rosenkilde & Bahnhof 2014)