Tag: Sean Connery

Sir Sean Connery (1930-2020): Mindeord

DØDSFALD

 
Så skete det, som vi aldrig troede kunne ske. Sir Sean Connery er gået bort, 90 år gammel. Han sov ind i sit hjem i Bahamas natten til i dag, lørdag 31. oktober 2020.

James Bond•O•Rama.dk har været direkte i TV 2 News for at mindes Sean den Store. Et uddrag af indslaget kan ses i TV2.dk's nekrolog over Sean Connery:

Brian Iskov mindes Sean Connery i TV 2 News

Da spillefilmen "Det hemmelighedsfulde selskab" fik dansk biografpremiere i september 2003, skrev jeg følgende portrætartikel om Connery til Politiken. Dengang kunne vi ikke vide, at den rodede actionfilm ville blive Sean Connerys sidste rolle på det store lærred. Efter det problematiske produktionsforløb trak han sig tilbage og lod sig aldrig lokke ind foran et filmkamera igen.

Sean Connery spillede James Bond agent 007 i syv biograffilm og gentog rollen i en alder af 75, da han lagde stemme til sin egen, unge Bond-avatar i computerspillet "From Russia With Love" (2005).

Sean Connery i 1959 ("Darby i alfeland") og 2019 (privatfoto).

En helt almindelig skotte

Brian Iskov, versioneret 31. oktober 2020 efter artikel i Politiken 26. september 2003

Vi spoler tilbage til 1963, kort efter premieren på ”Agent 007 jages”. Instruktøren, britiske Terence Young, var fløjet til Amerika med filmens hovedrolleindehaver, en 33-årig skotte kaldet Sean Connery. Da de to herrer gik ud af lufthavnen, mødtes de af 800 mennesker, der kun stod og ventede på én person.

En gammel dame møvede sig igennem politiafspærringen og viftede en blok papir om næsen på Youngs ledsager. ”Sean, giv hende nu bare din autograf,” vrissede Young, og Sean parerede ordre. Men da damemennesket fik stukket papiret i hånden, så hun helt forkert ud. ”Nej, nej, nej,” udbrød hun. ”Der skal stå James Bond.”

Hun gloede bebrejdende på Sean uden at vide, at hans verden forrykkede sig i netop dét øjeblik. Det gik op for ham, at han ikke længere blev opfattet som en person. Det var ikke mennesket og skuespilleren, folk fik øje på, når de kiggede på Sean Connery. De så et sexsymbol, et kulturelt ikon.

De så James Bond.

Læs mere

“Aldrig mere James Bond”: Artikel med Sean Connery (SE og HØR 1972)

"Aldrig mere James Bond", proklamerede Sean Connery i denne artikel fra ugebladet SE og HØR nr. 23/1972 (udgivet 9. juni).

"James Bond fyldte min bankkonto, men ikke mit navn som skuespiller," har Connery angivelig udtalt. Artiklen citerer ham også for følgende udsagn: "Jeg blev efterhånden træt af, at alle, selv min producer, kaldte mig James i stedet for Sean."

Den nævnte film "Something Like the Truth", hvor Sean Connery spiller politimand, endte med at hedde "The Offence". Sidney Lumets drama fik dansk biografpremiere i  oktober 1974 under titlen "Forhøret".

Interview med Sean Connery (SE og HØR 1991)

INTERVIEW

 
Ugebladet SE og HØRs korrespondent i Los Angeles, Niels Smidt-Jensen, mødte Sean Connery i forbindelse med premieren på filmen "Det russiske hus" (The Russia House, 1990).

I interviewet fortæller Sean Connery blandt andet, hvorfor han hader at bære toupe, som han gjorde i James Bond-filmene:

"Min stemme i mine øren lyder helt anderledes, når jeg bærer paryk. Det føles, som om jeg taler fra en telefonboks."

Connerys kone, Micheline Roquebrune, giver også husbondens kulinariske evner en kommentar med på vejen:

"Når vi er hjemme [i Marbella], foretrækker jeg, at han ikke rører en finger i huset. F.eks. er han overbevist om, at han kan lave mad - men i virkeligheden er han en skrækkelig kok."

Artiklen, "Gammel og træt", blev publiceret i SE og HØR nr. 8, 1991.

Sean Connery SE og HØR 8/91
(klik på billedet for at forstørre artiklen)

“Agent 007 i ilden”: Jyllands-Postens foromtale (1965)

19. december 1965, dagen før danmarkspremieren på den fjerde James Bond-film fra EON Productions, "Agent 007 i ilden" (Thunderball), bragte Morgenavisen Jyllands-Posten denne foromtale.

Filmskribent Per Calum forsøger, i en for datidens kulturkritikere typisk nedladende tone, at indkredse årsagerne til 007-filmseriens voldsomme popularitet.

Calum hævder blandt andet, at det er "den handlingsløse moderne filmkunst", der uforvarende "giver supermanden et ufortjent stort film-publikum". Han vover sågar at kalde Sean Connerys Bond for en "lidt kønsløs helt", men må - meget modvilligt, aner man - medgive: "Forbistret underholdende er filmene jo".

Agent 007 i ilden: Jyllands-Postens foromtale 19.12.1965

“Verden ifølge Bond”: Essay af Palle Schantz Lauridsen (Kosmorama 1989)

ARTIKEL

 
I dag udkommer undervisningsbogen "Medieteori" på forlaget Samfundslitteratur. Bogen er redigeret af de to lektorer i dansk Palle Schantz Lauridsen fra Københavns Universitet og Erik Svendsen fra Roskilde Universitet.

Smugkig i bogen "Medieteori" (eksternt link)
Køb bogen "Medieteori" fra forlaget Samfundslitteratur (eksternt link)

Palle Schantz Lauridsen er desuden bondolog og har blandt andet optrådt som fagdommer udi emnet "James Bond" i DR's tv-quiz "Kvit eller dobbelt". I kapitlet om "Intertekstualitet" i bogen "Medieteori" skriver han blandt andet om, hvordan de tidlige, danske oversættelser af Ian Flemings Bond-romaner gik direkte til den hårdtslående kerne og i vid udstrækning så bort fra beskrivende passager. Dette emne har Bond•O•Rama.dk også behandlet i artiklen "Mission: Oversæt 007", der er inkluderet i bogens kildefortegnelse.

"Mission: Oversæt 007 - problemet med nyudgivelserne"

Helt tilbage i vinteren 1989 skrev Palle Schantz Lauridsen en fremragende artikel om James Bond-fænomenet til filmtidsskriftet Kosmorama (nr. 190). Artiklen, "Verden ifølge Bond", kan læses herunder med venlig tilladelse af forfatteren.

Kosmorama 190: Verden ifølge Bond - side 1

Læs mere