Tag: Britt Ekland

“Manden med den gyldne pistol”: Interview med Britt Ekland (1974)

I anledning af danmarkspremieren på "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun) i december 1974 lod Britt Ekland sig interviewe til det danske ugeblad SE og HØR nr. 50/74 (udgivet 12. december).

Den svenske skuespiller, der har rollen som Mary Goodnight over for Roger Moores James Bond 007, fortæller om filmens kyske sexscener:

"Roger må ikke lægge sig oven på mig, og når vi kysser hinanden, er det kun 2 sekunder ad gangen."

Britt Ekland oplyser også, at hun er helt færdig både med nøgenscener og eksmanden Peter Sellers og beskriver danskerne som "en blanding af svenskere og franskmænd".

“Populær Radio & TV-Teknik”: Roger Moore, Britt Ekland og George Lazenby (1975)

Martsnummeret 1975 af månedsbladet "Populær Radio & TV-teknik" udmærkede sig ved at have Britt Ekland (Mary Goodnight) på forsiden, hvor hun poserer foran en fotostat af Roger Moore (James Bond 007). Begge var aktuelle i EONs seneste James Bond-film, "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun), der fik dansk biografpremiere i december 1974.

Inde i bladet overraskes læseren af en anden James Bond-kending, George Lazenby, der reklamerer for spolebånd af mærket BASF.

Begge sider er gengivet nedenfor (klik for fuld størrelse):

PR-TV 1975-1

Læs mere