Tag: Nicolas Barbano

“Die Another Day”: Filmårbogen 2003

I "Film 2003" fra Carlsens Årbøger anmeldte Nicolas Barbano sæsonens James Bond 007-film "Die Another Day" (EON 2002). Barbano opgjorde filmens mange referencer til tidligere film i serien og skrev blandt andet:

"... mere end noget andet er "Die Another Day" vidnesbyrd om Bond-producenternes desperate kamp for at følge med tiden uden at kappe de rødder, der er Bond-seriens fundament."

DAD Filmårbogen 2003-1

Læs mere

“Spioner dør ved daggry”: Nicolas Barbano i Filmårbogen 1987

FILMANMELDELSE

 
I anledning af 25-års jubilæet for EON's James Bond-filmserie i 1987 satte forlaget Carlsen atter Agent 007 på forsiden af Filmårbogen. Billedet viser Timothy Dalton og Maryam d'Abo, begge i meget lidt Bond-agtige beduinklæder, i et pr-billede fra "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights).

Nicolas Barbano anmeldte sæsonens Bond-film på bogens side 33:

Læs mere

“Never Say Never Again”: Filmårbogen 1984

I Filmårbogen 1984, som Jakob Stegelmann redigerede for forlaget Carlsen, fik Nicolas Barbano æren af at anmelde sæsonens James Bond 007-film.

Herunder kan du læse Barbanos (i bogen ukrediterede) omtale af "Never Say Never Again", som blev produceret af Taliafilm uden for EON Productions' serie. Barbano skrev også indgående om filmen i nr. 5 og 6 af tegneseriebladet James Bond, som forlaget Interpresse udgav samme år. Disse artikler vil blive genpubliceret på Bond•O•Rama.dk ved en kommende lejlighed.

Never Say Never Again: Filmårbogen 1984

“The World is Not Enough”: Ekstra Bladets filmanmeldelse af Nicolas Barbano (1999)

FILMANMELDELSE

 
James Bond 007-ekspert og filmjournalist Nicolas Barbano skriver:

I 1996-2001 var jeg tilknyttet Ekstra Bladet som ’fast freelancer’, den mest intense skriveperiode i mit liv, hvor jeg ofte skrev i døgndrift for at nå utallige ugentlige deadlines på en nonstop strøm af anmeldelser, interviews og artikler. Fordi jeg skrev så ekstremt mange anmeldelser (ikke blot biografpremierer men også videoudgivelser mm.), var jeg ekstra opmærksom på ikke at at stivne i skrivemæssige formularløsninger og forsøgte med vekslende held løbende at lege med sproget og formen. Mine anmeldelser af ”The World Is Not Enough” og Jamie Lee Curtis-gyseren ”Virus” (begge fra 1999) var de to mest ekstreme eksempler herpå.

Jeg elsker at skrive om film og sagde straks ja, da Ekstra Bladets daværende kulturredaktør i 1996 inviterede mig om bord – skønt jeg aldrig har følt mig specielt kaldet til at blive dagbladsanmelder og skulle aflevere en anmeldelse straks efter at have set en film første gang. Jeg synes nemlig ikke, at den arbejdsgang yder filmene den største retfærdighed. En god anmeldelse kræver overblik. Især var jeg meget lidt glad for at skulle anmelde ”The World Is Not Enough” efter kun ét gennemsyn, for Bond-filmene med deres lange spilletid og episodiske natur er typiske eksempler på, at det kan kræve et gensyn at ”kunne se skoven for bare træer”. Ydermere var det vigtigt for mig at yde netop Bond-serien retfærdighed. Mine overvejelser om filmens kvaliteter og frustration over ikke at føle mig klar til at anmelde den, førte sammen med mit ønske om at eksperimentere med anmeldergenren til, at jeg valgte at udforme anmeldelsen som en fiktiv dialog, som afspejlede mit eget foreløbige syn på filmen, men hvormed jeg samtidigt distancerede mig fra denne min foreløbige vurdering.

At lade Bond, M og Miss Moneypenny optræde som virkelige personer, der forholder sig til filmen som en hemmelig virkelighed camoufleret som fiktion, forekom mig i øvrigt at være en original ide – i alt fald indtil jeg i oktober 2017 via et indlæg i Bond-O-Rama.dk blev mindet om John Pearsons roman “James Bond: The Authorized Biography of 007” (1973, dansk udgave 1975), der som titlen antyder er udformet, som var den en virkelig persons selvbiografi. Jeg erindrer svagt at have læst den helt eller delvis som 14-årig, hvor jeg netop var begyndt at interessere mig for 007-universet, mens jeg undrede mig såre over, at James Bond ifølge bogen skulle være en virkelig person. Jeg vidste, at Q var baseret på en virkelig person, men Bond? I alt fald endte jeg med at kaste bogen fra mig som nonsens – uden at have forstået spøgen. Der skulle derefter gå nogle år, før jeg lærte at værdsætte mockumentaries, paralleluniverser og lignende konstruktioner. Sidenhen har i øvrigt Lars Ole Sauerberg i ”Den store karakterbog” (2012) skrevet en fiktiv James Bond-biografi udformet med Moneypenny som talerør, fuldstændigt som i min filmanmeldelse.

Hvad angår ”The World Is Not Enough” er den dalet en smule i min anerkendelse, siden jeg anmeldte den i Ekstra Bladet. Måske skriver jeg en dag en ny og mere konventionelt udformet anmeldelse, sådan som Ekstra Bladets daværende chefanmelder Jonna Gade ville have foretrukket. Hun stoppede mig i alt fald samme dag, anmeldelsen var i avisen, i en af redaktionens korridorer og gjorde meget eftertrykkeligt opmærksom på, at dén anmeldelse syntes hun bestemt ikke, var morsom.

Nicolas Barbano, 6.4.2018

James Bond i "Den store karakterbog"
John Pearson: "Jeg er 007 James Bond"

MISSION: VERDENSKLASSE

AF NICOLAS BARBANO

--Moneypenny, kom lige ind på mit kontor.
--Ja, M. (...) Her er jeg.
--Vi bliver nødt til at lave efterkritik på 007s seneste opgave, Mission: World.
--Burde vi ikke vente, til Commander Bond kan være med?
--Jo, men han er stadig på hospitalet med en knust skulder, og vi er under pres fra amerikanerne. De har stærkt kritiseret Mission: World.
--Men Bond frelste jo den vestlige verden - igen?!
--Korrekt, han fik ram på skurkene og reddede otte millioner menneskeliv, inklusive mit eget. Men amerikanerne synes, der var for lidt action. Måske 007 burde have undgået den situation i bjergene, hvor han blev angrebet af Parahawks. Lavinen var nul og niks. Og 007s tidligere sne-action under Mission: Majesty, Mission: Spy og Mission: Eyes er svær at toppe.
--Enig, M. Men ski-slaget var kun et af Bonds fem action-optrin denne gang. De andre fire var forrygende. Især var jeg meget imponeret over bådjagten ned ad Themsen, som startede her i vores eget hovedkvarter. Bloody good show! Og det endelige opgør på liv og død mellem Bond og skurken Renard...
--Mmh, med Bond lammet af smerte, i en lodret atomubåd der hastigt fyldes med vand mens en nedsmeltning er undervejs i reaktoren! Afgjort et af de mest intense, klaustrofobiske slagsmål, 007 har oplevet siden konfrontationen med Grant i togkupeen under Mission: Russia. Problemet handler vist om balance.
--Balance?
--Ja, Moneypenny. Når missionen starter med sådan en storstilet bådjagt, forventer folk, at den vil slutte med noget endnu mere storslået og spektakulært, ikke bare en veludført nævekamp. Det er en skam, at skurken ikke havde en kæmpemæssig, underjordisk base, hvor 007 kunne have udløst en mindre krig.

Læs mere

“Tomorrow Never Dies” (1997): Junketinterviews af Nicolas Barbano

INTERVIEW

 
Den 9. december 1997 var den danske journalist og bondolog Nicolas Barbano i London for at interviewe holdet bag "Tomorrow Never Dies", EON Productions' attende James Bond 007-film.

Filmens europæiske pressejunket fandt sted på Hyde Park Hotel, og Barbano deltog i to rundbordsinterview, hvor grupper af journalister på skift kunne stille spørgsmål til de deltagende filmfolk.

I den første gruppe medvirkede:
Pierce Brosnan, "James Bond"
Michelle Yeoh, "Wai Lin"
Michael G. Wilson, producer
Barbara Broccoli, producer

– Hvorfor er James Bond mere på mode end nogensinde før?
BROSNAN: Jeg ved det ikke. Jeg tror bare, vi har har lavet en god film. Samarbejdet mellem Barbara [Broccoli] og Michael [G. Wilson], Roger Spottiswoode, fotografen Robert Elswit. Der blev gjort meget ud af detaljerne. Det er en god film med et look og en stil, som ingen anden Bond-film har haft. Jeg tror, at det er vejen frem.
YEOH: Og Pierce er perfekt som Bond.
BROSNAN: Og Michelle er perfekt som Wai Lin. (alle ler)
YEO: Hey, vi er gode til det her!

Pierce Brosnan og Michelle Yeoh i "Tomorrow Never Dies" (1997) - lobby card; foto: George Whitear

Læs mere

Sir Roger Moore (1927-2017): Mindeord og portrætartikel

DØDSFALD

Sir Roger Moore (1927-2017). Pr-foto

James Bond 007 kan ikke dø.

Desto mere uvirkeligt føles det, at Sir Roger Moore ikke længere er blandt os. Den engelske gentlemanskuespiller er sovet stille ind i sit hjem i Schweiz, skriver Variety i dag, 23. maj 2017.

Jeg nåede lige akkurat at opleve legenden på scenen i hans onemanshow, Sir Roger Moore On Tour, i Londons Royal Festival Hall den 27. november 2016. Det skulle blive Sir Rogers sidste optræden nogensinde. Knæene vaklede, og stemmen sprak, men hukommelsen og glimtet i øjet var usvækkede - ligeledes lysten til at fortælle robuste sjofelheder, der stod i munter kontrast til hans noble fremtoning. Højdepunktet: Den ikoniske replik "Mit navn er Bond, James Bond", fremsagt af manden selv.

Bonusinfo: Det fremgik af showet, at Roger Moore selv omtalte sin kone, Kristina "Kiki" Tholstrup, som svensk, selvom hun altid er dansk ifølge BILLED-BLADET.

Tak for Bond, for Helgenen, for De Uheldige Helte og for at være den bedste til at være Roger Moore. Hvil i fred, Sir Rog.

Til nr. 60 af det danske tegneserieblad James Bond Agent 007, der udkom 21. august 1981 på forlaget Interpresse, skrev Nicolas Barbano skrev portrætartiklen "Roger Moore - fra tallerkenvasker til playboyskuespiller".

Artiklen er gengivet herunder med venlig tilladelse.

Læs mere