Tag: Nicolas Barbano

Hjemme hos Q, del 2: Interview med Desmond Llewelyn af Nicolas Barbano (1997)

Juni 1997 besøgte den danske James Bond 007-ekspert Nicolas Barbano skuespilleren Desmond Llewelyn ('Q') i dennes hjem i England. Følgende er anden halvdel af deres lange samtale om Llewelyns filmkarriere, opvækst, krigsoplevelser og selvfølgelig glansrollen som 'Q' i EON Productions' Bond-filmserie.

Læs 1. del af "Hjemme hos Q"

A (NICOLAS BARBANO): Hvor mange reklamer har du lavet, hvor du optræder som Q?
Q (DESMOND LLEWELYN): Ikke mange. Kun to eller tre. Alle dem, jeg har lavet, er baseret på Q. Jeg lavede to i Amerika, men så gik firmaet konkurs. Og jeg lavede en forleden i Los Angeles, nogen med en pen.

A: Hvornår blev du første gang konfronteret med Q's enorme popularitet?
Q: Vel, han har altid været ret populær, men det gik ikke op for mig, da jeg tog på min første promotiontur, for "Diamanter varer evigt". Jeg var ikke klar over, at det havde noget at gøre med mig. Jeg troede, det var på grund af Bond-filmene. Det første interview, jeg nogensinde gav, var klokken otte om morgenen, med alle disse morgensure teknikere, som bare skævede hen til mig og tænkte: "Hvad mon den der gamle gråhårede fyr skal ævle om?" Men pludselig startede Bond-musikken, og alle nærmest frøs på stedet, idet de indså, hvem jeg var. Efter interviewet ville de allesammen snakke med mig om Bond og om serien, og produceren måtte komme hen og få dem til at genoptage deres arbejde.

Det var vel først på min seneste tur til USA, at jeg indså, hvor utroligt populær Q er. Det rystede mig virkelig. Vel, det er okay her i Bexhill, hvor folk kender mig. Men mange folk kan ikke forstå, at når jeg er så kendt, hvorfor kører jeg så ikke rundt i en Rolls Royce? Hvorfor køber jeg ind i det lokale supermarked? En lille dreng spurgte mig: "Hvorfor bor du i et sted som Bexhill? Hvorfor er du ikke i Hollywood?" Og jeg forklarede, at jeg medvirker jo kun i disse film, og i perioden frem til "GoldenEye" (1995) havde jeg ikke medvirket i en film i syv år! Jeg krydser fingre for, at jeg får lov at medvirke i en film, hvor jeg ikke skal spille Q. Det ville være rart. Og jeg er ligeglad med, hvor lille rollen er.

A: Hvilke film udover Bond-serien husker du med særlig affektion?
Q: Ahr, jeg var meget glad for "They Were Not Divided". Det er den eneste store rolle, jeg har haft. Jeg har haft så mange små roller i små film, såsom "Piraterne fra Blodfloden" (The Pirates of Blood River, 1962) og "Robin Hood - den fredløse" (Sword of Sherwood Forest, 1960).

A: Hvad spillede du i "Robin Hood - den fredløse"?
Q: Fyren, som bliver skudt med en pil i starten af filmen. Det elskede jeg, for jeg var længe i Irland bare for at lave den lille optagelse. Jeg medvirkede i et par Terence Fisher-film. Jeg havde et par replikker i "Titanics sidste timer" (A Night to Remember, 1959). Og fire replikker i "Kleopatra" (Cleopatra, 1963). Det var frygtindgydende! Roddy McDowall havde en lang monolog, som de filmede i ét take, og når han var færdig, skulle jeg sige fire replikker. Han brugte hele morgenen og blev ved med at lave fejl, og da han endelig fik sagt det rigtigt, lavede jeg en fejl! Jeg havde ventet hele morgenen på at få lov til at sige mine fire replikker. Jeg kan huske, at jeg undskyldte til instruktøren, Joseph Mankiewicz. Men som sagt, jeg har haft masser af små roller, og det har været sjovt, men der har ikke været noget særligt vigtigt. Masser af roller med kun een replik. Og så har jeg lavet tv. Jeg var meget glad for "Follyfoot".

Læs mere

Hjemme hos Q, del 1: Interview med Desmond Llewelyn af Nicolas Barbano (1997)

Juni 1997 besøgte den danske James Bond 007-ekspert Nicolas Barbano skuespilleren Desmond Llewelyn ('Q') i dennes hjem i England. Følgende er første halvdel af deres lange samtale om Llewelyns filmkarriere, opvækst, krigsoplevelser og selvfølgelig glansrollen som 'Q' i EON Productions' Bond-filmserie.

"Never let them see you bleed. And always have an escape plan!"

Sådan tager Q afsked med 007 i den 19. Bond-film fra EON Productions, "The World Is Not Enough" (1999). Og den ualmindeligt fine replik blev desværre også Qs afsked med serien som helhed, for den 19. december 1999 kørte to biler frontalt sammen, og dermed døde Desmond Llewellyn, den walisiske skuespiller, vi alle har lært at elske i rollen som Bond-seriens venerable major Boothroyd alias Q.

Desmond Llewelyn 27.06.1997 - foto © hansen-hansen.com
Desmond Llewelyn 27.06.1997 - foto © hansen-hansen.com

Læs mere

David Arnold om Bond-musikken: Interview af Nicolas Barbano (1997)

I 1997 trådte engelske David Arnold til som manden, der skulle løfte arven efter John Barry, da EON Productions valgte ham som komponist på deres 18. James Bond 007-film, "Tomorrow Never Dies". David Arnold fortsatte som filmseriens faste komponist til og med "Quantum of Solace" (2008).

John Barry: Den lækre lyd af luksus

Kun to måneder før premieren på "Tomorrow Never Dies" havde David Arnold gjort sig bemærket som producer og arrangør af hyldestalbummet "Shaken and Stirred: The David Arnold James Bond Project" (udgivet oktober 1997 af EastWest). Albummet nyfortolkede en række klassiske James Bond-temasange med bidrag fra forskellige vokalister (bl.a. Aimee Mann, Jarvis Cocker og Natacha Atlas) og electronica-kunstnere (bl.a. Leftfield og Propellerheads).

Den 22. december 1997 fik den danske James Bond 007-ekspert Nicolas Barbano et solointerview med David Arnold, da denne besøgte Hotel Phoenix i København. Det følgende er den komplette udskrift af Nicolas Barbanos samtale med den britiske filmkomponist.

David Arnold Shaken and Stirred 1997 cover

Nicolas Barbano: Hvem tror du komponerede James Bond-temaet? Var det Monty Norman eller John Barry?

David Arnold: Det vil jeg helst ikke sige, medmindre jeg har begge to i samme værelse samtidigt. Monty Norman er krediteret som komponisten af James Bond-temaet, og den officielle historie er, at John Barry arrangerede Monty Normans tema. Hver gang nogen påstår, det ikke er komponeret af Norman, sagsøger han dem. Så det bør du vide, hvis du har tænkt dig at skrive noget i den retning, for han har folk overalt, på udkig efter den slags. Jeg har snakket med både John Barry og Monty Norman om det. Monty Norman plejer at synge en sang, han engang har skrevet, og som temaet kom fra. Med en meget underlig tekst (han synger): 'I-I was born, with an unusual sneeze...'

Overvejede du at tage den sang med på 'Shaken and Stirred'-pladen?

Ja, men så mange mennesker har brugt det: David Holmes bruger det i 'Let's Get Killed', LTJ Bukem på 'Shaken and Stirred' og Moby i 'Tomorrow Never Dies'. Så jeg tænkte, at verden nok overlever uden endnu en version.

Hvordan vil du definere John Barrys Bond-stil, som du citerer flittigt i musikken til 'Tomorrow Never Dies'?

Det har delvis at gøre med trompetklangen, hans særlige måde at bruge uartige, sexede trompeter på. Der er også et element af swing, som i forvejen er en meget arrogant, selvsikkert pralende stil. Barry kaldte det 'million dollar Mickey Mouse-music', en opfattelse, jeg deler. Jeg tror, han har en selvkritisk holdning til det, men hvad han skabte fik utrolig indflydelse. For mig er det den halve årsag til Bond-filmenes eksistens. Jeg mener, uden den sound har man ikke en Bond-film, men en actionfilm. Alle seriens andre komponister har citeret John Barry, kigget på den oprindelige arkitekttegning. Eric Serra er nok den eneste, der ikke gjorde det. Men Bill Conti og Marvin Hamlisch var fulde af hentydninger til Barrys orkestrering. Og det er for mig, hvad Bond-musikken handler om. Den dér særlige lyd.

Læs mere