Tag: MetroXpress

“Die Another Day”: Interview med Pierce Brosnan i MetroXpress (2003)

Den 24, januar 2003 bragte den danske udgave af gratisavisen MetroXpress et kort interview med Pierce Brosnan fra den svenske gallapremiere på "Die Another Day" (EON 2002).

Under rubrikken "Brosnan har savnet hed sex i Bond-film" kunne skuespilleren fortælle, at han allerede havde sagt ja til sin femte film i Bond-serien, "fordi arbejdet ikke er gjort færdigt endnu" (det fik han så ikke lov til, red.). Desuden tager Brosnan æren for ideen til sexscenen mellem 007 og Jinx (Halle Berry) og indrømmer, at han ofte har svært ved at finde hoved og hale på handlingen i Bond-filmene: "Hvordan skal publikum nogensinde hitte rede i det, hvis jeg ikke fatter en brik af, hvad der sker?"

 

“Quantum of Solace”: MetroXpress’ filmanmeldelse (2008)

FILMANMELDELSE

 
Rubrikken "Hævntørstig Bond uden gentleman-manér" sammenfattede i grove træk de danske filmanmelderes holdning til EON Productions' 22. James Bond-film, "Quantum of Solace".

Søren Langelund anmeldte filmen i gratisavisen MetroXpress ved biografpremieren 7. november 2008:

Quantum of Solace MetroXpress anmeldelse 07.11.08

Artiklen er gengivet med venlig tilladelse af Søren Langelund.

“SPECTRE”: MetroXpress’ reportage fra gallapremieren (2015)

 "SPECTRE" (2015), den 24. James Bond-film fra EON Productions, havde dansk gallapremiere i Imperial-biografen i København 27. oktober 2018.

Dagen derpå kunne man i gratisavisen MetroXpress læse følgende reportage, hvor avisens udsendte spurgte "de danske kendisser" på den røde løber, hvordan de ville bære sig ad med at dræbe agent 007. Avisens journalist Kristian Dam Nygaard fik også en kort snak med to af filmens skuespillere: hhv. franske Léa Seydoux, der spillede Madeleine Swann i "SPECTRE", og Jesper Christensen, der for tredje gang udfyldte rollen som Mr. White.

Videoversionen af MetroXpress' reportage kan ses på avisens hjemmeside.

Opslaget (side 18-19) indeholder desuden korte noter fra den britiske presses dækning af "SPECTRE" med udtalelser af bl.a. sangeren Sam Smith, skuespilleren Diana Rigg og tv-værten Piers Morgan.

Spectre galla MX281015 A

Læs mere