Tag: parodi

James Bond-parodi i Basserne (1966)

Den 28. august 1966 parodierede tegneserieskaberen Mort Walker datidens omsiggribende Bondmania i sin soldaterserie Basserne (Beetle Bailey). I den pågældende søndagsstribe drømmer Pløresødallejrens sergent, i daglig tale S'janten, at han er superspionen James Bomb i eventyret "Thunderbelly". (Ordspillet på "Thunderball" gik tabt i den danske oversættelse til "Tordenbøvsen"). 

Herunder ses striben i den ombrudte version, som forlaget Interpresse trykte i Basserne nr. 297, der udkom 9. marts 1989.

Interpresse udgav også et særligt Agent 007-temanummer af Basserne (nr. 659) i januar 2003 i anledning af den danske biografpremiere på "Die Another Day". Den 15. marts 2022 kunne Basserne fejre 50-årsjubilæum som det næstmest sejlivede tegneserieblad i Danmark, kun overgået af Anders And & Co.

Læs den amerikanske originalversion af striben på Comics Kingdom

Basserne 007-parodi Basserne 007-parodi

“Spionen der elskede sig”: Bond-parodi fra Dansk MAD’s Videoguide (1983)

TEGNESERIE / PARODI

 
Tegneren Mort Drucker og forfatteren Dick De Bartolo tog EON Productions' tiende James Bond 007-film, "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me) under kærlig behandling i deres tegnede parodi "The Spy Who Glubbed Me", som de lavede til nr. 199 af det amerikanske satireblad MAD Magazine (juni 1978).

Der skulle dog gå fem år, førend MAD-parodien udkom i dansk oversættelse af Per Vadmand. Denne udgave, rammende kaldet "Spionen, der elskede sig", kunne læses i hæftet "Dansk MAD's Videoguide nr. 1", udgivet af forlaget Interpresse i 1983.

Originalversionen: "The Spy Who Glubbed Me" fra MAD Magazine nr. 199, juni 1978 (eksternt link)
"007-musical" i Dansk MAD nr. 6/1966

Spionen der elskede sig fra Dansk MAD's Videoguide side 74

Læs mere