Måned: august 2020

“High Time to Kill”: Artikel om Raymond Bensons Bond-roman (2000)

Den 29. januar 2000 bragte Fyens Stiftstidende denne artikel om Raymond Bensons seneste James Bond 007-roman, "High Time to Kill" (ikke udgivet på dansk).

Artiklen citerer fra et Benson-interview i bladet Bulletin og omtaler konsekvent forfatteren som Richard Benson. Den forvrøvlede billedtekst til Hjørdis Platos illustration er i sig selv en studie værd:

Gengivet med venlig tilladelse af Jakob Vinde Larsen. 

“Lev og lad dø”: Første danske salgs-VHS (1989)

I 1989 begyndte Metronome Video på licens fra Warner Home Video at genudgive hele James Bond 007-filmserien (undtagen Columbias "Casino Royale" fra 1967) på VHS. Det var første gang, at Bond-filmene blev gjort tilgængelige som salgskassetter på det danske marked.

Samtlige udgivelser i denne serie havde specialdesignede omslag med rastergrafik på en metallisk grå baggrund. Udtrykket skulle formentlig lede tankerne hen på geværløbet fra filmseriens ikoniske introsekvens.

Den ottende video i rækken var "Lev og lad dø" (Live and Let Die, EON 1973):

Tak til Jan Mouritzen.