Måned: april 2020

“Super-stuntman”: Remy Julienne (Jyllands-Posten 1987)

I dag fylder Remy Julienne 90 år. Den franske actionekspert arrangerede kørestunts til samtlige af EON Productions' Bond-film gennem 1980'erne, fra "Agent 007 strengt fortroligt" (1981) til "Licence to Kill"(1989). Hans sidste Bond-film var "GoldenEye" (1995).

Denne artikel om Remy Julienne og hans bedrifter blev trykt i Morgenavisen Jyllands-Posten 25. oktober 1987:

JP 25.10.1987

Klik for at forstørre billedet

“Agent 007 strengt fortroligt”: Informations filmanmeldelse (1981)

Dagbladets Informations filmanmelder, Morten Piil, var desværre ikke begejstret for "Agent 007 strengt fortroligt" (For Your Eyes Only, EON 1981).

Piil anmeldte John Glens første James Bond 007-film den 11. august 1981, dagen efter filmens danske biografpremiere:

Gengivet med venlig tilladelse fra Anne Koblen og Information.

“No Time To Die”: Oprindelig dansk premiereplakat (2020)

I dag, torsdag 2. april 2020, skulle "No Time to Die", den 25. James Bond-film fra EON Productions, have haft dansk biografpremiere. Men på grund af den globale COVID-19-pandemi valgte filmens producere, Barbara Broccoli og Michael G. Wilson, i samråd med distributørerne Universal og MGM at udskyde verdenspremieren til november 2020.

Den 5. marts udsendte SF Studios, den danske udlejer af "No Time to Die", følgende officielle erklæring om udskydelsen:

"Vi kan bekræfte at BOND flytter sin premieredato fra den 2. april til en endnu ikke besluttet dato i november. Det er selvfølgelig brandærgerligt for publikum og biografer, da vi har mærket en forventningsglæde som vi sjældent oplever i filmbranchen.

Men da flere store lande er meget mærkede af Corona virussen, giver det ikke mening at gennemføre en stor verdensomspændende premiere på så eftertragtet en film, og det går selvfølgelig også ud over den planlagte premiere i Danmark. Så vi beklager, men har selvfølgelig forståelse for den beslutning der er taget på internationalt plan."

Inden da nåede SF Studios at udsende denne premiereplakat påtrykt datoen "2. APRIL". Fotografen bag plakatmotivet er Greg Williams.