“Licence to Kill” (1989): Danske forbindelser

Carlsbergs produktplaceringsaftale med EON, som startede med "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987), fortsatte i den efterfølgende James Bond-film, "Licence to Kill" (1989).

Den danske bryggerikoncerns velkendte bomærke optræder i mere end en snes kameraindstillinger i den fem minutter lange sekvens, der udspiller sig omkring det fiktive værtshus The Barrelhead Bar. Thai Island Restaurant & Sushi Bar i Key West, Florida, USA lagde eksteriør til Barrelhead Bar, mens interiøret var opbygget til filmen som dekoration på Churubusco Studios i Mexico City.
Tidskode (Blu-ray): 0:50:50-0:54:59

Carlsberg-logoet ses første gang, da James Bond (Timothy Dalton) ankommer i båd til Barrelhead Bar, den mest lurvede havneknejpe i Bimini på Bahamas.

LTK Carlsberg eksteriør 1

Indenfor i Barrelhead Bar passerer både James Bond og Dario (Benicio Del Toro) forbi de grønne neonskilte med Carlsberg-logoet, der hænger på flere af væggene.

LTK Carlsberg Dalton 1

LTK Carlsberg Benicio 1

Læs mere

“Diamanter varer evigt”: Kommentar i Aalborg Stiftstidende (1971)

I forbindelse med danmarkspremieren på "Diamanter varer evigt" (Diamonds are Forever, EON 1971) gjorde Rolf Dorset sig lystig over socialisternes manglende ideologiske stillingtagen til fænomenet James Bond. Dorsets kommentar, "Hvordan kan James, usårlig agent 007, blive ved med at slippe for ideologikritik?", stod at læse i den borgerlige avis Aalborg Stiftstidende den 19. december 1971.

"Bond er ikke alene systemets passive forsvarer, han er dets aktive og grusomme forstærker."

DAF artikel Aalb Stifts 191271

Satire: 007 i Svikmøllen (2021)

Den 107. årgang af det satiriske årshæfte Svikmøllen (Lindhardt & Ringhof, 2021) indeholdt denne lille stikpille til "No Time to Die" (EON 2021). Pointen spiller naturligvis på debatten om 007-franchisens påståede wokeism og de evigt kværnende rygter om, at James Bond-figuren fremover må skifte køn for at imødekomme tidens politiske korrekthed:

007 i Svikmøllen 2021

Søren Anker Madsen var redaktør for Svikmøllen 2021. Hvem af de ni krediterede forfattere, der står bag James Bond-vittigheden, fremgår ikke, men redaktøren udelukker ikke, at han kan være den skyldige ...

Uddraget er gengivet med venlig tilladelse af Søren Anker Madsen.

“Moonraker”: Første danske salgs-VHS (1989)

I 1989 begyndte Metronome Video på licens fra Warner Home Video at genudgive hele James Bond 007-filmserien (undtagen Columbias "Casino Royale" fra 1967) på VHS. Det var første gang, at Bond-filmene blev gjort tilgængelige som salgskassetter på det danske marked.

Samtlige udgivelser i denne serie havde specialdesignede omslag med rastergrafik på en metallisk grå baggrund. Udtrykket skulle formentlig lede tankerne hen på geværløbet fra filmseriens ikoniske introsekvens.

Her ses gunbarrel-omslaget til "Moonraker" (EON 1979):

Moonraker VHS 1989

“Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste”: Aarhus Stiftstidendes filmanmeldelse (1969)

Aalborg Stiftstidendes kritiker Poul Blak var svært begejstret for "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, EON 1969), da han anmeldte den premiereaktuelle film den 19. december 1969: "En af de bedste knaldfilm, der er lavet", skrev han blandt andet.

Note: Bogforlægget til filmen var selvfølgelig ikke Ian Flemings første Bond-roman, som Poul Blak skriver i teksten, men den tiende ud af tolv.

OHMSS anm Aarhus St 19-12-69