Kategori: Fagbøger og andet

“Den store karakterbog” (2012): Lars Ole Sauerberg om James Bond

FAGBOG

 
I 2012 udgav Aarhus Universitetsforlag antologien "Den store karakterbog", redigeret af Anne-Marie Mai og Erik Skyum-Nielsen. Bogen indeholder kortere portrætter af 151 fiktive personer fra verdenslitteraturen. Teksterne er skrevet af en række danske litteraturkritikere og forfattere.

James Bond 007 profileres på side 195-197 i "Den store karakterbog" af krimieksperten Lars Ole Sauerberg, der skriver i skikkelse af M's mangeårige assistent, Miss Moneypenny. Bond figurerer også på bogens forside, hvor David Hurns berømte pr-foto af Sean Connery fra "Agent 007 jages" (From Russia with Love, 1963) indtager en prominent plads.

Bogens opslag om James Bond er gengivet herunder med venlig tilladelse af Lars Ole Sauerberg.

(Klik på billederne for at forstørre)


Læs mere

Roger Moore og Krimipatruljen 2: “Spioner til søs” (Grafisk forlag, 1978)

ROMAN

 

Roger Moore og Krimipatruljen 2: Spioner til søs (1978)

David Fleming (= Fielden Hughes)

Dansk førsteudgave
Original:
Roger Moore and the Crimefighters – Crook Ahoy (Everest Books 1977)
Forlag:
Grafisk Forlag
Udgivelsesdato:
1978
Oversætter:
Vivi Berendt
Omslagsillustration:
Ernst Køhler
Layout:
Birgit Lerstrup
Format:
120 sider, hardcover
Bragt som føljeton i otte dele i ugebladet Tempo nr. 1/1979 til 7/1979 (Gutenberghus)

Note: En væsentlig del af handlingen i "Spioner til søs" foregår på et skolekrydstogt, der afsejler fra Tilbury i England til Danmark, Finland og Sovjetunionen. I kapitel ti lægger S/S Liana således til i København, hvor de engelske skoleelever naturligvis besøger Tivoli og konstaterer: "Der er meget dyrt i København".

Roger Moore, præsidenten for Krimipatruljen, medvirker kun på bogens sidste tre sider.

Læs mere

Roger Moore og Krimipatruljen 1: “Gidseldrama i London” (Grafisk forlag, 1978)

ROMAN

 

Roger Moore og Krimipatruljen 1: Gidseldrama i London (1978)

David Fleming (= Malcolm Hulke)

Dansk førsteudgave
Original:
Roger Moore and the Crimefighters – The Siege (Everest Books 1977)
Forlag:
Grafisk Forlag
Udgivelsesdato:
1978
Oversætter:
Vivi Berendt
Omslagsillustration:
Ernst Køhler
Layout:
Birgit Lerstrup
Format:
128 sider, hardcover
Bragt som føljeton i otte dele i ugebladet Tempo nr. 46/1978 til 1/1979 (Gutenberghus)

Da Roger Moores succes som James Bond 007 var på sit højeste omkring ”Spionen der elskede mig” i 1977, lånte skuespilleren sit navn og kontrafej ud til et litterært sideprodukt, som i dag er næsten glemt.

”Roger Moore og Krimipatruljen” var en serie kriminalromaner med unge læsere som målgruppe, udgivet af det engelske forlag Alpine/Everest Books i 1977. I Danmark udkom fem af bøgerne i dansk oversættelse på Grafisk Forlag i 1978-80. Skønt alle bøgerne er skrevet af forskellige forfattere, er kun en vis "David Fleming" krediteret i de danske udgaver:

● 1. Gidseldrama i London (The Siege, 1978)
● 2. Spioner til søs (Crook Ahoy, 1978)
● 3. Jagten på narkohajerne (The Anchor Trick, 1979)
● 4. A/S Butikstyveri (One Thousand and One Shoplifters, 1980)
● 5. Døden går i cowboybukser (Death in Denims, 1980)

Reklameklistermærker produceret af Grafisk Forlag, 1978

Læs mere