Tag: Spioner dør ved daggry

“Spioner dør ved daggry”: Vi Unges filmanmeldelse (1987)

Ved danmarkspremieren på "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987) anmeldte Carl W. Bærentzen filmen i augustnummeret af månedsbladet Vi Unge, som han var redaktør for.

"Spioner dør ved daggry" var EON Productions' 15. James Bond 007-film og Timothy Daltons første. "Hvordan klarer han så det?" lyder spørgsmålet i Bærentzens anmeldelse:

Spioner dør ved daggry - Vi Unge 8/1987 anmeldelse
(Tryk på billedet for at forstørre)

Fra Vi Unge nr. 8/1987.

“James Bond Ultimate Edition”: Total Films dvd-anmeldelse (2006)

Subjektive gennemgange af alle James Bond-filmene er muligvis en af de mest populære/fladtrådte discipliner inden for 007-journalistik og fandiskurs.

Et af de mere veloplagte danske eksempler er Noe Habermanns anmeldelse i dansk Total Film nr. 5/2006 af James Bond Ultimate Edition-kufferten fra SF Film.

Attachékuffertens 40 dvd'er dækker de første 20 film i EON Productions' serie, fra "Agent 007 mission: drab" (Dr. No, 1962) til "Die Another Day" (2002). Noe Habermann gennemgår dem alle kort, men metodisk, i den fem sider lange artikel, hvor han også husker at anmelde to af de uafhængige Bond-produktioner, som ikke er inkluderet i boksen: Columbias "James Bond 007 - Casino Royale" fra 1967 og Taliafilms "Never Say Never Again" fra 1983.

Klik på siderne for at forstørre dem:

Læs mere

“Spioner dør ved daggry”: Portræt af Timothy Dalton (Ude og Hjemme 1986)

ARTIKEL

 
Under overskriften "Flot som en græsk gud" bragte ugebladet Ude og Hjemme i nr. 43/1986 følgende portrætartikel af Timothy Dalton. Den walisiske skuespiller var netop blevet udnævnt til EON Productions' næste James Bond 007 i filmen "Spionen dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987).


Læs mere

25 års jubilæumskavalkade: Annonce fra Ekstra Bladet (1987)

Før James Bond 007-filmene begyndte at udkomme på købevideo i Danmark, var det kutyme, at biografer rundt omkring i landet varmede op til nye Bond-film ved at vise kavalkader med de foregående i serien.

I forbindelse med biografpremieren på "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights), der markerede 25-års jubilæet for EON Productions' filmserie i august 1987, indrykkede filmdistributøren United International Pictures denne helsides annonce (6 spalters tabloidformat) i Ekstra Bladet:

“Spioner dør ved daggry”: Dansk pressemateriale (1987)

Herunder ses distributøren United International Pictures' originale danske pressemateriale til EON Productions' femtende James Bond-film, "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights) fra 1987.

A4-tryksagen blev udsendt til landets biografer omkring filmens danmarkspremiere i august 1987.


Læs mere

“Spioner dør ved daggry”: Artikel i Hollywood nr. 10 (1987)

Timothy Dalton (James Bond 007) og Maryam d'Abo (Kara Milovy) prydede forsiden af underholdningsbladet HOLLYWOODs oktobernummer i 1987. Inde i bladet kunne man læse nedenstående, ukrediterede artikel om "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights), EON Productions' 14. James Bond 007-film, der havde dansk biografpremiere 14. august samme år.

En nærlæsning af bladets kolofon afslører, at indholdet til dels er oversat fra en tysk publikation. Trods nummereringen på forsiden (nr. 10) var dette første og angiveligt også sidste danske nummer af HOLLYWOOD.

HOLLYWOOD blev i Danmark udgivet af Magic Sand Publications ApS. Chefredaktøren var Lars Berendt, der siden blev kendt som Dansk Boldspil-Unions kommunikationschef gennem 22 år.

hollywood-10-87-forside

Hjemme hos Q, del 2: Interview med Desmond Llewelyn af Nicolas Barbano (1997)

Juni 1997 besøgte den danske James Bond 007-ekspert Nicolas Barbano skuespilleren Desmond Llewelyn ('Q') i dennes hjem i England. Følgende er anden halvdel af deres lange samtale om Llewelyns filmkarriere, opvækst, krigsoplevelser og selvfølgelig glansrollen som 'Q' i EON Productions' Bond-filmserie.

Læs 1. del af "Hjemme hos Q"

A (NICOLAS BARBANO): Hvor mange reklamer har du lavet, hvor du optræder som Q?
Q (DESMOND LLEWELYN): Ikke mange. Kun to eller tre. Alle dem, jeg har lavet, er baseret på Q. Jeg lavede to i Amerika, men så gik firmaet konkurs. Og jeg lavede en forleden i Los Angeles, nogen med en pen.

A: Hvornår blev du første gang konfronteret med Q's enorme popularitet?
Q: Vel, han har altid været ret populær, men det gik ikke op for mig, da jeg tog på min første promotiontur, for "Diamanter varer evigt". Jeg var ikke klar over, at det havde noget at gøre med mig. Jeg troede, det var på grund af Bond-filmene. Det første interview, jeg nogensinde gav, var klokken otte om morgenen, med alle disse morgensure teknikere, som bare skævede hen til mig og tænkte: "Hvad mon den der gamle gråhårede fyr skal ævle om?" Men pludselig startede Bond-musikken, og alle nærmest frøs på stedet, idet de indså, hvem jeg var. Efter interviewet ville de allesammen snakke med mig om Bond og om serien, og produceren måtte komme hen og få dem til at genoptage deres arbejde.

Det var vel først på min seneste tur til USA, at jeg indså, hvor utroligt populær Q er. Det rystede mig virkelig. Vel, det er okay her i Bexhill, hvor folk kender mig. Men mange folk kan ikke forstå, at når jeg er så kendt, hvorfor kører jeg så ikke rundt i en Rolls Royce? Hvorfor køber jeg ind i det lokale supermarked? En lille dreng spurgte mig: "Hvorfor bor du i et sted som Bexhill? Hvorfor er du ikke i Hollywood?" Og jeg forklarede, at jeg medvirker jo kun i disse film, og i perioden frem til "GoldenEye" (1995) havde jeg ikke medvirket i en film i syv år! Jeg krydser fingre for, at jeg får lov at medvirke i en film, hvor jeg ikke skal spille Q. Det ville være rart. Og jeg er ligeglad med, hvor lille rollen er.

A: Hvilke film udover Bond-serien husker du med særlig affektion?
Q: Ahr, jeg var meget glad for "They Were Not Divided". Det er den eneste store rolle, jeg har haft. Jeg har haft så mange små roller i små film, såsom "Piraterne fra Blodfloden" (The Pirates of Blood River, 1962) og "Robin Hood - den fredløse" (Sword of Sherwood Forest, 1960).

A: Hvad spillede du i "Robin Hood - den fredløse"?
Q: Fyren, som bliver skudt med en pil i starten af filmen. Det elskede jeg, for jeg var længe i Irland bare for at lave den lille optagelse. Jeg medvirkede i et par Terence Fisher-film. Jeg havde et par replikker i "Titanics sidste timer" (A Night to Remember, 1959). Og fire replikker i "Kleopatra" (Cleopatra, 1963). Det var frygtindgydende! Roddy McDowall havde en lang monolog, som de filmede i ét take, og når han var færdig, skulle jeg sige fire replikker. Han brugte hele morgenen og blev ved med at lave fejl, og da han endelig fik sagt det rigtigt, lavede jeg en fejl! Jeg havde ventet hele morgenen på at få lov til at sige mine fire replikker. Jeg kan huske, at jeg undskyldte til instruktøren, Joseph Mankiewicz. Men som sagt, jeg har haft masser af små roller, og det har været sjovt, men der har ikke været noget særligt vigtigt. Masser af roller med kun een replik. Og så har jeg lavet tv. Jeg var meget glad for "Follyfoot".

Læs mere