Tag: Pinewood Studios

“Spionen der elskede mig”: Politiken besøger 007 Stage (1977)

REPORTAGE

 
I januar 1977 fik Politikens filmkritiker Herbert Steinthal (1913-1986) chancen for at besøge '007 Stage' under optagelserne til "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me), EON Productions' tiende James Bond-film.

Artiklen, der blev trykt i Politikens søndagsudgave 16. januar 1977, beskriver Herbert Steinthals visit til Pinewood-studierne uden for London. 007 Stage var på det tidspunkt kun en måned gammel, indviet med pomp og pragt den 5. december 1976. James Bond-filmseriens producer, Albert R. Broccoli, lod den gigantiske studiehal opføre, da der ikke fandtes noget filmatelier i verden, der var stort nok til at rumme scenografen Ken Adams dekoration af supertankeren Liparus' indre (med plads til tre atomubåde i 5/8 målestok).

Herbert Steinthal overværede også filmens stjerne, Roger Moore, give tv-interviews til verdenspressen. Roger Moore udtaler blandt andet i artiklen:

"Jeg glæder mig til at komme til København igen til sommer, når Tivoli har åbnet. Så vil jeg have min kone og børnene med."
Roger Moore

Note: Kvinden på det ledsagende foto er naturligvis ikke Barbara Bach, som billedteksten angiver, men engelske Caroline Munro, der spillede Naomi i "Spionen der elskede mig".

(klik for at forstørre)

Læs mere