Tag: Morgenavisen Jyllands-Posten

“The World is Not Enough”: Jyllands-Postens filmanmeldelse (1999)

Morgenavisen Jyllands-Postens mangeårige filmkritiker Per Calum var positivt stemt over for "The World is Not Enough" (1999).

EON Productions' 19. James Bond-film fik karakteren fire ud af seks stjerner  i Jyllands-Postens anmeldelse, som blev publiceret den 10. december 1999 under rubrikken "Bond er i fin form". Per Calum mente, at det klædte Pierce Brosnan at fremstå mere barsk i rollen som Agent 007. "Nu tror man faktisk på, at han, inden for genrens rammer, kan få sig til at myrde med koldt blod," skrev han og tilføjede, at "forsøgene på at lade Brosnan agere verdensmand, noget han ikke har været god til, er næsten helt væk".

Mere kontroversiel er måske Calums dom over filmens to primære skuespillerinder, Sophie Marceau og Denise Richards: "Jeg foretrækker langt Denise Richards," lød det i anmeldelsen ...

TWINE JP anm 10-12-99

“Octopussy”: Fabergéæggets danske ophav (Jyllands-Posten 1993)

Hvem anede, at de berømte Fabergéæg, som spiller en væsentlig rolle i handlingen i "Octopussy" (EON 1983), havde et dansk ophav?

Ifølge denne artikel fra Morgenavisen Jyllands-Posten 24. oktober 1993 var det prinsesse Dagmar af Danmark, som i 1885 ønskede sig et gyldent påskeæg af sin ægtemand, kejser Alexander den 3.  af Rusland. Han aflagde bestilling hos sin yndlingsjuveler, Peter Carl Fabergé - og således blev traditionen med de overdådige Fabergéæg skabt.

"Octopussy" vises i CinemaxX Københavns James Bond-kavalkade den 22. august (med oplæg af Nikolaj Tarp) og 24. august 2021. 

Køb billet til James Bond-kavalkaden i CinemaxX (eksternt link)
● Hør Bond•O•Rama Podcast 005 med Nikolaj Tarp

“007 – mislykket operation”: Boganmeldelse i Jyllands-Posten (1987)

Den 9. september 1987 anmeldte Lars Ole Sauerberg James Bond 007-romanen "No Deals, Mr. Bond" af John Gardner i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Romanen udkom i dansk oversættelse som "007 - mislykket operation" på Winthers forlag i 1989.

"007 - mislykket operation" (1989)

Artiklen er gengivet med venlig tilladelse af Lars Ole Sauerberg.

“Agent 007 i ilden”: Jyllands-Postens foromtale (1965)

19. december 1965, dagen før danmarkspremieren på den fjerde James Bond-film fra EON Productions, "Agent 007 i ilden" (Thunderball), bragte Morgenavisen Jyllands-Posten denne foromtale.

Filmskribent Per Calum forsøger, i en for datidens kulturkritikere typisk nedladende tone, at indkredse årsagerne til 007-filmseriens voldsomme popularitet.

Calum hævder blandt andet, at det er "den handlingsløse moderne filmkunst", der uforvarende "giver supermanden et ufortjent stort film-publikum". Han vover sågar at kalde Sean Connerys Bond for en "lidt kønsløs helt", men må - meget modvilligt, aner man - medgive: "Forbistret underholdende er filmene jo".

Agent 007 i ilden: Jyllands-Postens foromtale 19.12.1965

“Licence to Kill”: Jyllands-Postens anmeldelse af computerspillet (1989)

I juli 1989, samtidig med biografpremieren på "Licence to Kill", udgav Domark Software et licenseret computerspil bygget over filmens handling. Spillet "Licence to Kill" kunne i Danmark fås til Amiga, Atari, Commodore 64, Amstrad og pc.

Henrik Zachariassen anmeldte computerspillet i Morgenavisen Jyllands-Posten 15. juli 1989:

Licence to Kill - computerspilanmeldelse JP 15.07.1989 BLicence to Kill - computerspilanmeldelse JP 15.07.1989 A

Læs mere

“The Man from Barbarossa”: Jyllands-Postens boganmeldelse (1991)

John Gardners tiende regulære James Bond 007-roman, "The Man from Barbarossa" (1991), udkom ikke på det danske marked. Dette forhindrede dog ikke krimieksperten Lars Ole Sauerberg i at anmelde den engelske originaludgave fra forlaget Hodder & Stoughton i Morgenavisen Jyllands-Postens kultursektion den 29. september 1991.

The Man from Barbarossa anmeldelse JP 240991

Gengivet med venlig tilladelse af Lars Ole Sauerberg.

“I djævelens tjeneste”: Jyllands-Postens boganmeldelse (2008)

Efter 17 års pause kom der endelig en ny James Bond 007-roman i dansk oversættelse, da forlaget Forum i maj 2008 udgav Sebastian Faulks' Ian Fleming-pastiche "Devil May Care" under titlen "I djævlens tjeneste".

Begivenheden var af en såpas kaliber, at Morgenavisen Jyllands-Posten fandt det værd at anmelde Faulks' bog. Krimieksperten Lars Ole Sauerberg skrev anmeldelsen og kvitterede med 3 ud af 6 stjerner.

Den etspaltede anmeldelse er gengivet herunder i ombrudt layout.

Mere om "I djævelens tjeneste" på Bond•O•Rama.dk

Gengivet med venlig tilladelse af Lars Ole Sauerberg.