Tag: James Bond-O-Rama.dk

“SPECTRE”: Bond•O•Rama i Go’ morgen Danmark (TV 2, 2015)

VIDEO

 
Den 24. juli 2017 annoncerede EON Productions, at deres 25. James Bond-film vil få amerikansk premiere 8. november 2017.

Som man kunne forvente, udløste den kortfattede nyhed den sædvanlige syndflod af gisninger og løgnehistorier i den internationale presse, der endnu en gang smed al kildekritik til side i jagten på det næste scoop. Også i Danmark valgte flere medier lemmingeagtigt at videregive de seneste opdigtede nyheder fra The Daily Mail.

Indtil EON Productions officielt melder ud, hvorvidt Daniel Craig vender tilbage som James Bond eller ej, vælger Bond•O•Rama.dk at holde hovedet koldt – som vi også forsøgte efter bedste evne, da mediehypen sidst bølgede omkring Daniel Craig og hans eventuelle fremtid i franchisen.

I dette indslag, som TV 2's Go' morgen Danmark sendte direkte den 27. oktober 2015 i forbindelse med biografpremieren på "SPECTRE", drøfter Brian Iskov fra Bond•O•Rama.dk og filmanmelder Ann Lind Andersen rygterne om Daniel Craigs mulige afløser i rollen.

Videoen indeholder også klip fra Ann Lind Andersens junketinterviews med Daniel Craig, Christoph Waltz (Ernst Stavro Blofeld) og Ralph Fiennes ('M') fra "SPECTRE".

Se flere James Bond-videoer på Bond•O•Rama.dk's Vimeo-side

“Licence to Kill – Bond Night”: James Bond•O•Rama i Aarhus (2017)

ARRANGEMENT

 
Fredag 10. marts 2017 kommer James Bond•O•Rama.dk til Aarhus for at holde oplæg om "007 og filmtrends".

Oplægget indgår i Århundredets Festival og er en del af arrangementet "Licence to Kill - Bond Night", som Folkeuniversitetet afholder på spille- og spisestedet Gyngen i Mejlgade. Før og efter Bond•O•Ramas oplæg vil Aarhus Universitets Big Band spille musikalske klassikere fra James Bond 007-filmene.

Det 20 mand store orkester har til lejligheden sammensat et repertoire, der spænder fra de gamle evergreens som "Goldfinger" og "Thunderball" til de nyeste Bond-temasange, "Skyfall" og "Writing's On the Wall". De fleste numre er arrangeret for bigband af Jesper Riis; de samme arrangementer er tidligere blevet indspillet af DR Big Band feat. Szhirley til albummet "The James Bond Classics" (2008).

Arrangementet "Licence to Kill - Bond Night" er pt. udsolgt med venteliste:

Licence to Kill - Bond Night på Århundredes Festival

Oplægget "007 og filmtrends" varer 40 minutter og indgår normalt i foredragspakken "Agent 007 til tiden", der kan bestilles her:

"Agent 007 til tiden - James Bond contra virkeligheden" (foredrag)

Læs mere

Bond•O•Rama møder George Lazenby, del 2: “James Bond til Oslo” (2016)

FOTOREPORTAGE

James Bond•O•Rama var med, da George Lazenby – den 76-årige, australske eks-James Bond – besøgte Norges hovedstad, Oslo, i går, 1. september 2016.

James Bond in Oslo banner

Arrangementet "James Bond til Oslo" bød på en gallavisning af George Lazenbys enlige James Bond-film, "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, 1969), i restaureret digital 4K-kvalitet.

Gallaforestillingen i Vika Kino blev ledsaget af en Q&A, hvor skuespillerinden Maryam d'Abo (Kara Milovy i "Spioner dør ved daggry", 1987) interviewede George Lazenby på scenen.

Maryam d'Abo og George Lazenby i Vika Kino, Oslo 01.09.2016 - © Brian Iskov
Maryam d'Abo og George Lazenby i Vika Kino, Oslo 01.09.2016 - © Brian Iskov

Læs mere

Bond•O•Rama møder George Lazenby, del 1 (Malmø 2014)

REPORTAGE

Den 1. september 2016 interviewer Bond•O•Rama selveste George Lazenby i Oslo. Vi varmer op med denne reportage fra et tidligere møde med den australske eks-James Bond 007, som fandt sted på SciFiWorld-messen 2014 i Malmø, Sverige.

Som filmjournalist og livslang James Bond-fan har undertegnede trykket Pierce Brosnan i næven og stirret direkte ind i Daniel Craigs stålblå øjne. Men jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle nå at møde dén James Bond-skuespiller, der faldt mest uden for rammerne. George Lazenby spillede kun rollen én gang, men har alligevel – eller måske netop derfor – aldrig siden kunnet ryste den af sig.

Læs Bond•O•Ramas interview med Pierce Brosnan (2012)

Brian "Brie" Iskov og George Lazenby, Malmø 2014. Det er Brie til højre. © Privatfoto

George Robert Lazenby blev født den 5. september 1939. Den brunøjede australier er ene og alene berømt for at være fotomodellen, der forspildte sit livs chance, efter at han i 1969 afløste Sean Connery som James Bond i "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service), den sjette film i EON Productions' serie.

I'd never been an actor before. I became James Bond through my arrogance and ignorance and not knowing I couldn't do it.

- George Lazenby

Læs mere

CinemaxX Classic: “Agent 007 – du lever kun to gange” med intro af Bond•O•Rama.dk (2016)

De foregående fire år har biografkæden CinemaxX i Danmark benyttet datoen 7. juli – også kaldet den syvende i syvende, eller "James Bond-dag" – til at vise en af EON Productions' klassiske James Bond 007-film i restaureret, digital 4K-kvalitet på stort biograflærred.

YOLT quad poster volcano

I aften er turen kommet til "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice) fra 1967. Filmen vises både i CinemaxX København, Aarhus og Odense, men kun i København bliver visningen indledt af undertegnede, Brian Iskov fra James Bond•O•Rama.dk, og manden bag arrangementet, CinemaxX-filmchef Rikart Købke, der også er inkarneret Bondfan.

Alle tre forestillinger starter kl. syv om aftenen (naturligvis), og for at fuldende Bond-temaet er billetprisen sat til 77 kroner.

Køb billet (København)
Køb billet (Aarhus)
Køb billet (Odense)

Herunder kan du læse CinemaxX' officielle beskrivelse af arrangementet, der er en del af forevisningsrækken CinemaxX Classic.

Læs mere

“Formiddag i 4’eren”: James Bond•O•Rama.dk i radioen

I dag, 3. november, var James Bond•O•Rama.dk en tur i DR Byen for at medvirke i P4-programmet "Formiddag på 4'eren".

Emnet var naturligvis James Bond 007, og der blev både tid til at besvare nogle af lytternes spørgsmål og få testet ekspertviden i en lille quiz. Klarer Bond•O•Rama-webmasteren skærene, så han kan blive optaget i P4's "Klubben for folk, der ved alt"?

Programværter Kasper Harboe og Stine Bram - foto DR/Egon Rix
Programværter Kasper Harboe og Stine Bram - foto DR/Egon Rix

● Hør programmets tre James Bond-indslag her (ca. tidskodeangivelser):
0:19:30-0:24:15
0:32:53-0:36:54
0:40:50-0:45:40
Efterspil 01:04:10-01:05:47

"Formiddag på 4'eren" - 3. november 2015
"Formiddag på 4'eren" på Facebook

Her er i øvrigt den omtalte artikel fra Billed Bladet, der maner rygterne om danskeren Tina Robinsons medvirken i "Octopussy" (1983) til jorden:
Sådan gik det de danske Bond-babes (Billed Bladet)