Tag: Izabella Scorupco

“GoldenEye”: Bond-tema i Levende Billeder (1996)

I anledning af James Bonds filmiske comeback i "GoldenEye", der fik dansk biografpremiere i januar 1996, helligede filmtidsskriftet Levende Billeder hele 13 sider til Bond-fænomenet i bladets nummer 117, der udkom i februar 1996.

Under overskriften "Bondie" interviewede Christian Monggaard den polsk-svenske skuespiller Izabella Scorupco (Natalya Simonova i filmen), da hun besøgte Danmark på presseturné.  Superfan Michael Frederiksen gennemgik Bond-filmenes historik op til premieren på "GoldenEye" i hovedartiklen "Du kender navnet, du kender nummeret", og Bo Tao Michaëlis causerede over musikken i filmserien i "The Sound of Bond". Endelig indeholdt bladet en konkurrence, hvor læserne kunne vinde "GoldenEye"-merchandise, hvis de kunne identificere det fransksprogede Pierce Brosnan-filmcitat "N'y sont pas. Sont des innois!".

Læs mere

“GoldenEye”: Tv-interview med Izabella Scorupco (“I biffen” 1996)

Op til danmarkspremieren på "GoldenEye" i januar 1996 interviewede Bo Larsen fra det syndikerede filmprogram "I biffen" den polsk-svenske skuespiller Izabella Scorupco, der havde rollen som Natalya Simonova i filmen.

I interviewet leverer Izabella Scorupco sit bud på en definition af 1990'ernes moderne James Bond-piger. Hun fortæller også, hvad hun legede med og drømte om som barn, og berører samfundets manglende ligestilling mellem kønnene (som stadig er et højaktuelt emne i dag, små tyve år senere).

Videokilden er en redigeret VHS-optagelse fra TV Fynboen. Bortset fra en kort indledning på svensk foregår interviewet på engelsk med danske undertekster.

Se flere videoer på James Bond•O•Ramas Vimeo-side