Tag: GoldenEye

“GoldenEye”: Tv-interview med Izabella Scorupco (“I biffen” 1996)

Op til danmarkspremieren på "GoldenEye" i januar 1996 interviewede Bo Larsen fra det syndikerede filmprogram "I biffen" den polsk-svenske skuespiller Izabella Scorupco, der havde rollen som Natalya Simonova i filmen.

I interviewet leverer Izabella Scorupco sit bud på en definition af 1990'ernes moderne James Bond-piger. Hun fortæller også, hvad hun legede med og drømte om som barn, og berører samfundets manglende ligestilling mellem kønnene (som stadig er et højaktuelt emne i dag, små tyve år senere).

Videokilden er en redigeret VHS-optagelse fra TV Fynboen. Bortset fra en kort indledning på svensk foregår interviewet på engelsk med danske undertekster.

Se flere videoer på James Bond•O•Ramas Vimeo-side

Hjemme hos Q, del 2: Interview med Desmond Llewelyn af Nicolas Barbano (1997)

Juni 1997 besøgte den danske James Bond 007-ekspert Nicolas Barbano skuespilleren Desmond Llewelyn ('Q') i dennes hjem i England. Følgende er anden halvdel af deres lange samtale om Llewelyns filmkarriere, opvækst, krigsoplevelser og selvfølgelig glansrollen som 'Q' i EON Productions' Bond-filmserie.

Læs 1. del af "Hjemme hos Q"

A (NICOLAS BARBANO): Hvor mange reklamer har du lavet, hvor du optræder som Q?
Q (DESMOND LLEWELYN): Ikke mange. Kun to eller tre. Alle dem, jeg har lavet, er baseret på Q. Jeg lavede to i Amerika, men så gik firmaet konkurs. Og jeg lavede en forleden i Los Angeles, nogen med en pen.

A: Hvornår blev du første gang konfronteret med Q's enorme popularitet?
Q: Vel, han har altid været ret populær, men det gik ikke op for mig, da jeg tog på min første promotiontur, for "Diamanter varer evigt". Jeg var ikke klar over, at det havde noget at gøre med mig. Jeg troede, det var på grund af Bond-filmene. Det første interview, jeg nogensinde gav, var klokken otte om morgenen, med alle disse morgensure teknikere, som bare skævede hen til mig og tænkte: "Hvad mon den der gamle gråhårede fyr skal ævle om?" Men pludselig startede Bond-musikken, og alle nærmest frøs på stedet, idet de indså, hvem jeg var. Efter interviewet ville de allesammen snakke med mig om Bond og om serien, og produceren måtte komme hen og få dem til at genoptage deres arbejde.

Det var vel først på min seneste tur til USA, at jeg indså, hvor utroligt populær Q er. Det rystede mig virkelig. Vel, det er okay her i Bexhill, hvor folk kender mig. Men mange folk kan ikke forstå, at når jeg er så kendt, hvorfor kører jeg så ikke rundt i en Rolls Royce? Hvorfor køber jeg ind i det lokale supermarked? En lille dreng spurgte mig: "Hvorfor bor du i et sted som Bexhill? Hvorfor er du ikke i Hollywood?" Og jeg forklarede, at jeg medvirker jo kun i disse film, og i perioden frem til "GoldenEye" (1995) havde jeg ikke medvirket i en film i syv år! Jeg krydser fingre for, at jeg får lov at medvirke i en film, hvor jeg ikke skal spille Q. Det ville være rart. Og jeg er ligeglad med, hvor lille rollen er.

A: Hvilke film udover Bond-serien husker du med særlig affektion?
Q: Ahr, jeg var meget glad for "They Were Not Divided". Det er den eneste store rolle, jeg har haft. Jeg har haft så mange små roller i små film, såsom "Piraterne fra Blodfloden" (The Pirates of Blood River, 1962) og "Robin Hood - den fredløse" (Sword of Sherwood Forest, 1960).

A: Hvad spillede du i "Robin Hood - den fredløse"?
Q: Fyren, som bliver skudt med en pil i starten af filmen. Det elskede jeg, for jeg var længe i Irland bare for at lave den lille optagelse. Jeg medvirkede i et par Terence Fisher-film. Jeg havde et par replikker i "Titanics sidste timer" (A Night to Remember, 1959). Og fire replikker i "Kleopatra" (Cleopatra, 1963). Det var frygtindgydende! Roddy McDowall havde en lang monolog, som de filmede i ét take, og når han var færdig, skulle jeg sige fire replikker. Han brugte hele morgenen og blev ved med at lave fejl, og da han endelig fik sagt det rigtigt, lavede jeg en fejl! Jeg havde ventet hele morgenen på at få lov til at sige mine fire replikker. Jeg kan huske, at jeg undskyldte til instruktøren, Joseph Mankiewicz. Men som sagt, jeg har haft masser af små roller, og det har været sjovt, men der har ikke været noget særligt vigtigt. Masser af roller med kun een replik. Og så har jeg lavet tv. Jeg var meget glad for "Follyfoot".

Læs mere

“Bond in Motion”: Eksklusivt interview med Ben Collins (2014)

FEATURE

Stuntkøreren (og Matthew Perry-dobbeltgængeren) Ben Collins fylder 41 år i dag.

Ben Collins dublerede Daniel Craig i den Aston Martin-biljagt, som indledte James Bond-filmen "Quantum of Solace" (EON Productions, 2008). Han har også tidligere udfyldt rollen som den gådefulde The Stig i BBC-programmet "Top Gear".

James Bond•O•Rama fik følgende eksklusive interview med Ben Collins, da udstillingen "Bond in Motion" på London Film Museum holdt pressedag den 18. marts 2014.

Al tekst © Brian Iskov/James Bond•O•Rama.

Ben Collins, er der nogen af de udstillede effekter på "Bond in Motion", du gerne ville eje?
Der er ikke meget her, som jeg ikke gerne ville tage med hjem. Raketrygsækken [fra "Agent 007 i ilden" (Thunderball, 1965)] ville være genial til pendling. Den lille, gemene Renault 11, som fik kappet taget af i "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill, 1985), kan jeg godt lide, fordi den biljagt var så vild. Hvis jeg kunne tage én bil med hjem fra udstillingen, ville jeg vælge [Aston Martin] DB5'eren. Dens look er så tidløst.

Ben Collins i Aston Martin DBS'eren fra "Quantum of Solace" (2008). Foto: London Film Museum
Ben Collins i Aston Martin DBS'eren fra "Quantum of Solace" (2008). Foto: London Film Museum

Du kørte Bonds Aston Martin DBS i den indledende biljagt i "Quantum of Solace” (2008). Hvordan var det for dig som racerkører at tilpasse sig stuntverdenen?
Normalt går mit job ud på at beskytte bilen og undgå at lave buler i den. I ”Quantum of Solace” bliver bildøren revet af, og bilen bliver smadret i stumper og stykker. Vi totalskadede 12 spritnye Aston DBS-biler, hvilket får én til at knibe en tåre. Men det så fedt ud, så det var i orden!

Sommetider kan noget, der ser meget simpelt ud, vise sig at være temmelig kompliceret. Vi lavede en scene i Siena, hvor bilen kører gennem en tunnel, og det så ikke særlig imponerende ud, men der var mindre end en centimeters mellemrum mellem sidespejlene og tunnelen på begge sider. Pludselig går det op for én, at man kan komme rigtig galt af sted, hvis man begår en fejl.

Detail of Aston Martin DBS from "Quantum of Solace" (2008) . Photo by London Film Museum
Detail of Aston Martin DBS from "Quantum of Solace" (2008) . Photo by London Film Museum

Kan du beskrive, hvordan det føles at køre en Aston Martin DB5? For jeg ved, at jeg aldrig vil få chancen for selv at køre én.
DB5'eren føles meget smooth, fordi affjedringen er meget mere direkte, end hvad vi er vant til i biler i dag. Den har ikke ABS, hjulslipskontrol eller noget af alt det skrammel, som moderne biler er blevet inficeret med. Selv om det sikkert vil afskrække nogle, at den her bil mangler alle de elektroniske hjælpemidler, er den faktisk utrolig velafbalanceret, så på mange måder er den gamle stil langt mere effektiv end den nye.

En DB5 er lidt mere kompliceret at køre, men oplevelsen er ti gange mere tilfredsstillende end i en eller anden moderne kasse. Man mærker alt i vejen: hvordan dækkene bider i asfalten, og hvordan bilen hælder, når man tager et hjørne. Den giver langt mere feedback, så man får meget tæt føling med bilen. Det er en super bil at køre i.

Aston Martin DB5 fra "GoldenEye" (1995). Foto: London Film Museum
Aston Martin DB5 fra "GoldenEye" (1995). Foto: London Film Museum

Nogle ville hævde, at det virker lidt utroværdigt, at James Bonds DB5 kan udmanøvrere Xenia Onatopps Ferrari i ”GoldenEye”.
Jeg vil mene, at det var et spil, de havde gang i. De kørte om kap, men forsøgte ikke at køre fra hinanden. I en mere regelret situation ville du nok få ret, og jeg vil helt klart sige, at en Aston DBS er hurtigere end en Alfa Romeo. Men Bond mødte en masse forhindringer på sin vej, og det var vel dét, der gjorde den biljagt spændende.

Tak til London Film Museum og Ben Collins. Happy birthday, Ben!

“GoldenEye”: Tv-Avisens reportage fra gallapremieren (1996)

I dag for 20 år siden fik James Bond-filmen "GoldenEye" fra 1995 dansk biografpremiere.

Den 11. januar 1996 rapporterede Tv-Avisen på DR1 fra filmens danske gallapremiere, som fandt sted i Imperial-biografen i København samme aften.

Filmanmelder Mette Damgaard Sørensen fra TV 2's filmprogram "Filmkanylen" taler i indslaget om, hvordan James Bond-figuren udvikler sig i forhold til samtidens kvindesyn og fjendebilleder. Også gallaaftenens æresgæst, Pierce Brosnan, optræder i klippet.

Se flere videoer på James Bond•O•Ramas Vimeo-side

“GoldenEye”: TV 2 Søndagsdunk til gallapremiere (1996)

På denne dato for tyve år siden afholdt distributionsselskabet UIP (United International Pictures) den danske gallapremiere på filmen "GoldenEye" i Imperial-biografen i København.

TV 2-programmet "Søndagsdunk" fulgte forberedelserne til den store aften og selve afviklingen af arrangementet i dette indslag, som blev vist på TV 2 14. januar 1996. Blandt de medvirkende i indslaget ses filmproducent Regner Grasten og gallaens æresgæst, Pierce Brosnan.

“GoldenEye”: Tv-interview med Pierce Brosnan (DR1 1996)

"Navnet er ... James Bond" (DR1 25.01.1996)

I dette sjældent sete tv-program fra 1996 møder journalisten Elisabeth Wille en bemærkelsesværdigt åben Pierce Brosnan på Hotel d'Angleterre i København. Skuespilleren besøgte den danske hovedstad i anledning af premieren på "GoldenEye".

På dette tidlige tidspunkt i sin Bond-karriere har Pierce Brosnan stadig så få parader oppe, at Wille kan overtale ham til at sige den berømte replik for rullende kamera: "The name is Bond ... James Bond" (heraf programtitlen).

Programmet varer 14 ½ minut og er på engelsk med danske undertekster. Denne version er en digitaliseret VHS-optagelse af den oprindelige transmission 25. januar 1996.

● Se mere på James Bond•O•Ramas Vimeo-side