Tag: Agent 007 strengt fortroligt

“Agent 007 strengt fortroligt”: Første danske salgs-VHS (1989)

I 1989 begyndte Metronome Video på licens fra Warner Home Video at genudgive hele James Bond 007-filmserien (undtagen Columbias "Casino Royale" fra 1967) på VHS. Det var første gang, at Bond-filmene blev gjort tilgængelige som salgskassetter på det danske marked.

Samtlige udgivelser i denne serie havde specialdesignede omslag med rastergrafik på en metallisk grå baggrund. Udtrykket skulle formentlig lede tankerne hen på geværløbet fra filmseriens ikoniske introsekvens.

Her ses gunbarrel-omslaget til "Agent 007 strengt fortroligt" (For Your Eyes Only, EON 1981):

FYEO VHS 1989 omslag

James Bond-videoannonce fra Radiobranchen (1983)

Warner Metronome, der i 1983 var de første til at udsende James Bond-filmene på lejevideo i Danmark, indrykkede samme år denne annonce i nummer 5 af fagbladet Radiobranchen. Bladet indeholdt også en notits om Bond-udgivelserne, der var nogle af de tidligste danske lejekassetter med stereolyd.

● Se flere danske lejevideoomslag med James Bond 007

Tak til Martin Salling Hansen.

“Agent 007 strengt fortroligt”: Informations filmanmeldelse (1981)

Dagbladets Informations filmanmelder, Morten Piil, var desværre ikke begejstret for "Agent 007 strengt fortroligt" (For Your Eyes Only, EON 1981).

Piil anmeldte John Glens første James Bond 007-film den 11. august 1981, dagen efter filmens danske biografpremiere:

Gengivet med venlig tilladelse fra Anne Koblen og Information.

“OHMSS50”: Eksklusivt interview med John Glen (2019)

Ved den uofficielle OHMSS 50-fejring af "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service"), som foregik i juni 2019 ved Piz Gloria i Schweiz, havde James Bond•O•Rama.dk fornøjelsen af at møde Bond-veteranen John Glen.

Den nu 87-årige englænder var klipper på "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" og fungerede desuden som second unit-instruktør af de schweiziske actionscener i 1968-69. John Glen gentog siden dobbeltrollen på "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me, 1977) og "Moonraker" (1979), før han blev forfremmet til instruktør på samtlige af EON Productions' Bond-film i 1980'erne: "agent 007 strengt fortroligt" (For Your Eyes Only, 1981), "Octopussy" (1983), "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill, 1985), "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987) og "Licence to Kill" (1989).

I denne eksklusive samtale med Bond•O•Rama.dk fortæller John Glen om nogle af sine yndlingslocations fra filmserien, hans klippeteknik på "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (=OHMSS) og andre anekdoter fra hans arbejde på Bond-filmene.

● Læs originalversionen af John Glen-interviewet på engelsk
● "OHMSS 50": Billeder fra Piz Gloria
● "OHMSS 50": Billeder fra Mürren, Lauterbrunnen og Bern

John Glen bliver interviewet på Piz Gloria 1. juni 2019. Foto: Schilthornbahn

John Glen, hvis du skulle nævne én yndlingslocation fra alle dine Bond-film, hvilken skulle det så være?
Så tror jeg, at Piz Gloria ville ligge på toppen af listen. Berner Oberland er nok et af de bedste optagesteder, vi nogensinde har været på. Det er et utroligt vy, meget James Bond-agtigt. Bond-fornemmelsen er dybt forankret i det her sted.

Så vidt jeg erfarer, er Piz Gloria og Schilthornbahn den eneste Bond-filmlocation, der nogensinde har fået indført i deres kontrakt, at de har ret til at markedsføre sig som en officiel 007-location. Det siges, at EON Productions er temmelig utilfredse med den passus i dag.
Det er jo indirekte gratis reklame, og det er stadig 007, ikke sandt? Det må være det vigtigste. Det er en utrolig franchise. Alle spørger, hvor længe den dog kan fortsætte. Jeg kan huske, at [instruktøren] Lewis Gilbert sagde til mig, at han troede, Bond-filmene ville slutte efter "Moonraker". "Måske er det enden på serien". Den film kostede mange penge at lave. Men sidenhen åbnede der sig en masse nye markeder for filmene.

Læs mere