“James Bond 007 – Casino Royale” (1967): Dansk repremiereplakat

PLAKAT

 
Columbia Pictures' farceudgave af "James Bond 007 - Casino Royale" fik dansk biografpremiere 21. december 1967.

Denne plakat stammer dog ikke fra Columbia-Fox' lancering af filmen, men en senere repremiere, hvor Nordisk Film havde overtaget distributionsrettighederne i Danmark.

Plakatdesignet indarbejder illustratoren Robert McGinnis' tatoverede kvindefigur fra den internationale kampagne, men lægger ellers vægt på de mange berømte skuespillernavne, der ses i "Casino Royale" i større og især mindre roller (f.eks. medvirker George Raft og William Holden ikke engang i sammenlagt et minut trods deres prominente placering på plakaten).

Fire stillfotografier er også blevet tilføjet, hvoraf det ene viser Peter Sellers, der strækker arm forklædt som Adolf Hitler.

For at føje spot til skade er Ian Fleming, hvis romanforlæg blev forvansket til uigenkendelighed, stavet forkert ("Ian Flemming") i plakatens credits. Det samme gælder to af instruktørerne, Val Guest ("Val Buest") og Joe McGrath ("Joe McBrath").

James Bond 007 - Casino Royale (dansk biografplakat 1967)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *