“Walter & Carlo i Amerika”: Ole Stephensen om Clifton James (1920-2017)

Ole Stephensen fortæller om den dag i 1989, hvor han instruerede og spillede over for Clifton James – bedre kendt som sherif J.W. Pepper i James Bond-filmene

I lørdags, 15. april 2017, sov Clifton James stille ind i Oregon, USA. Den amerikanske skuespiller var kendt af James Bond 007-fans for sin komiske birolle som røvballesheriffen J.W. Pepper i Roger Moores to første Bond-film, "Lev og lad dø" (Live and Let Die, 1973) og "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, 1974).

Modsat vores norske og svenske nabolande har kun få medier i Danmark fundet det værd at nævne den 96-årige skuespillers bortgang. Clifton James' cameorolle i folkekomedien "Walter & Carlo i Amerika" fra 1989 ligner ellers en decideret foræring til redaktionssekretærer med løstsiddende danskervinkel.

Clifton James i "Walter & Carlo i Amerika" (1989) - framegrab

Clifton James dukker op en time og seks minutter inde i "Walter & Carlo i Amerika", hvor han spiller texaneren John D. Donut (i slutteksterne blot kaldet "Tex"). Han besøger en skandinavisk udstilling i New York City og brokker sig højlydt til sin kone over at blive slæbt med på endnu et museum, hvor han – "en gammel marinesoldat" – ikke engang må ryge. Figuren, der er klædt i spraglet skjorte, cowboyslips og cowboyhat, adskiller sig ikke stort fra J.W. Pepper, som han tydeligvis skal minde om.

I sit ene, korte bidrag til dansk filmhistorie optræder Clifton James over for Ole Stephensen (Walter) og Jarl Friis-Mikkelsen (Carlo). Parret både skrev og instruerede denne tredje film i serien om Walter von Heimweh, den nydelige steward, og hans dominerende ven, hælebarsejeren Carlo Jensen.

"Jarl og jeg skrev rollen med Clifton James i tankerne," bekræfter Ole Stephensen over for James Bond•O•Rama.dk.

"Vi valgte ham netop ud fra hans medvirken i Bondfilmene. Hans varemærke var den her skråtyggende, gammelkloge smartass af en sydstatssherif, og det var den accent og attitude, den karikatur, vi var ude efter," siger Ole Stephensen.

"Det er jo ikke en kæmpe rolle, han har – han var bare med på en enkelt optagedag – så det var ikke hamrende vigtigt, at Clifton James sagde ja. Men vi syntes, det var sjovt, netop fordi mange i 1989 stadig havde den reference til ham fra de to Bond-film. Det var i princippet sheriffen fra Bond-filmene, der af en eller anden grund var på ferie i New York og havde forvildet sig ind på den udstilling," fortsætter Ole Stephensen.

Clifton James' halvandet minut korte medvirken blev optaget på location i Toronto. Den canadiske storby gjorde det af budgetmæssige årsager ud for New York City i filmen.

"Vi fløj ham til Toronto og spiste middag med ham aftenen før optagelsen. Vi havde jo amerikanske skuespillere med, Clifton James og Tony Curtis, som skulle behandles the American way og var vant til store forhold, som vi ikke normalt har på danske filmsets. Vi lod det være op til den canadiske del af filmholdet at finde ud af, hvordan de skulle opvartes. Men Clifton var ekstremt selvkørende og en meget sød fyr."

At spille over for et James Bond-ikon som Clifton James var en oplevelse for Ole Stephensen, der erkender at være stor 007-fan.

"Vi har en løbende diskussion i huset, for min kone mener, at Sean Connery er den eneste rigtige Bond. Min Bond er Roger Moore. Han passer lidt bedre til humoren i Bond-filmene end Connery," mener Ole Stephensen.

Han oplyser noget overraskende, at hans yndlingsfigur i James Bond-filmene er agent 007's chef, "M".

"Det er 'M', der driver historien. Han støber kuglerne, han kreerer både problemerne og løsningerne. På den måde er 'M' svaret på Olsen-Bandens Yvonne. Jeg kunne godt forestille mig dem som far og datter!"

"Walter & Carlo i Amerika" indeholder en videre James Bond-reference i sekvensen, hvor Walter sidder på sit hotelværelse med næsen dybt begravet i en paperbackudgave af Ian Flemings femte Bond-roman, "From Russia with Love" (Agent 007 jages).

Ole Stephensen forklarer:

"Bogen er faktisk ikke en reference til Clifton James og Bond-filmene, men snarere til perestrojka, den sovjetiske åbenhedspolitik, som var meget aktuel i 1989. Den hentyder også til filmens to kvindelige, meget smukke KGB-agenter (spillet af Claire Celluci og Belinda Metz, red.) samt KGB-chefen Boris (Ulrik Cold, red.), der er kulturattache i København."

Endelig indeholder filmens trailer en animeret parodi på Maurice Binders berømte introsekvens til James Bond-filmene. I dette tilfælde indfanger geværløbet selvfølgelig Carlo, der skyder vildt omkring sig med et maskingevær, og Walter, der vanen tro vinker til kameraet.

"Det var animatoren Jørgen Klubien, der lavede den tegnefilm specielt til traileren," fortæller Ole Stephensen. Han er selv meget skuffet over, at forteksterne i selve filmen ikke videreførte pastichen fra traileren, men blev barberet ned til simpel krediteringstekst på en ensfarvet, blå baggrund.

"Vi ville gerne have haft Klubiens streg med i filmens fortekster også. Men forteksterne er altid noget af det sidste, der bliver lavet, og da vi skulle regne økonomien ud, endte vi med at spare forteksterne væk! Vi havde ikke en krone mere, og vi vidste godt, at den film var blevet alt for dyr. Men som instruktører var vi meget utilfredse med, at filmen fik en så uhumoristisk start. Det blev for kedeligt i forhold til de to foregående Walter & Carlo-film," siger Ole Stephensen.

De danske anmeldere var nådesløse, da "Walter & Carlo i Amerika" fik biografpremiere 24. november 1989. Mange udtrykte undren eller endog forargelse over, at det dengang høje produktionsbudget på 14 millioner kroner (23,3 mio. kroner i nutidsvaluta) ikke var brugt mere fornuftigt.

Ole Stephensen indrømmer, at han heller ikke er specielt begejstret for resultatet.

"De første 20 minutter af filmen, som foregår på Nørrebro og i Nordhavnen og derfor ikke kostede ret meget, synes jeg faktisk er ret sjove. Det er plat dansk folkekomedie af den slags, jeg stadig godt kan lide. Men så snart Walter & Carlo flyver over det store hav, holder morskaben ligesom op. Det er så min egen anmeldelse af filmen," siger han til James Bond•O•Rama.dk.

I bakspejlet vurderer Ole Stephensen, at amerikanereventyret ikke var pengene værd.

"Vi forsøgte at forfine udtrykket lidt. Tony Curtis (i rollen som homoseksuel CIA-chef, red.) var dyr at få med. Han skulle jo bo på D’Angleterre og have egen camper på settet. Vi mente, det var vigtigt med hollywoodstjerner, men det var et fejljudgement," siger han i dag.

"Vi bor i et land med samme befolkningstal som Hamborg, så vi burde have sagt os selv, at det var tosset at bruge så mange penge på den film. Det gik op for os under indspilningerne i Toronto, at det var en skævert. Men man kan ikke stoppe sådan en produktion, når først toget kører. Vi havde ikke den glæde ved at aflevere filmen til publikum, som vi følte med de tre foregående ("Op på fars hat" fra 1985, "Yes – det er far" fra 1986 og Morten Korch-parodien “Kampen om den røde ko” fra 1987, red.)."

Ole Stephensen konkluderer om "Walter & Carlo i Amerika":

"Det er ikke en film, jeg vil glemme, for den var sjov at lave. Men af økonomiske grunde vil jeg gerne glemme den. Det kostede os alt for mange penge – sagt helt uden bitterhed."

● "Walter & Carlo i Amerika" kan lejes på Blockbuster.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.