Kategori: MANDEN MED DEN GYLDNE PISTOL (The Man with the Golden Gun, 1974)

“Manden med den gyldne pistol”: Filmårbogen 1974

I Filmårbogen 1974, udgivet af Carlsen if, skrev redaktør Torben Hoyer denne omtale af "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun), EON Productions' ottende James Bond 007-film.

Filmårbogen fandt også plads til en omtale af Roger Moores anden biograffilm fra 1974, "Guld" (Gold). Denne var iscenesat af tidligere Bond-klipper og -instruktør Peter R. Hunt ("Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste").

"Manden med den gyldne pistol" havde dansk biografpremiere 19. december 1974, knap to måneder efter "Guld" (21. oktober).


Læs mere

“Walter & Carlo i Amerika”: Ole Stephensen om Clifton James (1920-2017)

Ole Stephensen fortæller om den dag i 1989, hvor han instruerede og spillede over for Clifton James – bedre kendt som sherif J.W. Pepper i James Bond-filmene

I lørdags, 15. april 2017, sov Clifton James stille ind i Oregon, USA. Den amerikanske skuespiller var kendt af James Bond 007-fans for sin komiske birolle som røvballesheriffen J.W. Pepper i Roger Moores to første Bond-film, "Lev og lad dø" (Live and Let Die, 1973) og "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, 1974).

Modsat vores norske og svenske nabolande har kun få medier i Danmark fundet det værd at nævne den 96-årige skuespillers bortgang. Clifton James' cameorolle i folkekomedien "Walter & Carlo i Amerika" fra 1989 ligner ellers en decideret foræring til redaktionssekretærer med løstsiddende danskervinkel.

Clifton James i "Walter & Carlo i Amerika" (1989) - framegrab

Clifton James dukker op en time og seks minutter inde i "Walter & Carlo i Amerika", hvor han spiller texaneren John D. Donut (i slutteksterne blot kaldet "Tex"). Han besøger en skandinavisk udstilling i New York City og brokker sig højlydt til sin kone over at blive slæbt med på endnu et museum, hvor han – "en gammel marinesoldat" – ikke engang må ryge. Figuren, der er klædt i spraglet skjorte, cowboyslips og cowboyhat, adskiller sig ikke stort fra J.W. Pepper, som han tydeligvis skal minde om.

I sit ene, korte bidrag til dansk filmhistorie optræder Clifton James over for Ole Stephensen (Walter) og Jarl Friis-Mikkelsen (Carlo). Parret både skrev og instruerede denne tredje film i serien om Walter von Heimweh, den nydelige steward, og hans dominerende ven, hælebarsejeren Carlo Jensen.

"Jarl og jeg skrev rollen med Clifton James i tankerne," bekræfter Ole Stephensen over for James Bond•O•Rama.dk.

"Vi valgte ham netop ud fra hans medvirken i Bondfilmene. Hans varemærke var den her skråtyggende, gammelkloge smartass af en sydstatssherif, og det var den accent og attitude, den karikatur, vi var ude efter," siger Ole Stephensen.

"Det er jo ikke en kæmpe rolle, han har – han var bare med på en enkelt optagedag – så det var ikke hamrende vigtigt, at Clifton James sagde ja. Men vi syntes, det var sjovt, netop fordi mange i 1989 stadig havde den reference til ham fra de to Bond-film. Det var i princippet sheriffen fra Bond-filmene, der af en eller anden grund var på ferie i New York og havde forvildet sig ind på den udstilling," fortsætter Ole Stephensen.

Læs mere

“Manden med den gyldne pistol”: Dansk pressemateriale (1974)

Herunder ses distributøren United Artists' originale danske pressemateriale til EON Productions' niende James Bond-film, "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun) fra 1974.

A4-tryksagen blev udsendt til landets biografer omkring filmens danmarkspremiere i december 1974.

Manden med den gyldne pistol 1A

Læs mere