Kategori: LICENCE TO KILL (1989)

“Licence to Kill”: Jyllands-Postens anmeldelse af computerspillet (1989)

I juli 1989, samtidig med biografpremieren på "Licence to Kill", udgav Domark Software et licenseret computerspil bygget over filmens handling. Spillet "Licence to Kill" kunne i Danmark fås til Amiga, Atari, Commodore 64, Amstrad og pc.

Henrik Zachariassen anmeldte computerspillet i Morgenavisen Jyllands-Posten 15. juli 1989:

Licence to Kill - computerspilanmeldelse JP 15.07.1989 BLicence to Kill - computerspilanmeldelse JP 15.07.1989 A

Læs mere

“Licence to Kill”: TV 2-special med Timothy Dalton, John Glen m.fl. (1989)

6. juli 1989, dagen før den danske biografpremiere på EON Productions' 16. James Bond-film "Licence to Kill", sendte TV 2 Danmark programmet "Mit navn er Bond ... James Bond".

I det 15 minutter lange program interviewer TV 2's Jes Dorph-Petersen skuespillerne Timothy Dalton (James Bond 007), Robert Davi (Franz Sanchez), Talisa Soto (Lupe Lamora) og Desmond Llewelyn ('Q') samt filmens instruktør, John Glen.

Beklager den dårlige videokvalitet (materialet stammer fra en VHS-optagelse).

Se også TV 2's programspots for "Mit navn er Bond ... James Bond" (1989)

Se flere sjældne 007-videoer på James Bond•O•Ramas Vimeo-side

“Licence to Kill”: Dansk tv-reklame (1989)

Denne 15-sekunders tv-reklame blev vist på TV 2 Danmark i juli 1989 som et led i biograflanceringen af James Bond-filmen "Licence to Kill".

Reklamens speak var indtalt af Kim Schumacher, velnok datidens mest kendte dj, radiovært og filmoversætter. Det var også Kim Schumacher, der leverede de danske undertekster til biografversionerne af "Licence to Kill" og den foregående Bond-film, "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights) fra 1987.

> Besøg James Bond•O•Rama på Vimeo

“Licence to Kill”: Programspot for TV 2 Danmark (1989)

Sommeren 1989 sendte TV 2 Danmark det egenproducerede program "Mit navn er Bond ... James Bond".

I den 15 minutter korte udsendelse interviewede TV 2's Jes Dorph Petersen tre af skuespillerne fra den premiereaktuelle James Bond 007-film "Licence to Kill".

Jes Dorph Petersen fik samtidig Timothy Dalton (James Bond 007), Talisa Soto (Lupe Lamora) og Desmond Llewelyn (Q) til at indspille hver sin præsentation af programmet (en såkaldt station ID eller programspot). Disse korte "forskræp", som er samlet i nedenstående video, blev sendt på TV 2 i dagene inden udsendelsen.

Desmond Llewelyn er allerede på dette tidspunkt i James Bond-serien en ældre herre, hvis replikhukommelse har det med at svigte. Dette giver anledning til en bøf til sidst i klippet, som TV 2 lidt uvenligt har valgt at inkludere på Llewelyns bekostning. Men indrømmet: Det er ganske sjovt.

Selve udsendelsen, "Mit navn er Bond ... James Bond", vil blive lagt på James Bond•O•Ramas Vimeo-side inden for nær fremtid.