Kategori: AGENT 007 JAGES (From Russia with Love, 1963)

“Agent 007 jages”: Første danske salgsvideoudgave (1989)

VHS-OMSLAG

 
I 1989 begyndte Metronome Video på licens fra Warner Home Video at genudgive hele James Bond 007-filmserien (undtagen Columbias "Casino Royale" fra 1967) på VHS. Det var første gang, at Bond-filmene blev gjort tilgængelige som salgskassetter på det danske marked.

Samtlige udgivelser i denne serie havde specialdesignede omslag med rastergrafik på en metallisk grå baggrund. Udtrykket skulle formentlig lede tankerne hen på geværløbet fra filmseriens ikoniske introsekvens.

Den anden video i rækken, "Agent 007 jages" (From Russia with Love, 1963), har specialtegnet artwork af en ukendt kunstner:

FRWL_gunbarrel-dk-vhs_logo

“Agent 007 jages”: Dansk VHS-omslag (1986)

I 1983 begyndte Metronome Video A/S at udgive James Bond 007-filmene på lejevideo (VHS) i Danmark på licens fra Warner Home Video.

Nedenfor ses VHS-omslaget til "Agent 007 jages" (From Russia with Love, EON 1963), der kom på markedet i 1986. Forsidemotivet er baseret på Boris Grinssons illustration til filmens franske biografplakat.

Dansk premiereplakat til "Agent 007 jages"
Dansk repremiereplakat til "Agent 007 jages" (gul staffage)
Dansk repremiereplakat til "Agent 007 jages" (sort/hvid)

FRWL DK VHS-omslag 1986

Tak til Hans-Jørn Reimer.

“Agent 007 jages” (1963): Dansk repremiereplakat

PLAKAT

 
Denne danske biografplakat til "Agent 007 jages" (From Russia with Love) stammer fra en repremiere i 1970'erne.

Motivet er baseret på Renato Fratini og Eric Pulfords design af filmens britiske quad-plakat.

● Se den oprindelige danske premiereplakat til "Agent 007 jages"
● Se den danske teaserplakat til "Agent 007 jages"

“Agent 007 jages” (1963): Dansk sort-hvid repremiereplakat

PLAKAT

 
"Agent 007 jages" (From Russia with Love), som var EON Productions' anden James Bond 007-film, havde dansk biografpremiere 20. december 1963. Filmen blev distribueret i Danmark af United Artists.

Dette sort-hvide plakatmotiv fra en repremiere i starten af 1980'erne var en bearbejdelse af filmens britiske plakat i Double Crown-format. Illustrationen af Sean Connery er tegnet af Renato Fratini efter fotografi af David Hurn.

Bemærk, at forfatteren Ian Flemings navn på plakaten er fordansket til Jan Fleming i overensstemmelse med stavemåden på 1960'ernes danske udgivelser af James Bond 007-romanerne.

Tak til Thomas Bluhme Andersen fra Movieposter.dk.

“Agent 007 jages”: Dansk pressemateriale (1963)

Her ses fire versioner af det danske pressemateriale til "Agent 007 jages" (From Russia With Love). Distributøren United Artists sendte disse A4-tryksager ud til landets biografer op til filmens danmarkspremiere i december 1963.

Bemærk, at censurgrænsen er ændret fra gul (tilladt over 16 år) til grøn (tilladt over 12 år) i det sidste pressemateriale, som muligvis stammer fra en senere repremiere.

FRWL DK pressemateriale 1A

FRWL DK pressemateriale 1B

FRWL DK pressemateriale 1C

 
Varianter:

Læs mere