Kategori: Fagbøger og andet

“003 ½ – James Bond junior på hemmelig mission” (Lademann 1970)

ROMAN

 
003½ paa hemmelig mission - DK forside 1970

003½ James Bond junior på hemmelig mission (1970)

R.D. Mascott (= Arthur Calder-Marshall)

Dansk førsteudgave, hardcover
Original:
003½ The Adventures of James Bond junior (Jonathan Cape 1967)
Forlag: Lademann Forlagsaktieselskab (Lademanns læseheste)
Oversætter: Per Skar
Omslag: (ukendt)

En lidet kendt knopskydning af den litterære James Bond 007-franchise er "003½ James Bond junior på hemmelig mission" fra 1967. Romanen er målrettet et yngre publikum og har ikke Agent 007 som hovedperson, men derimod hans nevø og navnebror, James Bond junior, som er kostskoledreng i England.

Handlingen følger den unge James' sommerferieeventyr som amatørdetektiv. Disse foregår omkring godset Hazeley Hall, der netop er blevet overtaget af en gruppe lyssky personager, som måske har forbindelse til et nyligt guldrøveri.

Læs mere

“Mordbogen” (Lademann 1967) – om Ian Fleming og James Bond 007

FAGBOG

 
I 1969 udgav Lademanns forlag "Mordbogen" i serien Unions Kriminalbibliotek.

Den 192 sider tykke bog var ifølge smudsbindets tekst "det første værk i verden, der i populær form skildrer kriminal- og detektivhistorien i tekst og flere hundrede billeder fra Edgar Allan Poe's "forfædre" i det attende århundrede til vore dages mest yndede kriminal- og agentroman-forfattere".

Blandt sidstnævnte var naturligvis Ian Fleming og hans James Bond-figur, som "Mordbogen" viede to opslag til. Siderne (160-163) er gengivet nedenfor.

007-kendere vil hæfte sig ved, at forfatterne af "Mordbogen", Tage la Cour og Harald Mogensen, forveksler den rødhårede tyske skuespiller Karin Dor med den schweiziske blondine Ursula Andress i billedteksten på side 162. Ian Fleming fik heller ikke tildelt kommandørkorset af Dannebrog, som teksten påstår, men Kong Christian X's Frihedsmedalje.

"Mordbogen" udkom i engelsk oversættelse i 1971 under titlen "The murder book: An illustrated history of the detective story" på forlaget George Allen & Unwin.

mordbogen forside

Læs mere