Kategori: Interview

“Spioner dør ved daggry”: Interview med Timothy Dalton (SE og HØR 1987)

I sommeren 1987 mødte John Lindskog fra SE og HØR den nye James Bond 007-skuespiller, Timothy Dalton, i Hamborg forud for premieren på "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights, EON 1987).

Det følgende interview blev trykt i ugebladet inden filmens danmarkspremiere i august:

TLD Dalton S&H side 54

Læs mere

Interview med Sean Connery (SE og HØR 1991)

INTERVIEW

 
Ugebladet SE og HØRs korrespondent i Los Angeles, Niels Smidt-Jensen, mødte Sean Connery i forbindelse med premieren på filmen "Det russiske hus" (The Russia House, 1990).

I interviewet fortæller Sean Connery blandt andet, hvorfor han hader at bære toupe, som han gjorde i James Bond-filmene:

"Min stemme i mine øren lyder helt anderledes, når jeg bærer paryk. Det føles, som om jeg taler fra en telefonboks."

Connerys kone, Micheline Roquebrune, giver også husbondens kulinariske evner en kommentar med på vejen:

"Når vi er hjemme [i Marbella], foretrækker jeg, at han ikke rører en finger i huset. F.eks. er han overbevist om, at han kan lave mad - men i virkeligheden er han en skrækkelig kok."

Artiklen, "Gammel og træt", blev publiceret i SE og HØR nr. 8, 1991.

Sean Connery SE og HØR 8/91
(klik på billedet for at forstørre artiklen)

“Tomorrow Never Dies” (1997): Junketinterviews af Nicolas Barbano

INTERVIEW

 
Den 9. december 1997 var den danske journalist og bondolog Nicolas Barbano i London for at interviewe holdet bag "Tomorrow Never Dies", EON Productions' attende James Bond 007-film.

Filmens europæiske pressejunket fandt sted på Hyde Park Hotel, og Barbano deltog i to rundbordsinterview, hvor grupper af journalister på skift kunne stille spørgsmål til de deltagende filmfolk.

I den første gruppe medvirkede:
Pierce Brosnan, "James Bond"
Michelle Yeoh, "Wai Lin"
Michael G. Wilson, producer
Barbara Broccoli, producer

– Hvorfor er James Bond mere på mode end nogensinde før?
BROSNAN: Jeg ved det ikke. Jeg tror bare, vi har har lavet en god film. Samarbejdet mellem Barbara [Broccoli] og Michael [G. Wilson], Roger Spottiswoode, fotografen Robert Elswit. Der blev gjort meget ud af detaljerne. Det er en god film med et look og en stil, som ingen anden Bond-film har haft. Jeg tror, at det er vejen frem.
YEOH: Og Pierce er perfekt som Bond.
BROSNAN: Og Michelle er perfekt som Wai Lin. (alle ler)
YEO: Hey, vi er gode til det her!

Pierce Brosnan og Michelle Yeoh i "Tomorrow Never Dies" (1997) - lobby card; foto: George Whitear

Læs mere

“Jagten på 007”: Bag om Tivolis James Bond-koncert (2017)

ARRANGEMENT

På fredag, den 7. juli 2017, giver Tivoli Copenhagen Phil James Bond 007-koncert i Tivolis Koncertsal. James Bond•O•Rama.dk overværede de første prøver og talte med dirigenten, Adrian Prabava.

Selvfølgelig er der også James Bond 007-arrangementer i København på den ikoniske dato 07.07.17. Fredag danner Tivolis Koncertsal rammen om "Jagten på 007", der er en del af Tivolis årlige musik­festival SommerKlassisk.

Den indonesisk fødte, tysk uddannede Adrian Prabava dirigerer det filharmoniske symfoniorkester Tivoli Copenhagen Phil (tidligere kendt som Tivolis Symfoniorkester) i to sæt udelukkende med musik fra James Bond 007-filmene. Programmet er sammensat af European FilmPhilharmonic Institute.

Da James Bond•O•Rama.dk overværer de indledende prøver i koncertsalen tirsdag 4. juli, mangler endnu Tivoli Ensemblet, der skal lægge rytmisk bund under orkestret og (måske!) fyre op under guitaren i "James Bond Theme", og vokalisten Pernille Rosendahl, der medvirker på fire numre ved koncerten. Rosendahl har som bekendt James Bond-erfaring fra Swan Lee-singlen "Tomorrow Never Dies", der i 1997 var med i opløbet om at blive titelsang i filmen af samme navn.

Til prøven løber dirigenten og symfoniorkesteret hele programmet igennem for første gang. Undervejs afbryder Prabava flere af gennemspilningerne for at præcisere enkelte betoninger og finslibe kanterne. En passage fra Michael Kamens "Licence to Kill"-partitur må gentages udelukkende med strygersektionen og derefter med strygere plus træblæsere, før den lyder, som dirigenten ønsker. Det er som at høre de velkendte 007-soundtracks blive remixet og dekonstrueret for ørerne af én.

Orkestrets perkussionist kommer på overarbejde i Thomas Newmans frenetiske actioncues fra "Skyfall", som Adrian Prabava efter prøven betegner som programmets "mest udfordrende". Ikke alene skal "Skyfall"-suiten overdubbes med samplede effekter og times nøjagtigt til lydeffekterne fra de scener, som samtidig vises på lærredet. Moderne filmkompositioner er også generelt mere komplekse end 60'ernes filmmusik, siger Adrian Prabava.

"Man kan høre, hvor meget filmmusik har udviklet sig gennem de sidste ti år. At skrive orkesterkompositioner til film er blevet mere specialiseret med flere muligheder for sampling og brugen af orkestret. Der er kommet en ny genre af filmmusik, og den æstetik kan man også høre i "Skyfall"."

Kontrasten mellem Thomas Newmans hektiske 2010'er-musik og John Barrys luksuriøse, pop- og jazzinspirerede tresserlyd bliver trukket ekstra skarpt op, når de spilles klos op ad hinanden som her. Adrian Prabava fornemmer dog, at de melodiøse filmkompositioner kan være på vej tilbage:

"Nu om stunder, når jeg lytter til moderne popmusik, har mange af sangene ikke den kompositoriske dybde, vi havde i 1960'ernes popmusik. Jeg taler om harmonier, om rytme. Ofte bliver det reduceret til en simpel rytme og en bas med masser af repetition og mindre melodi. Det er vor tids musik. Og det afspejler sig i filmmusikken. Det er efterhånden sjældent, at man kan nynne musikken fra filmen på vej hjem fra biografen. Men jeg tror, der er ved at opstå en modreaktion med musicalfilm som "La La Land" og længslen efter ... melodiens befrielse, en tilbagevenden til en mere fyldig måde at komponere på."

Dirigent Adrian Prabava - pr-foto © Ulrike von Loeper

Læs mere

Maryam d’Abo: Eksklusivt interview (2016)

Den 2. september 2016 havde James Bond•O•Rama.dk fornøjelsen af at tale med Maryam d'Abo. Den da 55-årige engelsk-franske skuespillerinde besøgte Norges hovedstad i anledning af arrangementet "James Bond til Oslo".

Som 26-årig havde Maryam d'Abo den kvindelige hovedrolle som Kara Milovy overfor Timothy Daltons James Bond 007 i filmen "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights, EON Productions 1987).

I 2002 var Maryam d'Abo producer, medforfatter og vært på tv-programmet "Bond Girls are Forever", hvor hun interviewede en række af filmseriens tidligere Bond-piger. Sammen med John Cork redigerede Maryam d'Abo materialet om til en bog med samme titel. Bogudgaven af "Bond Girls are Forever" udkom på forlaget Boxtree i 2003 og er ikke oversat til dansk. Maryam d'Abo har siden revideret tv-dokumentaren med nye interviews to gange i hhv. 2006 og 2012.

Her kan du læse udskriften af vores samtale i Oslo. Desværre var vores tid begrænset til 15 minutter, eftersom Maryam d'Abo var på vej til lufthavnen.

Maryam D'Abo (med David Fellowes) som dronning Rosalind af Danmark i "The Prince and Me 2: The Royal Wedding" (2006) - skærmbillede

James Bond•O•Rama.dk: Du har jo spillet dronningen af Danmark – eller rettere en dansk dronning?
Maryam d'Abo: Ja, det har jeg.

Var det dronning Rosalind?
Maryam d'Abo: Jeg husker ikke navnet, men ja, jeg spillede en dansk dronning i "The Prince and Me 2: The Royal Wedding" (2006) med den her amerikanske skuespillerinde [Kam Heskin, red.]. Vi optog filmen udenfor Prag. Jeg tog tilbage til Prag efter tv-serien "Doktor Zivago" (2002).

Så I var end ikke i nærheden af Danmark.
Maryam d'Abo: Nej. Men jeg har været i København. Jeg tog dertil for et par år siden for at lave noget. Måske var det en reklame. Jeg blev fløjet ind og boede på et virkelig skønt boutiquehotel. Faktisk minder det her [Oslo] mig lidt om København med havnebassinerne og alt det. Men her er ikke lige så fint som i København. Det var ikke en film, nok nærmere en reklame eller noget i den retning, for jeg var der kun meget kort i tre dage. Men det var helt afgjort en professionel opgave.

Lavede du en pressejunket for "Spioner dør ved daggry" i København?
Maryam d'Abo: Nej. Aldrig. Jeg var med til en stor junket i Vienna, og så holdt vi premiere i Amsterdam.


Læs mere

“Licence to Spy – For Queen and Country”: Interview med Michaell Colin (2017)

ARRANGEMENT

 
I morgen, fredag 3. marts 2017, er der verdenspremiere på showet ”Licence to Spy – for Queen and Country” i Aalborg Kongres og Kultur Center.

Licence to Spy - plakat

”Licence to Spy – for Queen and Country” er det første, stort anlagte James Bond 007-sceneshow på dansk jord. Idemand og primus motor er Michaell Colin, der også selv synger i showet. Han får selskab af sangerinderne Gry Meilstrup, Christina Undhjem og Malena Vallentine samt The Diamonds, seks professionelle dansere.

”Vi vil give publikum en totaloplevelse,” siger Michaell Colin til James Bond•O•Rama.dk.

”Man går sjældent all-in i Danmark. Det virker, som om mange tænker, hvor billigt kan vi gøre det, og hvor meget kan vi tjene? Vi vil gerne hæve overliggeren og lave noget, der overrasker, så det ikke bare bliver nummer på nummer. Folk skal have noget med hjem,” siger han.

Læs mere

“James Bond 007 – Casino Royale”: Terence Cooper – den glemte Agent 007 (1996)

I 1967 lancerede Columbia Pictures deres lystspilfilmatisering af Ian Flemings "Casino Royale" under sloganet "Too much for one James Bond".

Slaglinjen hentyder til, at den engelske efterretningstjeneste MI-6 i filmen udstyrer en lang række af deres agenter med kodenavnet 007 for at forvirre fjenden, efter at den oprindelige Sir James Bond (David Niven) er gået på pension. Som hans primære arvtager udpeges en flot, ung herre ved navn Cooper, som spilles af den nordirske og dengang som nu relativt ukendte Terence Cooper (1933-1997).

Knap 30 år senere, i 1996, lykkedes det Morgenavisen Jyllands-Postens korrespondent i Australien, Karen Glahn, at opsøge Terence Cooper i Melbourne. Han har på interviewtidspunktet været 62 og ikke 67 år som angivet i artiklen.

Artiklen "Terence Cooper - den glemte agent 007" blev trykt i Morgenavisen Jyllands-Posten 21. maj 1996. Terence Cooper døde året efter, i september 1997.

Gengivet med venlig tilladelse af Karen Glahn – karenglahndesign.com.

(klik for at forstørre billedet)